3. Lig - Group 2

3. Lig - Group 2 Stillinger

Her kan du se stillingerne for 3. Lig - Group 2 i år.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	Muğlaspor	30	18	7	5	42	19	23	61
2	Balikesirspor	30	17	5	8	54	27	27	56
3	Amasyaspor 1968 ▲	30	13	10	7	48	36	12	49
4	Silivrispor ▼	30	14	7	9	46	36	10	49
5	Tire 2021 FK	30	13	9	8	47	28	19	48
6	Mazıdağı Fosfatspor ▲	30	10	16	4	34	18	16	46
7	Utaş Uşakspor	30	12	9	9	45	29	16	45
8	Etimesgut Belediyespor ▼	30	12	9	9	37	32	5	45
9	Çayelispor ▼	30	11	11	8	33	29	4	44
10	Fatsa Belediyespor	30	11	6	13	31	39	-8	39
11	Türk Metal GSK ▲	30	9	9	12	37	46	-9	36
12	Beykoz Ishaklispor ▲	30	10	6	14	42	41	1	36
13	İnegöl Kafkas Gençlik SK ▼	30	9	8	13	34	38	-4	35
14	Kelkit Belediyespor ▼	30	7	11	12	31	37	-6	32
15	Nevsehir Belediyespor	30	4	11	15	17	55	-38	23
16	Adıyaman 1954 SK	30	1	4	25	14	82	-68	4

3. Lig - Group 2 Kampe

Her kan du se kampprogrammet for 3. Lig - Group 2 i år.

Færdigspillede 3. Lig - Group 2 kampe

Runde 2

15. Mar 11:00

Etimesgut Belediyesi Atatürk Stadı

Etimesgut Belediyespor

0–1

Balikesirspor

Slut – 90+8'

Dommer: H. Erdoğan

16. Mar 11:00

Kelkit İlçe Stadı

Kelkit Belediyespor

1–0

Fatsa Belediyespor

Slut – 90+8'

Dommer: A. Altunbakır

16. Mar 11:00

Muğla Atatürk Stadyumu

Muğlaspor

1–0

İnegöl Kafkas Gençlik SK

Slut – 90+4'

Dommer: E. Demirtaş

16. Mar 11:00

Silivri Stadyumu

Silivrispor

1–3

Türk Metal GSK

Slut – 90+5'

Dommer: H. Avcı

16. Mar 11:00

21 Kasım Şehir Stadyumu

Mazıdağı Fosfatspor

2–2

Utaş Uşakspor

Slut – 90+5'

Dommer: V. Özkan

16. Mar 11:00

Gazi Mustafa Kemal Atatürk Stadı

Tire 2021 FK

3–0

Beykoz Ishaklispor

Slut – 90+4'

Dommer: C. Ölmez

16. Mar 11:00

Çayeli İlçe Stadı

Çayelispor

2–0

Nevsehir Belediyespor

Slut – 90+8'

Dommer: R. Çetin

16. Mar 11:00

Amasya 12 Haziran Stadyumu

Amasyaspor 1968

vs.

Adıyaman 1954 SK

11:00

Dommer: B. Kahraman

3. Lig - Group 2 Historie

Den tyrkiske 3. Lig udgør det nederste trin af det professionelle fodboldsystem i Tyrkiet, og har igennem mere end to årtier fungeret som springbræt for ambitiøse klubber, der drømmer om at bevæge sig opad i hierarkiet mod den prestigefyldte Süper Lig. Inden for denne fjerde divisions omfattende univers findes fire parallelle underafdelinger, der i sproget omkring turneringen ofte omtales som “Gruppe 1”, “Gruppe 2”, “Gruppe 3” og “Gruppe 4”. Hver gruppe spiller sin egen komplette sæson og korer sin egen vinder, mens fælles regelsæt for oprykning, nedrykning og playoff‐kampe binder helheden sammen. Fokus for nærværende artikel er Gruppe 2, men fordi gruppen fra et sportsligt, administrativt og historisk synspunkt ikke kan forstås løsrevet fra den overordnede struktur, beskrives også de mekanismer og udviklingsfaser, som har formet ligaen som helhed siden dens etablering i sommeren 2001.

Den nuværende officielle betegnelse for rækken er Nesine 3. Lig – et resultat af et navnesponsorat, som understreger, at selv på fjerde trin er kommercielle rettigheder blevet et vigtigt element i tyrkisk fodbold. Tidligere blev niveauet populært kaldt “TFF Üçüncü Lig”, men denne titel har skiftet karakter flere gange, fordi ligaen både før og efter 2001 har gennemgået en række strukturelle forandringer. I årene frem til sommeren 2001 fandtes eksempelvis en “Üçüncü Lig”, der rent sportsligt svarede til tredje niveau; denne blev dog omdøbt, reorganiseret og rykket opad i hierarkiet, da TFF valgte at opbygge et nyt fjerde niveau med professionel status.

