3. Lig - Group 3

3. Lig - Group 3 Stillinger

Her kan du se stillingerne for 3. Lig - Group 3 i år.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	Aliağa FK ▲	30	17	13	0	54	13	41	64
2	Ayvalıkgücü ▼	30	18	9	3	43	26	17	63
3	Yeni Orduspor	30	17	8	5	49	20	29	59
4	Sinopspor	30	15	10	5	53	26	27	55
5	Çorluspor 1947	30	16	6	8	51	31	20	54
6	Pazarspor	30	10	11	9	37	30	7	41
7	Yozgat Belediye Bozokspor	30	11	7	12	43	46	-3	40
8	Osmaniyespor FK	30	10	6	14	40	50	-10	36
9	Çankaya FK ▲	30	9	8	13	30	52	-22	35
10	Kestelspor ▲	30	9	7	14	40	40	0	34
11	Bursa Yildirimspor ▼	30	9	5	16	32	49	-17	32
12	Efeler 09 Spor	30	7	10	13	22	35	-13	31
13	Karabükspor	30	7	10	13	29	39	-10	31
14	Bayburt İl Özel İdarespor	30	6	11	13	28	45	-17	29
15	Anadolu Selçukspor	30	5	11	14	25	42	-17	26
16	Viranşehir Belediyespor	30	5	6	19	16	48	-32	21

3. Lig - Group 3 Kampe

Her kan du se kampprogrammet for 3. Lig - Group 3 i år.

Færdigspillede 3. Lig - Group 3 kampe

Runde 3

26. Apr 12:00

Bayburt Genç Osman Stadyumu

Bayburt İl Özel İdarespor

1–0

Kestelspor

Slut – 90+4'

Dommer: M. Ünver

26. Apr 12:00

Mustafakemalpaşa İlçe Stadyumu

Bursa Yildirimspor

1–5

Aliağa FK

Slut – 90+1'

Dommer: B. Çetin

26. Apr 12:00

Osmaniye 7 Ocak Stadyumu

Osmaniyespor FK

3–7

Çorluspor 1947

Slut – 90+3'

Dommer: M. Bodur

26. Apr 12:00

Yeni Ordu Stadyumu

Yeni Orduspor

1–2

Karabükspor

Slut – 90+6'

Dommer: M. Erölmez

26. Apr 12:00

Hüsnü Uğural Stadyumu

Ayvalıkgücü

1–1

Pazarspor

Slut – 90+12'

Dommer: H. Ergin

26. Apr 12:00

Didim Atatürk Stadı

Efeler 09 Spor

2–1

Anadolu Selçukspor

Slut – 90+7'

Dommer: Ö. Turtay

26. Apr 12:00

Bolluca Stadı

Sinopspor

4–0

Viranşehir Belediyespor

Slut – 90+2'

Dommer: B. Doğru

26. Apr 12:00

Sorgun İlçe Stadı

Yozgat Belediye Bozokspor

3–0

Çankaya FK

Slut – 90+4'

Dommer: M. Sarıdağ

3. Lig - Group 3 Historie

Den tyrkiske fodboldrække, der i daglig tale blot kaldes 3. Lig, udgør det fjerde professionelle niveau under det hæderkronede forbund Türkiye Futbol Federasyonu (TFF). Gruppen, der officielt benævnes “Grup 3”, er således én af flere parallelle underafdelinger af rækken, og har siden den store strukturreform i sommeren 2010 fungeret som et selvstændigt turneringsspor med sin egen tabel, sine egne opryk­nings­- og nedryk­nings­dramaer samt sin helt særlige, men fuldt ud officielle, adgangsvej til den næst­højere række TFF 2. Lig. Ligaen nyder derfor stor bevågenhed – både fra lokale tilskuere, der følger deres by- eller regionshold tæt, og fra neutralinteresserede, der betragter rækken som et spejl, hvor fremtidens stjerner og traditionsklubber i genopbygning genspejles side om side.

