3. Lig - Group 4
- Sæson: 24/25
- Første kamp: 08/09-2024
- Sidste kamp: 26/04-2025
- Antal hold: 16
- Fører: Mardin BB
- Runder i alt:
- Runder spillet:
3. Lig - Group 4 Stillinger
Her kan du se stillingerne for 3. Lig - Group 4 i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Mardin BB
|
30 | 20 | 7 | 3 | 64 | 24 | 40 | 67 |
|
| 2 |
Sebat Gençlikspor
|
30 | 21 | 4 | 5 | 73 | 28 | 45 | 67 |
|
| 3 |
Ağrı 1970 SK
|
30 | 17 | 7 | 6 | 42 | 27 | 15 | 58 |
|
| 4 |
Zonguldak Kömürspor
|
30 | 17 | 6 | 7 | 41 | 28 | 13 | 57 |
|
| 5 |
Kahramanmaraşspor
|
30 | 16 | 8 | 6 | 55 | 26 | 29 | 56 |
|
| 6 |
Kırıkkale Büyük Anadolu SK
▲
|
30 | 16 | 6 | 8 | 44 | 31 | 13 | 54 |
|
| 7 |
Orduspor
▼
|
30 | 16 | 5 | 9 | 61 | 33 | 28 | 53 |
|
| 8 |
Nilüfer Belediyespor
|
30 | 10 | 11 | 9 | 38 | 29 | 9 | 41 |
|
| 9 |
Talasgücü Belediyespor
|
30 | 9 | 7 | 14 | 35 | 48 | -13 | 34 |
|
| 10 |
Polatlı Belediyespor
|
30 | 7 | 8 | 15 | 37 | 58 | -21 | 29 |
|
| 11 |
Bergama Belediyespor
▲
|
30 | 7 | 7 | 16 | 41 | 58 | -17 | 28 |
|
| 12 |
Niğde Belediyespor
▼
|
30 | 6 | 9 | 15 | 30 | 53 | -23 | 27 |
|
| 13 |
Edirnespor
|
30 | 5 | 7 | 18 | 28 | 62 | -34 | 22 |
|
| 14 |
Tepecikspor
|
30 | 4 | 9 | 17 | 24 | 54 | -30 | 21 |
|
| 15 |
Denizlispor
|
30 | 5 | 12 | 13 | 27 | 55 | -28 | 21 |
|
| 16 |
Turgutluspor
|
30 | 4 | 7 | 19 | 34 | 60 | -26 | 19 |
|
3. Lig - Group 4 Kampe
Her kan du se kampprogrammet for 3. Lig - Group 4 i år.
Færdigspillede 3. Lig - Group 4 kampe
Runde 4
Denizlispor
Zonguldak Kömürspor
Ağrı 1970 SK
Kırıkkale Büyük Anadolu SK
Mardin BB
Turgutluspor
Sebat Gençlikspor
Kahramanmaraşspor
3. Lig - Group 4 Historie
3. Lig – Gruppe 4 udgør en central brik i det moderne tyrkiske ligasystem, et divisionshierarki der siden begyndelsen af det nye årtusinde har gennemgået en lang række reformer, strukturændringer og justeringer af både deltagerantal, oprykningskvoter og playoff-mekanismer. Når man beskæftiger sig med netop den fjerde gruppe, får man et præcist indblik i, hvordan en administrativt skabt pulje løbende har skullet tilpasse sig det overordnede format i 3. Lig, som både var fem-, fire-, tre- og igen firestrenget i de forskellige perioder. Hver omlægning har haft direkte konsekvenser for de hold, der blev placeret i Gruppe 4, for deres adgang til oprykning til TFF 2. Lig, for deres risiko for nedrykning til Bölgesel Amatör Lig, og for den sæsonrytme, der definerer, hvor mange opgør hvert hold spiller, hvordan point tælles videre, og hvornår man må forberede sig på slutspil.
Selv om TFF 3. Lig i dag er den fjerdestærkeste professionelle række i Tyrkiet, skal man huske, at betegnelsen »3. Lig« tidligere dækkede over den tredjebedste række. I sommeren 2001 valgte det tyrkiske fodboldforbund (TFF) at indføre en ny struktur, hvor navnet 3. Lig blev overført til den nyetablerede fjerdedivision, samtidig med at det tidligere tredje niveau tog navn efter den nye sponsortitel og i 2008 antog navnet TFF 2. Lig. I de over to årtier, som er gået siden, har Gruppe 4 fungeret som en konstant tilbagevendende enhed hver gang ligaen har været opdelt i fire puljer, mens den i de perioder, hvor rækkerne har været tre- eller femsporede, enten er blevet nedlagt midlertidigt eller har fået ny numerisk betegnelse.