Artiklen gennemgår for det første den historiske baggrund for 3. Lig og fremhæver de stadige ændringer i format, gruppestruktur og playoff‐system. Dernæst følger en detaljeret redegørelse for, hvordan Gruppe 2 er organiseret i de respektive epoker, hvilke regler klubberne konkurrerer under, og hvilke konsekvenser det har haft for antallet af oprykkere og nedrykkere. Afslutningsvis diskuteres betydningen af ligaen for talentudvikling og helheden i det tyrkiske fodboldsystem, så læseren får et helstøbt billede af en division, der på trods af sin placering nederst i det professionelle hierarki spiller en helt afgørende rolle for sporten i landet.

Historisk baggrund og overordnede linjer

For at forstå Gruppe 2’s nutidige placering skal man spole tilbage til begyndelsen af 2000’erne, hvor Tyrkiets fodboldforbund (TFF) ønskede at skabe en tydelig progression mellem de professionelle og de højest rangerede amatørniveauer. Resultatet blev indførelsen af en ny fjerde landstækkende division, som officielt fik navnet TFF 3. Lig og fra dag ét blev tildelt professionel status. Dermed blev et tomrum mellem den daværende 2. Futbol Ligi B Kategori­si (nuværende 2. Lig) og de regionale amatørrækker udfyldt.

I begyndelsesfasen (sæsonen 2001-02) valgte forbundet en femgruppestruktur med 18–19 hold i hver pulje. Siden har antallet af grupper og hold varieret markant, hvilket vil blive gennemgået kronologisk i senere afsnit. Fælles for de fleste formater er, at hver gruppe – der som hovedregel også inkluderer Gruppe 2 – har haft sin egen interne turnering med dobbelt turneringsprogram (ude og hjemme), og at slutplaceringerne enten har givet direkte oprykning eller adgang til forskellige former for playoff.

Selv om Gruppe 2 som begreb optræder i alle epoker, har dens konkrete indhold altså ændret sig i takt med, at det samlede deltagerantal er vokset eller skrumpet, og i takt med at forbundet har ønsket at justere balancen mellem antallet af oprykkere og nedrykkere. I det følgende beskrives, hvordan turneringsformatet har udviklet sig trin for trin, med særlig vægt på, hvordan Grup­pe 2 har været påvirket.

Ligaens struktur og konceptuelle rammer

3. Lig er på papiret en nationalliga, men i praksis inddeles den i parallelle grupper. Disse grupper konstitueres ikke ud fra en fast geografisk inddeling; i stedet trækker TFF normalt lod blandt de tilmeldte klubber, og resultatet offentliggøres på et årligt lanceringsmøde kort før sæsonstart. Det betyder, at en klub fra for eksempel Sortehavskysten det ene år kan befinde sig i Gruppe 2, det næste i Gruppe 1, afhængigt af lodtrækningen og de aktuelle balancehensyn.

Alle hold i én gruppe møder hinanden to gange, og antallet af runder følger derfor direkte af gruppestørrelsen. Hvis Gruppe 2 består af 18 hold, giver det 34 runder; er den sat ned til 15, medfører det 28. Den gennemgående regel er, at de fire gruppers turneringsplaner er synkrone, så alle grundspilskampe er afsluttet, inden playoffsystemet tager over.

Siden sæsonen 2023-24 består 3. Lig af fire grupper á 15 hold, hvilket giver 60 deltagere i alt. De fire gruppevindere rykker direkte op i 2. Lig. I hver enkelt gruppe – herunder Gruppe 2 – deltager de klubber, der slutter som nummer 2 til 6, i et omfattende playoffforløb, hvor der efter tre separate runder findes yderligere to oprykkere. Det vil sige, at seks hold i alt avancerer fra 3. Lig til 2. Lig ved en sæsons afslutning.

Nedrykningsreglerne er på samme måde entydige: De tre lavest placerede hold i hver gruppe, inklusive Gruppe 2, må tage turen ned i Bölgesel Amatör Lig (BAL), som er det øverste trin på amatørniveauet. Dermed kan antallet af nedrykkere fra en enkelt gruppe ikke variere fra år til år, så længe gruppestrukturen ellers er uændret.

