Kayserispor

Kayserispor er et af de mest markante fodboldflagskibe i det anatolske højland, og klubben fra den travle handelsby Kayseri har siden 1966 repræsenteret regionen med stolthed, dramatiske op- og nedture samt en fast forankring i byens identitet. De karakteristiske rød-gule farver, silhuetten af den mægtige vulkan Erciyes på klubbens emblem og et hjemsted i det moderne RHG Enertürk Enerji Stadion udgør synlige symboler på en fodboldkultur, der både rummer stor passion og dybe historiske rødder.

I mere end et halvt århundrede har Kayserispor bevæget sig i et zigzag-mønster mellem succes og skuffelser: fra de tidlige år i den næstbedste række over flere korte ophold i Süper Lig, til triumfen i den tyrkiske pokalturnering i 2008 og en række femtepladser, der placerede klubben lige uden for den absolutte elite. Undervejs har klubben skiftet navn af kommercielle grunde, hentet internationale spillere og trænere – blandt andet en hel delegation med hollandsk fodbold-DNA – og markeret sig ved at vælge Tyrkiets første kvindelige formand i den øverste herrerække.

Kayserispors fortælling er imidlertid også plettet af sorg og eftertanke; stadiontragedien i 1967 mod rivalen Sivasspor kostede 43 menneskeliv og står som et sort kapitel i tyrkisk fodboldhistorie. Klubbens evne til at rejse sig fra både sportslige og menneskelige nederlag har dog været en konstant drivkraft, og i dag fremstår Kayserispor som et bæredygtigheds-bevidst selskab, der både profilerer sig gennem CSR-initiativer og tætte bånd til sin fanbase. Nedenfor følger en grundig, tematisk gennemgang af alle væsentlige aspekter af Kayserispor – fra historik til infrastruktur, fra meritter til supporterscene.

Historisk overblik

Rødderne i Erciyesspor og de tidlige fusioner

Klubbens præ-historie tager sin begyndelse i 1930’erne, hvor Erciyesspor – opkaldt efter Kayseris berømte vulkan, Erciyes – blev grundlagt med rød-hvide farver. Gennem årtierne fulgte en række fusioner og navneændringer, og farverne skiftede mellem gul-rød, gul-marineblå, sort-hvid og blå-hvid, inden byens ledende aktører i midten af 1960’erne ønskede én samlet klub, der kunne repræsentere Kayseri nationalt.

1966: Officiel stiftelse af Kayserispor

På foranledning af Tyrkiets daværende fodboldforbundspræsident, Orhan Şefik Apak, blev de tre lokale klubber Erciyesspor, Sanayispor og Orta-Anadoluspor slået sammen. Den 1. juli 1966 registrerede man formelt Kayserispor Kulübü. Erdoğan Gürhan blev klubbens første træner for et honorar på 1.500 TL, og Yener Kurtgil scorede den allerførste Kayserispor-scoring (17. minut mod Ankara Toprakspor).

Pionerårene i 2. Lig (1966-1973)

Debutsæsonen (1966-67) i den nystiftede 2. Lig – dengang kaldt Beyaz Grup – endte med en 9.-plads efter statistikken 9-9-12 og målscoren 21-33. I de følgende år udviklede Kayserispor sig støt, og sæsonen 1972-73 blev et vendepunkt: klubben blev mesterskabsvinder foran Trabzonspor med efterfølgende første oprykning til den øverste række.

Første ophold i Süper Lig og turbulente 1970’ere

• 1973-75: To sæsoner i den dengang såkaldte 1. Lig.
• 1974-75: Nedrykning efter to år i toppen.
• 1978-79: Oprykning med hele 66 mål – kun Bob Paisleys Liverpool scorede flere i Europa samme sæson – men atter nedrykning året efter.

Tamer Kaptan introducerede elementer af Johann Cruyffs totalfodbold i denne periode, hvilket vidner om klubben som taktisk pioner, trods de korte ophold i eliten.

1980’erne: Elevatortilværelse og sorteste stund

Mellem 1980 og 1986 var mønstret det samme: hurtige oprykninger, efterfulgt af ligeså hurtige fald. Nedrykningen til tredje niveau i 1989-90 fremstod som et lavpunkt. Allerede i 1990-91 blev der dog sat ind med genrejsning, og under formand Niyazi Bahçecioğlu og træner Nevzat Güzelırmak fulgte to på hinanden følgende oprykninger (1990-91 og 1992).