Den følgende artikel udfolder historien, strukturen og betydningen af 3. Lig – Gruppe 4 fra debutsæsonen 2001-02 til den nuværende konfiguration fra 2023-24, hvor man igen opererer med fire identiske puljer á 15 hold. For at skabe et samlet overblik behandles både de overordnede regler i hele ligasystemet og de helt konkrete konsekvenser for Gruppe 4, herunder antallet af hold, placeringen i turneringsstrukturen, de varierende opryknings- og nedrykningsscenarier samt den særlige rolle, som playoff‐kampene har fået, når der skal udpeges oprykkerne nummer fem og seks.
Historisk baggrund
TFF 3. Lig blev lanceret i sommeren 2001 som den nederste af de fire professionelle niveauer i tyrkisk fodbold. Indtil da havde betegnelsen »3. Lig« været brugt om det tredje niveau, men med den gennemgribende omstrukturering, hvor også Liga 2 ændrede navn og blev opdelt i undersektioner, tog man første skridt på vejen mod et mere differentieret system. Siden 2001-02 har 3. Lig derfor hørt til i bunden af det professionelle hierarki men samtidig været porten til de landsdækkende divisioner, hvor enhver klub med ambitioner om at nå topfodbolden må passere.
Gruppe 4 blev første gang præsenteret, da den nyetablerede 3. Lig fra start var inddelt i fem sideløbende grupper, der hver bestod af 18 eller 19 mandskaber. Navnet »Gruppe 4« beskriver her den fjerde af disse fem puljer og blev senere genbrugt, da man i 2003 skar det samlede antal puljer ned til fire. Fra 2005 til 2008, hvor ligaen fortsat bestod af fire ens grupper, var Gruppe 4 igen en integreret del af strukturen, mens den i 2008-2010-periode blev omdøbt til »Abstiegsgruppe 4«, da man midt i sæsonformatet indlagde både kvalifikations-, op- og nedrykningsdel. Fra 2010 til 2020 forsvandt navnet helt, da man reducerede til tre puljer. I sæsonen 2020-21 blev det firestrenget format midlertidigt genoptaget, og Gruppe 4 vendte tilbage, hvorefter en ny trestrenget ordning i 2021-22 igen lagde navnet i dvale, indtil man fra sæsonen 2023-24 definitivt besluttede sig for at gå tilbage til fire ens puljer, hver med 15 hold.
Udviklingen af ligastrukturen og Gruppe 4’s placering
2001-2003 – den første femsporede periode
Da 3. Lig blev introduceret i 2001-02, fordelte man 91 hold på fem geografisk neutrale grupper. Gruppe 4 talte i sin debut 18-19 hold, der mødtes ude og hjemme. Turneringen var simpel: De to bedste rykkede direkte op i den daværende Türkiye 2. Futbol Ligi B Kategorisi, mens de fire dårligst placerede måtte tage turen ned i de regionale amatørrækker. Allerede året efter, 2002-03, skar man feltet ned til 76 hold, hvilket betød, at hver gruppe – også den fjerde – nu rummede 15-16 mandskaber. Samtidig gjorde man oprykningen vanskeligere, da kun gruppevinderne gik direkte videre, mens nedrykningskvoten blev reduceret fra fire til tre hold i hver pulje.
2003-2005 – overgangen til fire grupper
Fra 2003-04 dydede man strukturen til fire grupper á 17 klubber. Gruppe 4 fortsatte således i et nyt, slankere set-up, hvor fire gruppevindere rykkede op, mens de fire toere spillede playoff på neutral bane om den femte billet til TFF 2. Lig. I 2004-05 blev antallet af hold pr. gruppe sat ned til 16, men man øgede til gengæld antallet af oprykkere til seks – fire direkte gennem gruppevindere og to via playoff, som nu blev forbeholdt de fire bedst placerede.
2005-2008 – fortsat fire grupper med stigende oprykning
I 2005-06 kom en større reform i den overliggende TFF 2. Lig til at påvirke 3. Lig. Man havde brug for flere oprykkere, og alle fire mestre og alle fire toere rykkede derfor direkte op, mens de fire treere stredes om den niende oprykkerplads i playoff. Året efter, 2006-07, udvidede man til ti oprykkere (to via playoff), og i 2007-08 forberedte man en fremtidig reduktion i samlet klubantal ved at lade 14 hold rykke op: de tre øverste fra hver gruppe plus to via playoff.