Udviklingen af turneringsformatet gennem årtierne

Nedenfor gennemgås de væsentligste epoker, der har haft betydning for Gruppe 2. Hver periode beskrives med fokus på, hvor mange hold der deltog, hvor mange oprykkere der fandtes, samt hvilke justeringer der blev foretaget i playoffmodellen.

2001-2002: Fem grupper – ren grundspilsliga

Debutsæsonen bød på fem grupper med henholdsvis 18 og 19 hold. Alle mandskaber spillede ude og hjemme, og både gruppevindere og toere rykkede direkte op. Det betød, at Gruppe 2 leverede to oprykkere til den daværende 2. Futbol Ligi B Kategori­si. Fire sidstepladser pr. gruppe måtte ned i den regionale amatørliga.

2002-2003: Færre hold, færre oprykningspladser

Allerede i ligaens anden sæson blev antallet af deltagere sænket fra 91 til 76. Det blev samtidig besluttet, at kun gruppevinderen – altså også vinderen af Gruppe 2 – skulle rykke direkte op. Antallet af nedrykkere pr. pulje blev reduceret fra fire til tre.

2003-2005: Fire grupper og introduktion af playoff

Strukturen blev ændret til fire lige store grupper à 17 hold. De fire gruppevindere rykkede fortsat direkte op, mens de fire toere deltog i en samlet playoffrunde på neutral bane, hvor yderligere én (2003-04) eller to (2004-05) oprykkere blev fundet. Nedrykningskvoten blev i 2004-05 sænket til to hold pr. gruppe.

2005-2008: Stadig fire grupper, men flere oprykkere

Fra 2005-06 hævede TFF antallet af oprykningspladser, fordi man samtidig sænkede antallet af hold i 2. Lig. Således rykkede både første‐ og andenpladsen i Gruppe 2 direkte op, mens de to bedste tredjepladser i hele ligaen kunne sikre sig adgang via playoff. Oprykkerantallet nåede 14 i sæsonen 2007-08, hvor de tre øverste placeringer i hver gruppe gav direkte billet, mens fjerde‐ og femtepladserne måtte i playoff.

2008-2010: Fem grupper, tre etaper – kvalifikation, op‐ og nedrykningsrunde

En radikal omlægning betød, at ligaen blev delt i fem indledende kvalifikationspuljer. De to bedste fra hver pulje – inklusive de to bedste fra Gruppe 2 – avancerede til en fælles “oprykningsrunde”, mens de øvrige fortsatte i en “nedrykningsrunde”, hvor tidligere point blev medregnet. Derfra steg de fire øverste fra oprykningsrunden direkte, mens man via playoff fandt én eller to ekstra oprykkere. Samtidig rykkede de svageste fra nedrykningsgrupperne ud.

2010-2020: Tre grupper med klassisk playoff

Fra og med 2010-11 til og med 2019-20 bestod ligaen af tre grupper, som hver rummede 18 hold (enkelte sæsoner 19). I denne tiårsperiode fandt man en relativt stabil model: gruppevinderne rykkede direkte op, mens 2.–5.-pladserne i hver gruppe spillede interne playoffkampe. Gruppe 2 havde således hvert år én direkte oprykker og chancen for yderligere én via playoff. De tre nederste i hver pulje rykkede ned, enkelte sæsoner fire.

2020-2021: Fire grupper – coronatilpasning

Pandemiens praktiske udfordringer og et ønske om at give flere klubber en professionel ramme førte til, at strukturen for en enkelt sæson blev udvidet til fire grupper med 67 hold. Tre puljer bestod af 17 hold, én af 16. I denne model rykkede gruppevinderne op direkte, og 2.–5.-pladserne gennemgik tre playoff‐runder for at finde en femte samlet oprykker. Fire klubber i hver gruppe måtte forlade 3. Lig.

2021-2022: Tilbage til tre grupper

Den næste sæson vendte TFF til gengæld tilbage til modellen med tre grupper, denne gang 55 hold totalt. Som før fik hver gruppe, inklusive Gruppe 2, en direkte oprykker og havde fire playoffpladser til rådighed, så i alt seks hold avancerede.

2023-nu: Fire grupper af 15 – nutidens format

Den seneste reform betyder, at ligaen i dag (2023-24) rummer fire grupper med hver 15 hold. Antallet på 60 deltagere skal fastholde en konkurrencemæssig balance, samtidig med at turneringskalenderen holdes inden for et overkommeligt antal kampe. De fire gruppevindere rykker op, mens en omfattende playoff‐struktur mellem 2.- og 6.-pladsen i hver gruppe giver yderligere to promotionspladser.