3. Lig blev etableret i sæsonen 2001-02 som den professionelle fodboldpyramides nederste etage, efter at det tidligere tredje niveau havde gennemgået flere navne- og formatændringer. Selve betegnelsen “Grup 3” dukkede første gang op i sæsonen 2010-11 i forbindelse med overgangen fra en femstrenget til en trestrenget turneringsstruktur. Siden da har antallet af grupper – og dermed også Grup 3’s eksakte størrelse – flere gange skiftet, alt efter de samlede tilmeldinger og TFF’s overordnede hensigt med at balancere sportslig konkurrence, økonomisk bæredygtighed og geografisk spredning. Uanset variationerne har grundprincippet dog været det samme: de bedste rykker op, de svageste rykker ned, og midterholdene lever på håbet om at snige sig med i de nervepirrende playoff-opgør.

Selv om 3. Lig – og altså også Grup 3 – er en landsdækkende række, udspiller turneringen sig ofte under radaren for den brede europæiske offentlighed. Ikke desto mindre er ligaen særdeles veldokumenteret i TFF’s officielle årbøger, og dens historie rummer talrige ændringer i antallet af klubber, i reglerne for playoff, i fordelingsnøglerne for op- og nedrykning samt i selve måden, hvorpå grupperne defineres. Nedenfor følger en grundig, kronologisk og tematisk gennemgang af ligaens tilblivelse, dens mange formatændringer, den aktuelle struktur og den specifikke betydning, Grup 3 har haft i de enkelte perioder.

Grundlæggelsen og de tidligste formater (2001-2003)

Ved etableringen sommeren 2001 organiserede forbundet 3. Lig som en femstrenget række bestående af 18-19 hold i hver gruppe. Turneringen blev afviklet på klassisk vis med dobbeltturnering – hjemme og ude – hvorefter de fem gruppevindere og de fem gruppe­toere rykkede direkte op i datidens tredje niveau, som dengang bar navnet Türkiye 2. Futbol Ligi B Kategorisi. Hvert af de fem nederste hold i samtlige puljer måtte acceptere degradering til de regionale amatør­ligaer.

Allerede i den følgende sæson, 2002-03, reducerede TFF det samlede deltagerantal fra 91 til 76. De fem grupper kom dermed til at bestå af 15-16 klubber. Samtidig skærpedes kravene til oprykning: kun gruppevinderne fik direkte adgang til næste niveau, mens nedrykningen blev justeret, så hver gruppe nu blot sendte tre hold ned – undtagelsen var én enkelt pulje, hvor fire klubber stadig måtte forlade det professionelle selskab.

Overgangen til fire grupper og første playoff-tiltag (2003-2005)

Fra og med sæsonen 2003-04 reorganiserede forbundet rækken i fire lige store grupper à 17 hold. Fire hold rykkede fortsat direkte op ved at vinde deres respektive puljer, men den femte oprykker skulle nu findes via en neutral playoff-turnering mellem de fire gruppe­toere. Samtidig indførtes en fast regel om, at de tre dårligste i hver pulje rykkede ud.

I 2004-05 fulgte man næsten samme model, dog med to justeringer: det samlede klubtal faldt til 64 (fire grupper à 16), og antallet af oprykkere steg fra fem til seks. De fire gruppevindere rykkede fortsat op, mens de resterende to pladser blev tildelt vinderne af playoff-kampene mellem de fire øverste placerede i hver pulje. Til gengæld blev antallet af nedrykkere pr. gruppe reduceret til to.

Ekspansionsår med op til 14 oprykkere (2005-2008)

Sæsonen 2005-06 var præget af en større rokade i den overliggende 2. Lig, hvor flere hold end tidligere rykkede ned. Konsekvensen blev, at 3. Lig måtte øge sin oprykningskvote til ni. Principperne var klare: alle mestre og alle vice­mestre gik direkte op, mens de fire gruppe-treere spillede om én ekstra plads. Bruttoformatet – fire grupper med playoff – forblev uændret, og de to lavest placerede i hver gruppe rykkede ned.

