Süper Lig
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 10/08-2025
- Sidste kamp: 17/05-2026
- Antal hold: 15
- Fører: Alanyaspor
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Süper Lig Stillinger
Her kan du se stillingerne for Süper Lig i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Alanyaspor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Antalyaspor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Besiktas
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Eyüpspor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
Fenerbahçe
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Galatasaray
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Gaziantep FK
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Göztepe SK
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Istanbul Başakşehir
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Kasimpasa SK
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Kayserispor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Konyaspor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Samsunspor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Trabzonspor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Çaykur Rizespor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Süper Lig Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Süper Lig i år.
Kommende Süper Lig Kampe
Runde 1
Fenerbahçe
Trabzonspor
Kayserispor
Antalyaspor
Çaykur Rizespor
Gaziantep FK
Eyüpspor
Fatih Karagümrük SK
Samsunspor
Runde 2
Besiktas
Istanbul Başakşehir
Konyaspor
Galatasaray
Göztepe SK
Alanyaspor
Genclerbirligi SK
Kasimpasa SK
Kocaelispor
Runde 3
Konyaspor
Fenerbahçe
Trabzonspor
Kayserispor
Çaykur Rizespor
Gaziantep FK
Eyüpspor
Fatih Karagümrük SK
Samsunspor
Runde 4
Istanbul Başakşehir
Galatasaray
Göztepe SK
Alanyaspor
Genclerbirligi SK
Trabzonspor
Kasimpasa SK
Antalyaspor
Kocaelispor
Runde 5
Besiktas
Konyaspor
Fenerbahçe
Kayserispor
Çaykur Rizespor
Gaziantep FK
Eyüpspor
Fatih Karagümrük SK
Samsunspor
Runde 6
Istanbul Başakşehir
Galatasaray
Göztepe SK
Genclerbirligi SK
Trabzonspor
Kasimpasa SK
Antalyaspor
Samsunspor
Kocaelispor
Runde 7
Besiktas
Konyaspor
Fenerbahçe
Alanyaspor
Kayserispor
Çaykur Rizespor
Gaziantep FK
Eyüpspor
Fatih Karagümrük SK
Runde 8
Galatasaray
Göztepe SK
Genclerbirligi SK
Trabzonspor
Kasimpasa SK
Antalyaspor
Fatih Karagümrük SK
Samsunspor
Kocaelispor
Runde 9
Besiktas
Istanbul Başakşehir
Konyaspor
Fenerbahçe
Alanyaspor
Kayserispor
Çaykur Rizespor
Gaziantep FK
Eyüpspor
Runde 10
Galatasaray
Genclerbirligi SK
Trabzonspor
Kasimpasa SK
Antalyaspor
Gaziantep FK
Fatih Karagümrük SK
Samsunspor
Kocaelispor
Runde 11
Besiktas
Istanbul Başakşehir
Konyaspor
Galatasaray
Göztepe SK
Alanyaspor
Kayserispor
Çaykur Rizespor
Eyüpspor
Runde 12
Fenerbahçe
Genclerbirligi SK
Trabzonspor
Kasimpasa SK
Antalyaspor
Gaziantep FK
Fatih Karagümrük SK
Samsunspor
Kocaelispor
Runde 13
Besiktas
Istanbul Başakşehir
Konyaspor
Galatasaray
Göztepe SK
Alanyaspor
Kayserispor
Çaykur Rizespor
Eyüpspor
Runde 14
Fenerbahçe
Trabzonspor
Kasimpasa SK
Antalyaspor
Çaykur Rizespor
Gaziantep FK
Fatih Karagümrük SK
Samsunspor
Kocaelispor
Runde 15
Besiktas
Istanbul Başakşehir