2008-2010 – fem kvalifikationsgrupper og flertrins-format
Sæsonen 2008-09 bragte en radikal tretrinsordning: Først fem kvalifikationsgrupper med 10-11 hold, dernæst en fælles »oprykningsrunde« for top-2 fra hver pulje og fem parallelle »nedrykningsgrupper« for resten, og til sidst et ekstra playoff i neutral by. Gruppe 4-navnet blev fastholdt i form af »Kvalifikationsgruppe 4« og senere »Nedrykningsgruppe 4«. De fire bedste fra den fælles oprykningsrunde rykkede direkte op, mens den sidste oprykker fandtes via playoff mellem nr. 5-7 herfra og vinderne af de fem nedrykningsgrupper. I 2009-10 beholdt man strukturen, men reducerede antallet af oprykkere til tre, hvilket betød, at kun top-2 fra oprykningsrunden gik direkte op, mens én ekstra plads blev afgjort gennem playoff.
2010-2020 – tre grupper og midlertidig lukning af Gruppe 4
I 2010-11 forlod man helt idéen om fem eller fire grupper og sammensatte i stedet tre ens grupper á 18 hold, senere 19 og igen 18. Dermed forsvandt Gruppe 4 som administrativ enhed i et helt årti. I alle disse sæsoner rykkede gruppevinderne direkte op, mens holdene på placeringerne 2-5 fra hver pulje mødtes indbyrdes i knockout-playoff om tre yderligere pladser. Nedrykningskvoten var fast: de nederste tre (eller fire, da gruppen talte 19 hold i 2011-12) i hver pulje rykkede ned i Bölgesel Amatör Lig.
2020-2021 – den kortvarige genoprettelse af Gruppe 4
Pandemiårene bragte atter ændringer. TFF valgte i 2020-21 at gå til fire grupper for at rumme 67 hold, fordelt på tre puljer med 17 og én med 16 hold. Gruppe 4 husede 16 klubber, og reglen var klar: Vinderen rykkede direkte op; nr. 2-5 gik i tre playoff-runder (først single-kamp, dernæst ude-hjemme, slutteligt finale) om én ekstra oprykkerbilet, mens de nederste fire fra alle fire grupper måtte forlade det professionelle selskab.
2021-2023 – tilbage til tre grupper
Allerede sæsonen efter, 2021-22, blev strukturen igen trimmet til tre puljer – to à 18 og én à 19 – hvormed Gruppe 4 midlertidigt forsvandt. Metoden for oprykning og playoff var uændret i forhold til tidligere tregruppe-år: tre direkte oprykkere og tre via playoff.
2023-nu – en firegruppet liga med 60 hold
Siden 2023-24 spiller 3. Lig på ny med fire grupper, hver med 15 deltagende klubber, i et gennemskueligt tofaset forløb. Gruppe 4 består således af 15 hold, der mødes ude og hjemme. Placeringen efter 30 spillerunder afgør: gruppevinderen rykker direkte op, mens de fem efterfølgende klubber (nr. 2-6) sendes i playoff-feltet, hvor to yderligere oprykningspladser står på spil. De tre nederst placerede degraderes til Bölgesel Amatör Lig.
Turneringsformat og regulativer
Grundspil
Hver udgave af Gruppe 4 i de firegruppe-år følger den samme grundidé: alle hold møder hinanden to gange, én gang hjemme og én gang ude, og de afsluttende tabeller udregnes på grundlag af de internationalt standardiserede kriterier: tre point for sejr, ét for uafgjort, nul for nederlag. Ved pointlighed anvender TFF først målforskel, dernæst flest scorede mål og – hvis nødvendig – et indbyrdes tie-breaker-kriterium.
Play-off-fasen
Playoff-strukturen er i høj grad identisk uanset gruppe. De fem kvalificerede fra Gruppe 4 placeres i et internt branche-træ: først mødes nr. 3 hjemme mod nr. 6 samt nr. 4 hjemme mod nr. 5 i en enkelt kamp – det er 1. runde. Vinderne mødes dernæst over to opgør – 2. runde – hvor den højest rangerede starter ude og får returkampen på eget græs. I 3. runde indtræder sæsonens gruppe-toer, der ligeledes har fordel af hjemmekamp i returopgøret. Slutteligt mødes vinderen fra Gruppe 4’s playoff-træ med vinderen fra Gruppe 3 i en single finale på neutral bane, hvis TFF fastholder den seneste model. De to finale-vindere (I versus II og III versus IV) fylder de sidste to oprykningspladser.