I 2006-07 udvidede man oprykningen til ti klubber, hvor både tredje- og fjerdepladserne kom med i playoff-spillet om to billetter. Den sidste sæson før den store femsporede ombygning, 2007-08, tog yderligere forsmag på de kommende ændringer: hele 14 hold rykkede op (placeringerne ét til tre direkte, placeringerne fire og fem via playoff), mens nedrykningen fortsat omfattede to klubber fra hver pulje.

Femstrenget kvalifikations-, op- og nedrykningssystem (2008-2010)

I 2008-09 indførte TFF et markant tretrinsformat. Først afvikledes en kvalifikationsrunde i fem grupper af 10-11 klubber. De to bedste i hver gruppe gik videre til en fælles “opryknings­gruppe”, hvor de – fra scratch – dystede om fire direkte billetter til 2. Lig. Resten fortsatte i deres oprindelige grupper, der herfra blev kaldt “nedryknings­grupper”. Holdenes point fra kvalifikationen fulgte med ind i nedryknings­grupperne, mens opryknings­gruppen startede på nul.

For at fastholde spændingen etablerede forbundet desuden en ekstra playoff-runde som ligaens tredje og afsluttende etape. Her deltog nummer 5-7 fra opryknings­gruppen samt vinderen af hver af de fem nedryknings­grupper. Turneringen afvikledes på neutral bane, og to yderligere oprykkere blev fundet. De to nederste i hver nedryknings­gruppe rykkede ned.

I sæsonen 2009-10 beholdt man tretrinsmodellen, men deltager­tallet steg fra 50 til 53. Det tvang en justering: kun tre klubber rykkede op (to direkte fra opryknings­gruppen og én via playoff). Samtidig skærpede man nedryknings­kniven i de største puljer, så tre hold i grupperne 1-4 og ét hold i den mindre gruppe 5 måtte rykke ned.

Fødsel af Grup 3 – tre grupper à 18 (2010-2020)

Sæsonen 2010-11 markerede begyndelsen på den struktur, hvor navnet “Grup 3” første gang blev relevant. Hele rækken blev konverteret til tre fuldstændigt uafhængige grupper – Grup 1, 2 og 3 – hver med 18 klubber. Der var altså ingen regional logik; grupperne blev sammensat ved lodtrækning. Den nye model leverede tre direkte oprykkere (gruppevinderne) og tre ekstra via separate playoff-stiger for hver gruppe, hvor nummer 2-5 mødtes i semifinaler og finale på neutral bane. De tre dårligst placerede i hver gruppe rykkede ned i Bölgesel Amatör Lig.

Året efter – 2011-12 – voksede ligaen midlertidigt til 57 hold, hvilket omdannede hver gruppe til et maratonfelt på 19 klubber. Nedrykningen blev justeret til fire hold fra hver pulje, men ellers bestod modellen uforandret. I 2012-13 vendte man tilbage til 54 deltagere og 18-mandsgrupper, hvilket reetablerede den oprindelige balance med tre nedrykkere pr. gruppe.

De følgende sæsoner (2013-14 til 2015-16) fortsatte i samme ånd, dog med det forbehold, at 2015-16 rummede hele 57 klubber. Her valgte TFF, at fire hold fra hver 19-mandsgruppe normalt ville rykke ned, men i sæsonens ekstreme tilfælde blev ét hold – Cizre Spor – fritaget for nedrykning, fordi klubben ikke kunne gennemføre forårets kampe grundet uroligheder i hjembyen.

Covid-19 og midlertidig firegruppestruktur (2020-2021)

Pandemiåret 2020 bragte en ny, kortvarig omlægning: 67 klubber blev fordelt på fire grupper (tre grupper à 17 og én gruppe à 16). De fire gruppevindere sikrede sig direkte oprykning, mens nummer 2-5 i hver pulje indgik i et tredobbelt playoff-setup. Til forskel fra tidligere blev de indledende runder afviklet ude / hjemme, mens selve finalerne foregik som enkeltstående kampe. Hver gruppe mistede fire klubber til nedrykning.