Konyaspor
Galatasaray
Göztepe SK
Alanyaspor
Genclerbirligi SK
Eyüpspor
Kocaelispor
Runde 16
Fenerbahçe
Trabzonspor
Kayserispor
Kasimpasa SK
Antalyaspor
Çaykur Rizespor
Gaziantep FK
Fatih Karagümrük SK
Samsunspor
Runde 17
Besiktas
Istanbul Başakşehir
Konyaspor
Galatasaray
Göztepe SK
Alanyaspor
Genclerbirligi SK
Eyüpspor
Kocaelispor
Runde 18
Besiktas
Istanbul Başakşehir
Konyaspor
Galatasaray
Göztepe SK
Alanyaspor
Genclerbirligi SK
Kasimpasa SK
Kocaelispor
Runde 19
Fenerbahçe
Trabzonspor
Kayserispor
Antalyaspor
Çaykur Rizespor
Gaziantep FK
Eyüpspor
Fatih Karagümrük SK
Samsunspor
Runde 20
Besiktas
Istanbul Başakşehir
Galatasaray
Göztepe SK
Alanyaspor
Genclerbirligi SK
Kasimpasa SK
Antalyaspor
Kocaelispor
Runde 21
Besiktas
Konyaspor
Fenerbahçe
Kayserispor
Çaykur Rizespor
Gaziantep FK
Eyüpspor
Fatih Karagümrük SK
Samsunspor
Runde 22
Istanbul Başakşehir
Galatasaray
Göztepe SK
Alanyaspor
Genclerbirligi SK
Trabzonspor
Kasimpasa SK
Antalyaspor
Kocaelispor
Runde 23
Besiktas
Konyaspor
Fenerbahçe
Alanyaspor
Kayserispor
Çaykur Rizespor
Gaziantep FK
Eyüpspor
Fatih Karagümrük SK
Runde 24
Istanbul Başakşehir
Galatasaray
Göztepe SK
Genclerbirligi SK
Trabzonspor
Kasimpasa SK
Antalyaspor
Samsunspor
Kocaelispor
Runde 25
Besiktas
Istanbul Başakşehir
Konyaspor
Fenerbahçe
Alanyaspor
Kayserispor
Çaykur Rizespor
Gaziantep FK
Eyüpspor
Runde 26
Galatasaray
Göztepe SK
Genclerbirligi SK
Trabzonspor
Kasimpasa SK
Antalyaspor
Fatih Karagümrük SK
Samsunspor
Kocaelispor
Runde 27
Besiktas
Istanbul Başakşehir
Konyaspor
Fenerbahçe
Göztepe SK
Alanyaspor
Kayserispor
Çaykur Rizespor
Eyüpspor
Runde 28
Fenerbahçe
Genclerbirligi SK
Trabzonspor
Kasimpasa SK
Antalyaspor
Gaziantep FK
Fatih Karagümrük SK
Samsunspor
Kocaelispor
Runde 29
Besiktas
Istanbul Başakşehir
Konyaspor
Galatasaray
Göztepe SK
Alanyaspor
Kayserispor
Çaykur Rizespor
Eyüpspor
Runde 30
Fenerbahçe
Genclerbirligi SK
Trabzonspor
Kasimpasa SK
Antalyaspor
Gaziantep FK
Fatih Karagümrük SK
Samsunspor
Kocaelispor
Runde 31
Besiktas
Istanbul Başakşehir
Konyaspor
Galatasaray
Göztepe SK
Alanyaspor
Genclerbirligi SK
Kayserispor
Eyüpspor
Runde 32
Fenerbahçe
Trabzonspor
Kayserispor
Kasimpasa SK
Antalyaspor
Çaykur Rizespor
Gaziantep FK
Fatih Karagümrük SK
Samsunspor
Runde 33
Besiktas
Istanbul Başakşehir
Konyaspor
Galatasaray
Göztepe SK
Alanyaspor
Genclerbirligi SK
Eyüpspor
Kocaelispor
Runde 34
Fenerbahçe
Trabzonspor
Kayserispor
Kasimpasa SK
Antalyaspor
Çaykur Rizespor
Gaziantep FK
Fatih Karagümrük SK
Samsunspor
Süper Lig Historie
Süper Lig udgør kulminationen på den tyrkiske fodboldpyramide og fungerer som det primære omdrejningspunkt for landets professionelle herrefodbold. Rækken drives af det tyrkiske fodboldforbund, Türkiye Futbol Federasyonu (TFF), og har siden 1959 forenet klubber fra hele republikken i jagten på det nationale mesterskab samt billetterne til de europæiske turneringer under UEFA. I dag anerkendes ligaen som en af Europas mest konkurrencestærke – i øjeblikket rangeret som den niende bedste i UEFA’s koefficienttabel – og kan samtidig bryste sig af en righoldig kulturarv, hvor intense lokalopgør, farverige fangrupper og teknisk såvel som fysisk betonet fodbold har formet dens identitet.