Sæsonoversigter for Gruppe 2

Selv om gruppesammensætningen ændrer sig fra år til år, kan visse generelle tendenser i Gruppe 2 fremhæves:

• Gruppe 2 har i alle sæsoner haft præcis de samme sportslige vilkår som de øvrige grupper – antallet af direkte oprykkere, deltagelse i playoff og antallet af nedrykkere har været identisk.
• I de sæsoner, hvor ligaen bestod af tre grupper, har Gruppe 2 typisk været placeret som “midterpuljen” i både kampprogram og mediedækning, men strukturmæssigt har grupperne været fuldstændig ligestillede og skabt ved lodtrækning.
• Når ligaen har bestået af fire eller fem grupper, har nummereringen ikke henset til geografi, og Gruppe 2 kan derfor have rummet klubber fra såvel det vestlige Anatolien som fra Sortehavet eller Middelhavskysten.

På grund af den løbende rotation i gruppesammensætningen – og fordi forbundet ikke publicerer en permanent liste over, hvilke klubber der har optrådt i Gruppe 2 hver enkelt sæson – kan man ikke udarbejde en komplet år‐for‐år‐statistik uden eksterne kamprapporter. Det faste mønster i antal kampe, pointtildeling (3 point for sejr, 1 for uafgjort, 0 for nederlag) og de overordnede strukturer beskrevet ovenfor er dog dokumenteret og gælder i alle sæsoner.

Oprykning, nedrykning og playoff‐mekanismer i detaljer

3. Lig’s system for oprykning og nedrykning er i hovedtræk identisk fra sæson til sæson, men detaljerne i playoffformatet har varieret betydeligt. Den klassiske grundregel er, at gruppevinderen (inklusive vinderen af Gruppe 2) rykkes op “automatiseret”, mens 2.–5.- eller 2.–6.-pladserne mødes i en playoffturnering.

Playoffmodellens tre runder i nutidigt format

1. Første runde: Nummer 3 møder nummer 6, og nummer 4 møder nummer 5 i en enkelt kamp på sidstnævntes bane. Vinderne går videre.
2. Anden runde: Vinderne fra første runde mødes over to kampe hjemme-ude. Det højest placerede hold har ret til at spille returopgøret hjemme.
3. Tredje runde: Vinderen fra anden runde får nu lov at møde nummer 2 i et nyt hjemme-ude format, hvor runner-up har hjemmebanefordel i returen. Opgøret afgør, hvilket hold der booker en af de to ekstra oprykningsbilletter.

De samme tre trin gentages separat i hver gruppe, og når der står én playoffvinder fra Gruppe 1 og én fra Gruppe 2, spilles en neutral finale (ofte i Ankara eller Istanbul) for at afgøre, hvem der endeligt tildeles oprykningen. Det samme gælder for vinderne fra Gruppe 3 og 4. Dermed bliver der i alt seks oprykkere til 2. Lig.

Nedrykningsmekanismen er enklere: Sidst placerede klubber i Gruppe 2 (normalt tre) degraderes direkte til Bölgesel Amatör Lig, hvor de må prøve at generobre en plads via regionale op- og nedrykningsspil. Fra BAL rykker et varierende antal hold op, afhængigt af hvor mange pladser der åbnes i 3. Lig.

Statistiske oversigter: Mestre, topscorere og rekorder

På det overordnede plan udarbejder TFF hvert år en officiel liste over gruppevindere, og disse kåres også som “TFF 3. Lig-mestre”. I sæsonen 2023-24 findes således fire mestre – én i hver gruppe. I historisk statistik opgøres antallet af mesterskaber derfor ikke pr. gruppe men samlet siden 2001.

Topscorerlisten registreres på samme måde af forbundet, men igen pr. gruppe. Der foreligger dog ikke i den tilgængelige dokumentation en komplet år‐for‐år‐liste, der isoleret viser Gruppe 2’s topscorere. Det faktum, at scorerne registreres separat i hver gruppe, betyder, at man i medierne typisk omtaler “Gruppe 2’s golgözdesi” (målkonge) parallelt med de tre øvrige gruppers topscorere.

En række klubber har i årenes løb opnået hurtige dobbeltoprykninger – altså på to på hinanden følgende sæsoner at avancere fra BAL til 2. Lig med et kort ophold i 3. Lig. Disse succeser viser, hvordan ligaen kan fungere som accelerator for solide projekter. Omvendt har enkelte klubber måttet sande, at nedrykning fra 3. Lig til BAL kan medføre økonomiske vanskeligheder og langvarigt fravær fra professionel fodbold.