Oprykning til TFF 2. Lig
I alle sæsoner, hvor Gruppe 4 har eksisteret, har målet været entydigt: at sikre en af de direkte eller indirekte oprykningsbilletter til TFF 2. Lig. Lige siden 2003-04 har princippet været, at minimum én klub fra hver gruppe går direkte op. Dertil kommer de ekstra pladser, som hvert år justeres i forhold til antallet af grupper. I firegruppe-formatet fra 2023-24 betyder det, at de fire gruppevindere samt to playoff-vindere i alt giver seks oprykkere.
Nedrykning til Bölgesel Amatör Lig
Konsekvensen af at slutte blandt de nederste rækker i Gruppe 4 har altid været nedrykning til den øverste amatørdivision. I 2001-02 var det fire hold; i andre sæsoner har tallet fluktueret mellem en og fire afhængigt af, hvor mange klubber en given gruppe rummede. I det nuværende 15-holds-setup (fra 2023-24) er det præcist de tre lavest placerede, som mister deres pro-licens og må tage turen ned på regionalt niveau.
Sæsonbilleder og resultater for Gruppe 4
Selv om detaljerede stillinger, pointtal og målscorerstatistikker varierer fra sæson til sæson og ikke gengives fuldt her, kan man tegne et mønster: gruppevinderen sikrer sig ofte op imod halvtreds point eller mere i et 30-kampers grundspil, mens stregen for at undgå nedrykning naturligt lægger sig omkring en tredjedel af det mulige pointudbytte. Playoff-kampene er kendetegnet ved stor intensitet, idet hver fase – fra single-knockout til ude-hjemme – har alt på spil, og holdene kommer med vidt forskellige budgetter og infrastrukturelle forudsætninger.
Statistik og rekorder
TFF fører årligt lister over samlede topscorere, kamprekorder og pointgennemsnit. Dataene publiceres på forbundets officielle hjemmeside. Mens listerne over samlede ligamestre naturligvis samler alle fire grupper, kan det bemærkes, at Gruppe 4 gennem årene har fostret flere klubber, der senere har etableret sig solidt i både TFF 2. Lig og højere, hvilket vidner om puljens sportslige konkurrencekraft.
Betydning for tyrkisk fodbold
Gruppe 4 – ligesom de øvrige parallelgrupper – fungerer som inkubator for talentudvikling, regionale rivalopgør og organisatorisk professionalisering. Det er her, mange klubber for første gang skal leve op til licenskrav om stadionfaciliteter, ungdomshold og administrative strukturer. Samtidig giver de hyppige strukturelle ændringer et dynamisk miljø, hvor klubledelserne må være agile og økonomisk bevidste for at håndtere både potentielle nedrykninger og mulige oprykninger.
Perspektiver for fremtiden
Baseret på de seneste reformer synes TFF at have fundet en ramme med fire grupper af 15 hold, der giver en relativt kompakt kalender, sikrer seks oprykkere og nilv nedrykkere, og samtidig holder antallet af professionelle klubber på et niveau, som er økonomisk og logistisk overkommeligt. Gruppe 4 vil derfor også i de kommende år være en defineret enhed i denne struktur. Skulle behovet for flere professionelle licenser eller geopolitiske hensyn opstå, kan historien dog fortælle, at formatet hurtigt kan tilpasses, og at Gruppe 4 i givet fald igen kan ændre størrelse, deltagerantal eller playoff-mekanik inden for kort tid.
På den korte bane vil klubbernes evne til at tiltrække lokale sponsorer, udvikle egne talenter og fastholde en solid økonomi være afgørende faktorer for succesen i Gruppe 4. På den lange bane vil TFF’s kontinuerlige evaluering af ligasystemet, herunder balancen mellem regional forankring og national konkurrence, få indflydelse på, om tilskuertal, tv-dækning og generelle kommersielle muligheder kan øges, hvilket igen vil styrke niveauet i hele 3. Lig.
Dermed fremstår 3. Lig – Gruppe 4 som både et vækstlag og et vidnesbyrd om det komplekse arbejde, der skal til for at få et mangelagssamfund af klubber til at fungere smidigt under en fælles, national paraply.