Sæsonen 2023-24 satte igen fokus på både tradition og fornyelse. Galatasaray sikrede sig sin 25. titel – og dermed femte stjerne – mens ligaen fortsat blev spillet over ni måneder med kampe fra fredag til mandag. Samtidig begyndte pendulet at svinge lidt væk fra den historiske dominans fra Istanbul-klubberne, efter at nyere kræfter som İstanbul Başakşehir, Başakşehir og Trabzonspor i de senere år har presset sig på i toppen og i 2020-erne brudt den klassiske triopols eksklusive tag på trofæet. Bag facaden af resultater har Süper Lig samtidig været præget af organisationelle justeringer, varierende deltagerantal, skiftende udenlandske spillerregler og markante sponsor- og medieaftaler, som i høj grad har defineret de økonomiske rammer og ligaens globale eksponering.
I den kommende 2025-26-sæson vender deltagerantallet tilbage til 18 hold – et tal, som har været flittigt justeret gennem årtierne – og nyoprykkede Eyüpspor samt Bodrum FK debuterer på den øverste scene. Mens forbund og klubber løbende arbejder med finjustering af format og økonomisk bæredygtighed, fastholder Süper Lig sin status som et både kulturelt og kommercielt fyrtårn i tyrkisk sport. Følgende artikel gennemgår ligaens historie, struktur, rekorder, kommercielle forhold og betydning i en national og international kontekst.
Historisk udvikling
Forløbere og de tidlige år (før 1959)
Tyrkisk klubfodbold blev organiseret i regionale turneringer allerede i begyndelsen af det 20. århundrede. Istanbul-Ligaen så dagens lys i 1904-05, mens blandt andre Ankara- og İzmir-Ligaerne fulgte i 1920’erne. Den første landsdækkende titel blev dog afgjort via Tyrkiets fodboldmesterskab (Türkiye Futbol Şampiyonası) fra 1924 til 1951, hvor de regionale vindere mødtes i en cup-lignende konkurrence. I 1937 introduceredes Millî Küme (National Division) – en ligalignende turnering mellem topklubber fra især Istanbul, Ankara og İzmir – som løb til 1950.
Efter TFF indførte professionel fodbold i 1952, opstod et vakuum omkring en egentlig landsdækkende liga. For at sikre en tyrkisk repræsentant i den nystiftede Europa-Cuppen iværksatte forbundet i 1956 den såkaldte Federasyon Kupası – et knockout-format der to sæsoner i træk blev vundet af Beşiktaş. Turneringen blev dog hurtigt afløst af planerne om en helårlig national liga.
Etableringen af Millî Lig og 1960’erne
I 1959 gik startskuddet til den første officielle nationale sæson med 16 hold, fordelt i en rød og en hvid gruppe. Fenerbahçe vandt den samlede finale over Galatasaray og blev dermed historiens første tyrkiske ligamester. Året efter rykkede formatet over i et samlet dobbeltturneringssystem, og Beşiktaş sikrede sig sin første titel.
1960’erne bød på løbende ekspansion og eksperimenter: fra 20 hold i 1959-60 til rekordhøje 22 hold i sæsonen 1962-63, hvor ligaen midlertidigt blev opdelt i to puljer med efterfølgende slutspil. I 1963-64 indførtes en næstbedste række (2. Lig), hvorved den øverste række nu stod som 1. Lig. Galatasaray satte et markant aftryk i perioden med tre konsekutive mesterskaber 1970-72, mens der samtidig blev åbnet døren for de første hold uden for de tre største byer – senest Adana Demirspor i 1960-61.
Anatolsk gennembrud og 1970’ernes magtskifte
Op gennem 1970’erne trådte en række provinsklubber ind på den store scene. Mest epokegørende var Trabzonspors oprykning i 1974-75, efterfulgt af umiddelbar succes: klubben vandt titlen i både 1975-76 og 1976-77 samt yderligere tre gange i træk 1978-80. For første gang blev den hidtidige Istanbul-dominans således brudt.
Parallelt blev spillerlogistikken præget af svingende regler for udenlandske spillere, ligesom ligaen oplevede periodiske forbud mod importerede profiler – alt sammen beslutninger der påvirkede konkurrenceniveauet og strategien hos de enkelte klubber.