Tilbage til tre grupper og Grup 3’s genopblomstring (2021-2022)

Efter blot én sæson vendte ligaen – og dermed også Grup 3 – tilbage til tregrupper­modellen. Deltager­tallet faldt til 55; to grupper bestod af 18 klubber, mens Grup 3 rummede 19. De sportslige principper forblev de samme: gruppens vinder rykkede direkte op, nummer 2-5 spillede playoff om yderligere én billet, og de tre dårligst placerede rykkede ned.

Aktuel model: fire grupper à 15 klubber (2023-)

Med virkning fra sæsonen 2023-24 besluttede TFF at ekspandere 3. Lig til 60 klubber fordelt på fire lige store puljer. I dag udgør Grup 3 således 15 hold, der møder hinanden hjemme og ude. Opryknings­vejen er todelt: samtlige fire gruppevindere avancerer direkte, mens nummer 2-6 i hver pulje trækker i arbejdstøjet i en playoff, hvor to ekstra billetter står på spil. Tre hold fra hver pulje degraderes direkte til Bölgesel Amatör Lig.

Playoff-mekanikken i detaljer

I den nuværende ordning tildeles række­toerne en særstilling, idet de springer første playoff-runde over og først træder ind i tredje runde. Først mødes nummer 3-6 og nummer 4-5 i enkeltstående kampe på den højest rangerede klubs hjemmebane. Vinderne går videre til anden runde, som spilles ude / hjemme med bedst placerede hold som værter i retur­kampen. I tredje runde venter gruppe­toeren, igen over to kampe. De fire vindere fra tredje runde parres herefter på tværs af grupper (I vs. II og III vs. IV) i en neutral finale om de to sidste oprykninger.

Nedrykning til de regionale rækker

Alle klubber, der ender blandt de tre laveste pladser i deres pulje, rykker direkte ned i Bölgesel Amatör Lig. Historisk har tærsklen svinget mellem to og fire hold afhængigt af sæsonens sammensætning, men princippet om direkte degradering har været konsekvent siden 2010-11, hvor Grup 3 blev etableret.

Opsummerende overblik over formatændringer

Plads i det tyrkiske ligasystem

3. Lig – inklusive Grup 3 – er det laveste trin, hvor klubberne stadig betragtes som fuldt professionelle. Oven over ligger TFF 2. Lig, TFF 1. Lig og øverst Süper Lig. Under 3. Lig fungerer Bölgesel Amatör Lig som den halv­professionelle, regionale smeltedigel, hvor lokale rivalopgør, klubfusioner og ambitioner om national eksponering mødes.

Statistikker og rekorder

TFF fører officiel statistik over mestre, topscorere og gennemførte sæsoner. Pr. udgangen af sæsonen 2023-24 er der registreret én officiel mester pr. gruppe, men da listen dels skifter, når antallet af grupper ændres, og dels vedligeholdes centralt af TFF, henvises interesserede til forbundets offentlige arkiv for komplette navnelister.

Tilsvarende gælder topscorertitlerne, som føres særskilt for hver gruppe. De fungerer som en vigtig springbrætindikator: en skarpskytte i Grup 3 har gentagne gange taget skridtet til 2. Lig og videre op i hierarkiet – en udvikling, man gang på gang har set eksempler på gennem ligaens to årtier lange eksistens.

Afsluttende bemærkninger

Siden lanceringen i 2001 har 3. Lig gennemgået en bemærkelsesværdig evolutionsproces, der afspejler tyrkisk fodbolds dynamiske natur. Grup 3 har – som en af ligaens faste søjler – oplevet både ekspansion, sammentrækning, playoff­eksperimenter og pandemidrevne nød­tilpasninger. Alt i alt står den i dag som et veldokumenteret, professionelt og hårdt tilkæmpet forum for klubber, der drømmer om at indtage scenen i de højere nationale rækker.

Med sin kombination af traditionsrige provinsklubber, opstrebende kommunale projekter og entusiastisk lokalt engagement er Grup 3 ikke blot en fodboldliga, men et kulturelt fænomen, der binder lokalsamfund sammen, fostrer talentudvikling og kontinuerligt leverer ny næring til de øvre etager af det tyrkiske ligasystem.