3. Lig i relation til øvrige niveauer i systemet

Det tyrkiske ligasystem består af fem overordnede lag:

1. Süper Lig – landets elite.
2. TFF 1. Lig – næstøverste niveau.
3. TFF 2. Lig – tredje trin (tidligere 2. Futbol Ligi B Kategori­si).
4. TFF 3. Lig – fjerde trin, hvor Gruppe 2 indgår.
5. Bölgesel Amatör Lig – bedste nationale amatørniveau.

Fra 3. Lig er vejen videre til 2. Lig væsentligt, fordi klubberne her får adgang til en bredere eksponeringsflade, tv‐aftaler og større sponsorindtægter. Omvendt udgør BAL et mere uforudsigeligt terræn, hvor økonomien i høj grad er afhængig af lokale bidrag. Det gør kampen om at undgå nedrykning fra Gruppe 2 (og de øvrige grupper) ekstremt intens.

Talentudvikling og sportslig betydning

Selv om 3. Lig er fjerde niveau, er den stadig en professionel division, hvilket forpligter klubberne kontraktligt og administrativt. Mange unge spillere får deres første fuldtidskontrakt her, og det er ikke usædvanligt, at talentfulde offensive profiler scorer 15-20 mål i en sæson og derefter sælges videre til klubber i 2. Lig eller højere. Klubskifter fra Gruppe 2 til Süper Lig er også forekommet, men typisk med et mellemstop på tredje eller andet niveau.

Forbundet har i flere perioder fastholdt krav om et minimumsantal U-23‐spillere i kamptruppen, hvilket stimulerer brugen af lokale akademier. Samtidig kan en klub, der geografisk ligger langt fra de store centre, profitere på at give plads til egne talenter i stedet for dyre, ældre profiler.

Økonomi og sponsorater

TFF har indgået navnesponsorater, som betyder, at ligaen i øjeblikket bærer prædikatet Nesine 3. Lig. Aftalen repræsenterer et vigtigt kontanttilskud til driften af ligaen som helhed. For klubberne betyder det dog ikke store tv‐indtægter, men derimod mindre solidariske udbetalinger, der kan dække rejseomkostninger og kampafvikling. Størstedelen af klubbudgetterne i Gruppe 2 kommer således fortsat fra kommunale midler, lokale virksomheder og billetindtægter.

Da divisionsstrukturen tillader relativt mange hold, bliver de interne rejseafstande store, og færre kampe end i de højere ligaer transmitteres på tv. Det sætter et pres på klubbernes økonomistyring, men giver samtidig plads til kreative partnerskaber på lokalt plan.

Fremtidsperspektiver

Når TFF med jævne mellemrum justerer antallet af grupper og deltagere, skyldes det både sportslige hensyn, logistiske muligheder og ønsket om at fastholde en sund økonomi i de lavere divisioner. Flere scenarios diskuteres jævnligt:

• Permanent firegruppemodel: At fastholde 60 hold i fire puljer kan give en mere kompakt kalender og klare op‐ og nedrykningslinjer.
• Tilbage til tre grupper: Hvis antallet af økonomisk bæredygtige klubber igen falder, kan en reduktion til tre grupper på ny blive aktuelt.
• Øget digitalisering: Streamingtilbud målrettet fans af Gruppe 2‐hold kan skabe en ekstra indtægtskilde og medføre mere eksponering for ligaen.

Fælles for alle disse perspektiver er, at 3. Lig – og dermed Gruppe 2 – fortsat vil være et uomgængeligt trin for de klubber, som drømmer om eliteniveau, og et afgørende værn mod den sportslige og økonomiske afgrund for dem, der befinder sig på kanten af amatørfodbolden.

Konklusion

Gruppe 2 i den tyrkiske 3. Lig repræsenterer en fascinerende blanding af lokalidentitet, professionel ambition og strukturelle forandringer. På blot lidt over tyve år har ligaen været gennem adskillige transformationer – fra femgruppede debutår over eksperimenter med kvalifikations- og nedrykningsrunder til den nuværende firegruppemodel. Konstante elementer som kravene til oprykning og playoff‐kampe har dog skabt en rød tråd, der gør det muligt at sammenligne klubber og præstationer på tværs af tid og rum.

For spillere, trænere og klubledere er turneringen en levende arena, hvor succes måles i alt fra talentudvikling over point på kontoen til solid organisation uden for banen. Gruppe 2 deler disse kendetegn med de øvrige grupper, men udvikler samtidig sin egen fortælling, fordi lodtrækningen år efter år samler en ny konstellation af rivaler, ambitioner og drømme. Netop denne dynamik gør 3. Lig – og ikke mindst Gruppe 2 – til et uundværligt kapitel i den samlede historie om tyrkisk fodbold.