Professionalisering, tv-aftaler og 1980’erne
1980’erne introducerede centrale organisatoriske nyskabelser. I 1981-82 trådte tre-points-systemet i kraft, hvilket ansporede mere offensiv fodbold. Samme år sikrede Beşiktaş sig endnu et mesterskab, og i 1987-88 eksploderede målproduktionen til 1.032 fuldtræffere – en stadig gældende rekord for en enkelt sæson.
Perioden blev dog også ramt af kontroverser. Match fixing-anklager, juridiske tovtrækkerier og tragiske begivenheder som Samsunspors busulykke i 1989 satte præg på ligaens image, men førte samtidigt til skærpede sikkerheds- og disciplinærregler.
TFF’s øget autonomi og 1990’erne
Forbundets øgede økonomiske råderum fra 1992, samt indførelsen af den såkaldte TV-”havesystem” i 1996, skabte en ny æra af professionalisering. Kommercielle indtægter steg betragteligt, og Galatasaray cementerede sin position med fire titler i rap fra 1996-2000 – den længste serie i ligaens historie. Samtidig debuterede flere klubber, blandt andre Çanakkale Dardanelspor og Erzurumspor, i den øverste række.
Fra 1. Lig til Süper Lig – 2000’erne
Fra 2001-02 blev rækken rebrandet som Süper Lig. Formelt blev stjernesystemet introduceret samme år, hvorefter klubber tildeles én guldstjerne pr. fem officielle mesterskaber. Fenerbahçe og Galatasaray nåede i de følgende sæsoner henholdsvis tre og fire stjerner, mens storklubber og nye aktører som İstanbul Başakşehir skiftedes til at dominere tabellen.
I 2009-10 skrev Bursaspor sig ind i historiebøgerne som det femte mesterskabshold, hvorefter ligaen atter oplevede turbulens, da en omfattende sagskompleks om kampmanipulation kastede skygger over sæsonen 2010-11. Resultatet blev indesluttede retssager samt UEFA-udelukkelse af både Fenerbahçe og Beşiktaş i begyndelsen af 2010’erne.
2010’erne til i dag – ekspansion, pandemi og nye mestre
I det seneste årti har TFF tilpasset ligaens størrelse adskillige gange: 18, 20 og endda 21 klubber har deltaget, blandt andet som følge af den COVID-19-relaterede sæson 2019-20, hvor ingen klubber rykkede ned, og kampene midlertidigt blev udsat samt senere afviklet for tomme tribuner.
İstanbul Başakşehir brød i 2020 endegyldigt storbytrioen med sit første mesterskab, mens Trabzonspor i 2021-22 vendte tilbage til toppen efter 38 års venten. Den voldsomme jordskælvs-katastrofe i februar 2023 betød, at Gaziantep FK og Hatayspor trak sig fra turneringen, hvorefter nedryknings- og oprykningsregler midlertidigt blev tilpasset.
Ligastruktur og turneringsformat
Nuværende afvikling
Sæsonen spilles fra august til maj. I den nuværende konfiguration med 18 deltagere gennemføres 34 runder, hvor hver klub møder alle andre både ude og hjemme, svarende til 306 kampe i alt. Sejr giver tre point, uafgjort et enkelt, mens nederlag ikke belønnes. Ved pointlighed afgøres placeringer efter indbyrdes opgør, derefter måldifference, scorede mål og ultimativt en neutral omkamp, hvis ligestillingen mod alle ods består.
Vinderen krones som tyrkisk mester og modtager den officielle pokal samt 75 medaljer til spillere, stab og ledelse. De fire lavest placerede rykker ned i 1. Lig, hvorfra tre klubber – to direkte, én via playoff – avancerer. Antallet af op- og nedrykkere kan dog justeres, hvis eksterne forhold – som fx de tidligere nævnte jordskælv – nødvendiggør særlige dispensationer.
Dommerteam, VAR og teknologi
Alle kampe ledes af en dommerkvartet: hoveddommer, to linjedommere og en fjerdeofficial. Siden 2018-19 suppleres de på banen af et VAR-setup, som i 2023-24 blev udvidet med semi-automatisk offside-teknologi fra og med runde 20.