1990’erne: Mellemstation og gentagne udsving

Tre stabile midterplaceringer blev fulgt af ny nedrykning i 1995-96, øjeblikkelig retur (1996-97), men atter degradering i 1997-98 på målforskel. Sideløbende kvalificerede byens anden klub, Kayseri Erciyesspor, sig også til højere rækker, hvilket øgede det lokale pres om én stærk enhed.

Navnebyt og vendepunktet 2004

9. juli 2004 blev en skelsættende dato: Kayserispor og Kayseri Erciyesspor byttede simpelthen licens og divisionsret. Kayserispor, der blot var nummer seks i den næstbedste liga, overtog Erciyesspors adgangsbillet til Süper Lig. Recep Mamur blev formand; første sæson endte på en beskeden 14.-plads, men kontinuiteten i toppen var genetableret.

Gennembruddet under Ertuğrul Sağlam (2005-2007)

Med eks-Samsunspor- og Beşiktaş-spilleren Ertuğrul Sağlam som cheftræner stod Kayserispor for første gang i klubbens historie i top 5 tre år i træk. I 2005-06 blev angrebsstjernen Gökhan Ünal med 25 mål ligaens Gol Kralı, og klubben kvalificerede sig til europæisk fodbold via UEFA Intertoto Cup – et hidtil uset resultat for en provinsklub.

Pokalsejr og kontinental debut (2006-2008)

Sæsonen 2006-07 gav endnu en femteplads. Tolunay Kafkas overtog herefter trænerposten og førte i 2008 Kayserispor til klubbens hidtil største titel: Tyrkisk Pokal-mester efter straffesparksdrama (11-10) mod Gençlerbirliği. Pokalsejren gav adgang til den tyrkiske Super Cup, hvor Galatasaray dog trak det længste strå (1-2).

Europæiske eventyr

Kayserispor blev i 2006 udpeget som en af de 11 co-vindere af UEFA Intertoto Cup, hvilket udløste billetter til UEFA Cup 2006-07. Her blev hollandske AZ stopklods i runde 2, men erfaringerne fra internationalt gruppespil var vigtige.

Nedrykningen 2013-14 og det hurtige comeback

Sæsonen 2013-14 udviklede sig til et mareridt: skader, dommerfejl og offensiv impotens sendte Kayserispor ned som ligens bundprop trods hele tre trænerskift. Allerede i 2014-15 vendte klubben dog stærkt tilbage som mestre i TFF 1. Lig – et bevis på organisationens modstandskraft.

Banebrydende lederskab og CSR-profil (2019-)

I december 2019 valgte generalforsamlingen Berna Gözbaşı som formand – den første kvinde i spidsen for en Süper Lig-klub. I sæsonen 2021-22 lancerede man en lyseblå third kit med seldsjukiske motiver og et “Autisme-bevidsthed”-logo; et trøjedesign, der forbandt regionens kulturarv med socialt ansvar. Sportsligt kronedes sæsonen af en pokalfinale mod arvefjenden Sivasspor (2-3 efter forlænget spilletid).

Identitet, farver og emblem

Farver

Klubben har sine klassiske rød-gule farver fra Erciyesspors gule og røde striber. Farverne er bibeholdt på både hjemme- og udebanesæt, suppleret af skiftende alternative farver i moderne design.

Emblem

• Mount Erciyes: symbol på byens ikoniske vulkan.
• K: står for Kayseri.
• S: repræsenterer ordet Spor.
• 1966: markerer stiftelsesåret efter fusionen.

Stadion og faciliteter

RHG Enertürk Enerji Stadion (Kadir Has-stadion)

Stadionet er hjertet i et større Atatürk Sports Complex med indendørs arena, olympisk svømmehal og atletikbane. Den lokale letbane, Kayseray, passerer tæt ved anlægget og sikrer let tilgængelig kollektiv transport.

Træningsanlæg – Karpuzatan / Kadir Has Faciliteter

I umiddelbar nærhed ligger klubbens træningscenter, populært omtalt som Karpuzatan, der rummer flere græsbaner, fitnessområde og administrative kontorer. Her forbereder både førstehold og akademi sig til kampene.

Organisation og ledelse

Formænd igennem tiden (udpluk)

• Osman Kavuncu – visionen om én samlet byklub.
• Recep Mamur – formand under navnebyttet 2004.
• Berna Gözbaşı – siden 2019, første kvindelige leder i Süper Lig.

Aktuel ledelsesstruktur

Klubben ledes af en bestyrelse med formanden i spidsen og arbejder tæt sammen med Kayseri kommune om driften af stadion og faciliteter.