Spillerregistrering og udenlandsk kontingent
Siden 2015 må klubber indregistrere op til 28 kontraktspillere, hvoraf minimum 14 skal være berettigede til det tyrkiske landshold. I kamptruppen på 21 spillere skal mindst syv være tyrkisk-berettigede – inklusive reservekeeper – eller holdet må nøjes med 20 spillere. TFF har desuden indført økonomiske incitamenter for hvert ekstra tyrkisk talent, som kulminerer i kontante bonusser til klubberne.
Pr. 2022-23 er det tilladt at benytte maksimalt otte udenlandske spillere i start-11’eren og 14 på den samlede kampdagsliste. Tre ekstra U-21-spillere med min. ti A-landskampe for deres hjemland kan dog registreres uden at tælle mod kvoten – et greb, der søger at tiltrække unge, internationale profiler uden at blokere banen for lokale talenter.
Europæisk kvalifikation
Placeringen på UEFA’s koefficientliste dikterer, hvordan Süper Lig-klubberne fordeles på de tre europæiske turneringer. Med den nuværende 9.-plads giver ligaen én billet til Champions League-kvalifikationens 2. runde, mens yderligere to hold går i Conference League. Pokalmesteren kan – hvis vedkommende ikke slutter i top 3 – tage turen gennem Europa League-kvalifikationen.
Økonomi, sponsorater og officielle ligaelementer
Ligatitel-sponsorer
Den første navnesponsor blev prøvet i 1999-00, men projektet stoppede, da juridiske forhindringer satte ind. Turkcell overtog navnerettighederne fra 2005 til 2010, hvorefter Spor Toto i flere omgange – senest 2021-23 – lagde navn til rækken. I 2023 trådte e-handelsplatformen Trendyol ind i en flerårig aftale, hvorefter ligaen officielt kaldes Trendyol Süper Lig.
Sæson-dedikationer
Siden 2014-15 har TFF dedikeret hver sæson til en afdød skikkelse i tyrkisk fodbold; eksempelvis Süleyman Seba-sæsonen (2014-15) og Ahmet Çalık-sæsonen (2021-22). Initiativet tjener som både æresbevisning og historisk markering.
Officiel kampbold
Nike leverede fra 2005 til 2020 en række Total 90-, Seitiro-, Maxim-, Incyte- og Ordem-modeller, hvorefter Adidas tog over med Uniforia og Conext 21 Pro. Siden 2022 benyttes Pumas Orbita-serie, i 2023-24 specialdesignet til de tyrkiske rækker.
Mediedækning og rettighedsaftaler
Fra offentligt signal til betalings-tv
Den første live-transmitterede ligakamp blev sendt på TRT den 3. oktober 1971. Omskiftelige aftaler prægede 1980’erne og starten af 1990’erne, hvor flere private kanaler – Star 1, Show TV, İnterStar, atv, Kanal 6 – købte individuelle klub- eller rettighedspakker. Fragmenteringen førte i 1996 til etableringen af det såkaldte havuz- (pool-)system, hvor alle klubber fordelte tv-indtægterne efter fællesnævnere og Cine5 sikrede de samlede rettigheder.
Digiturk / beIN-æraen
Siden 2001 har Digiturk, nu ejet af qatariske beIN, domineret rettighedsbilledet. En rekordkontrakt på 500 mio. $ om året blev indgået i 2016 for perioden 2017-21. Valutakursudsving og pandemiens økonomiske pres fik dog parterne til at genforhandle beløbet ned til 340 mio. $ i 2020 og senere til 215 mio. $ pr. sæson. I marts 2024 forlængede beIN aftalen til 2027 for 182 mio. $ årligt, hvilket fortsat placerer ligaen som Europas sjette mest værdifulde hvad angår tv-indtægter.
Radio og andre platforme
TRT’s radiokanaler har historisk dækket kampene, og siden 2007 har rettighederne været udbudt i særskilte pakker. Seneste aftaler har igen placeret TRT som hovedudbyder, mens private sportskanaler efter forhandling kan tilkøbe kortere highlights-vinduer.
Mesterstatistik og klubdeltagelse
Oversigt over titler
- Galatasaray: 25 mesterskaber (5 stjerner)
- Fenerbahçe: 19 mesterskaber (3 stjerner)
- Beşiktaş: 16 mesterskaber (3 stjerner)
- Trabzonspor: 7 mesterskaber (1 stjerne)
- Bursaspor: 1 mesterskab
- İstanbul Başakşehir: 1 mesterskab
Stjerneordningen blev indført i 2000-01 og tildeler én stjerne pr. fem titler. Beşiktaş’ to Federasyon Kupası-sejre fra 1956-58 er anerkendt som officielle mesterskaber og tæller i den samlede stjerneberegning.
Deltagerantal gennem årene
| Periode | Klubber |
|---|---|
| 1959 | 16 |
| 1959-62 | 20 |
| 1962-63 | 22 |
| 1964-66, 1990-94 | 16 |
| 1968-81, 1989-90 | 16 (→18) klubbers sving |
| 1985-87, 1988-89 | 19-20 |
| 1994-2020 | 18 |
| 2020-21 | 21 |
| 2021-22, 2023-24 | 20 |
| 2024-25 | 19 |
| 2025- | 18 |
Klubber i 2025-26-sæsonen
18 hold deltager, herunder debutanterne Eyüpspor og Bodrum FK samt rækken af etablerede mastodonter fra Istanbul. Fuld liste fremgår af TFF’s sæsonoversigt.
Spiller- og trænerrekorder
Flest kampe
Umut Bulut indtager førstepladsen med 515 optrædener, mens Rıza Çalımbay – 494 kampe for Beşiktaş – stadig er indehaver af rekorden for flest ligakampe for én klub.
Flest mål
Hakan Şükür topper topscorerlisten med 249 fuldtræffere. 33 spillere har rundet 100-målsgrænsen, og fem har passeret 200. Metin Oktay er fortsat suveræn med seks topscorertitler, mens Tanju Çolak stadig har sæsonrekorden på 39 mål (1987-88).
Udenlandske profiler
Det første udenlandske indslag kom i 1962-63, da Fenerbahçe hentede bosniske Asim Ferhatović. Siden er kvoterne justeret talrige gange – fra totalforbud i slut-70’erne til de nuværende 14 pladser i kamptruppen. Blandt de mest markante udenlandske bidrag findest eksempelvis Alex de Souza (Fenerbahçe), Didier Drogba (Galatasaray) og Pierre Webó (Fenerbahçe / İstanbul Başakşehir).
Tekniske bænke
33 forskellige trænere har løftet trofæet. Fatih Terim er kongen med otte titler – fire af dem på stribe – mens Mustafa Denizli er alene om at have vundet ligaen med tre forskellige klubber (Galatasaray, Fenerbahçe, Beşiktaş). Rıza Çalımbay har stået i spidsen for flest ligakampe (626), og Yılmaz Vural har rekorden for flest klubber (23) samt flest sæsoner (26).
Afsluttende perspektiver
Süper Lig har bevæget sig langt fra sin spinkle debut i 1959 med blot 16 hold fra tre byer. I dag mødes tradition og modernitet i et dynamisk univers af kommercielle aftaler, international tv-eksponering og stadigt mere avancerede teknologiske løsninger omkring kampafvikling og talentudvikling. Samtidig skaber den geografiske spredning af nye hold som Pendikspor, Ümraniyespor, Eyüpspor og Bodrum FK en større national repræsentation og udfordrer den historiske magtbalance.
Fremtiden byder fortsat på strukturelle overvejelser om ligaens optimale størrelse, finansielle fair play og integrationen af lokale talenter i en stadig mere global konkurrence. Men uanset hvilke justeringer der venter, står én ting fast: Süper Lig vil også fremover være navlestrengen i tyrkisk fodboldkultur – et spændingsfelt, hvor passion, rivalisering og sportspolitik konstant folder sig ud for tusindvis af tilskuere på stadion og millioner foran skærmene.
Med 25 mesterskaber på kontoen, 77 hold i alt gennem historien, niendepladsen på UEFA-ranglisten og en ny tv-aftale, der fastholder ligaen blandt Europas seks mest værdifulde, er fundamentet lagt til, at de kommende sæsoner kan fortsætte med at levere både drama, talent og uforudsigelighed – præcis de ingredienser, som siden 1959 har gjort Süper Lig til noget helt særligt.