Trænere gennem tiderne

Spillertrup og talentudvikling

Den aktuelle 2024-25-trup offentliggøres løbende, og klubben har i skrivende stund ikke frigivet en fuld spillerliste. Tidligere år har dog budt på en række profiler, der i høj grad har været med til at forme Kayserispors identitet.

“Det hollandske Kayserispor”

Fra 2010 og frem til i dag har klubben haft en bemærkelsesværdig tilknytning til hollandsk fodbold:

• Sjota Arveladze (cheftræner) og Gerard van der Lem (assistent) – begge med Ajax-baggrund.
• Spillere som Nordin Amrabat, Diego Biseswar, Ömer Bayram, Deniz Türüç, Bilal Başacıkoğlu, Ben Rienstra og Kevin Luckassen har alle trådt deres ungdoms- eller seniorsko i Eredivisie-miljøet.
• Et væld af unge talenter med rødder i Nederlandene – bl.a. Bora Barlas og Bilal Bayazıt – har valgt Kayseri som springbræt til tyrkisk topfodbold.

Rivalisering

Sivasspor – det anatolske derby

Naboopgøret mod Sivasspor er mere end blot 90 minutters fodbold; det er dybt indlejret i regionernes kultur og har sine rødder i en tragisk begivenhed, der satte sig spor på tværs af generationer.

Stadiontragedien 17. september 1967

Anden spillerunde i den næstbedste række udviklede sig til et mareridt, da uroligheder mellem fangrupper endte i stenkast og panik. 43 mennesker – heraf to børn – blev mast ihjel, og omkring 300 blev kvæstet. Begge klubber fik 17 kampes tilskuerkarantæne, og TFF placerede de to rivaler i adskilte puljer indtil 1991 for at forhindre gentagelser. Tragedien anses for den værste i tyrkisk fodboldhistorie og minder stadig om behovet for sikkerhed og dialog på tribunerne.

Meritter og placeringer

Europæiske kampe og koefficient

Kayserispor har især én markant europæisk sæson:

• 2006-07 UEFA Cup: kvalificeret via Intertoto-tri­umf; elimineret af AZ i anden runde.

Til og med 2. oktober 2008 havde klubben samlet 4,0 koefficientpoint.

Statistik og rekorder

• Første kamp: Kayserispor – Ankara Toprakspor 1-0.
• Første mål: Yener Kurtgil (17′).
• Første Süper Lig-sæson: 1973-74.
• Første europæiske kamp: Sopron – Kayserispor 3-3 (Intertoto 2006) – første europæiske mål af Gökhan Ünal (38′).
• Første topscorer (Gol Kralı): Gökhan Ünal, 25 mål i 2005-06.

Sponsorer og navnerettigheder

Stadionets navneret er ligeså genstand for sponsorater; senest har RHG Enertürk Enerji indgået en treårig aftale, der understreger klubbens fokus på vedvarende energi og ESG-principper.

Supporterkultur

Kapalı Kale

Kayserispors største officielle fangruppe hedder Kapalı Kale, med base i Kocasinan-distriktet. Foreningen har også filialer i bl.a. Ankara, Antalya, Istanbul, Sivas og endda en afdeling i Nederlandene, hvilket afspejler diasporaens størrelse. I Danmark er der ingen registreret afdeling, men i Holland findes Kayserispor Vereniging Nederland med hjemsted i Dordrecht.

Atmosfære på RHG Enertürk Enerji Stadion

Publikumskulturen er intens, men efter tragedien i 1967 har både klub og fans lagt vægt på sikkerhed og familievenlig stemning. Kampene mod Sivasspor er udsolgte begivenheder, men også Intertoto- og pokalkampe har tiltrukket store skarer.

Litteratur og videre læsning

• Kenan Başaran: Sivas-Kayseri: Türkiye'nin büyük futbol faciası (2017).
• Mustafa Cengiz: Kayserispor Tarihi (1998).

Kayserispor står som et lysende eksempel på anatolsk fodbolds vedholdenhed. Fra fusionen i 1966 til nutidens bæredygtige ambitioner viser klubben, hvordan regionale kræfter kan skabe nationale – og til tider internationale – resultater. Selv når sportslig modgang eller tragiske begivenheder har været en realitet, har Kayserispor altid formået at rejse sig, båret frem af byens stærke handelsånd, en passioneret fanskare og en ledelse, der ikke er bange for at gå nye veje. Fremtiden vil uden tvivl byde på flere sportslige udsving, men fortællingen om de rød-gule fra Kayseri vil fortsat blive præget af mod, innovation og ukuelig lokalpatriotisme.