Samsunspor

Samsunspor er en af Tyrkiets mest markante fodboldinstitutioner og regionens ubestridte stolthed. Klubben, der officielt bærer navnet “Samsunspor Futbol Kulübü Anonim Şirketi”, har siden etableringen af sin professionelle afdeling den 30. juni 1965 været en konstant fortælling om pionerånd, tragedie, genfødsel og ambitioner. Hjemmehørende i havnebyen Samsun på Sortehavskysten repræsenterer de rødhvide farver ikke alene et fodboldhold, men også byens identitet, dens historiske forbindelse til den tyrkiske uafhængighedskamp, og ikke mindst et trofast lokalt fællesskab.

Fra de første år i den daværende 2. Futbol Ligi, over gennembruddet i den tyrkiske 1. Futbol Ligi (Süper Lig) og 1980’ernes såkaldte “guldalder”, til den skelsættende trafikulykke 20. januar 1989, har Samsunspors historie været præget af både sportslige højdepunkter og dybe kriser. Klubben har rekorden for flest oprykninger til – og nedrykninger fra – Süper Lig, og har trods svingende resultater formået at fastholde et stærkt renommé som en vanskelig modstander med et trofast publikum i ryggen.

I dag spiller Samsunspor sine hjemmekampe på det moderne Samsun 19 Mayıs Stadyumu med plads til knap 34 000 tilskuere. Klubben har siden selskabsdannelsen i 2018 intensiveret investeringerne i både infrastruktur og talentudvikling, og efter den seneste oprykning i 2023 har visionerne fået nyt liv – trods en to-vindues transferkarantæne fra FIFA, som på sigt stiller store krav til akademiet og den langsigtede planlægning.

Historisk overblik

Amatørtiden (1927-1965)

Samsunspor blev oprindeligt skabt i 1927 ved en sammenslutning af lokale idrætsforeninger såsom Türk Ocağı og Al Yıldız İdman Ocağı. De første trøjer var sort-hvide, og kampene blev spillet på primitive baner som Dârülmuallimîns gård og senere Fener-stadionet. I 1930’erne og 1940’erne var klubbens eksistens præget af periodiske opløsninger og fusioner, og først i 1950 genoptog man en mere stabil aktivitet.

Professionalisering og debut i ligasystemet (1965-1969)

30. juni 1965 samlede byens fem stærkeste amatørlag sig under Samsunspor-navnet. Med Kadri Ersan som formand, et startbudget på cirka 45 000 lira i lån og 10 000 lira i donationer samt Pengeregn fra en festlig aften på Samsun-messen, begyndte holdet at træne på Şehir Stadyumu. Allerede 5. september 1965 vandt Samsunspor sin første professionelle kamp 1-0 over Yeşildirek, hvor Nihat Serçeme scorede det historiske første ligamål.

Første tid i 1. Futbol Ligi (1969-1975)

Med Kamuran Soykıray som træner blev klubben i 1968-69 mester i Beyaz Grup og rykkede op i den øverste række. Allerede i debut-sæsonen 1969-70 imponerede man med en 6. plads, hvilket gjorde Samsunspor til den første klub uden for Ankara, Istanbul og Izmir, som for alvor bed sig fast i landets bedste selskab. Den første periode i eliten varede fem sæsoner, men endte med nedrykning i 1975 – samme år som man flyttede ind på det dengang nybyggede 19 Mayıs Stadyumu.

Guldalderen (1984-1988)

Efter flere elevatorår kom gennembruddet i midtfirserne. Med formand Hasbi Menteşoğlus økonomiske støtte, trænernavne som Fethi Demircan og Milorad Mitrović og bomberne Tanju Çolak (33 mål i 1985-86 og 25 mål i 1986-87) etablerede Samsunspor sig som et top-tre-hold i Süper Lig. De nåede semifinalen i pokalturneringen, og Menteşoğlus præmiesystem – der kunne udløse op til 14 mio. lira for en sejr på fire mål – skabte en vinderkultur. Statistikken for perioden 1984-1988 lyder på 172 kampe, 93 sejre, 48 uafgjorte, 2 Lig-trofæer, to topscorertitler og fire spillere i det tyrkiske A-landshold.

20. januar-katastrofen

Klubbens største tragedie indtraf 20. januar 1989. På vej til forårspremieren mod Malatyaspor styrtede holdbussen i en dyb grøft nær Havza efter en kollision med en lastbil. Cheftræner Nuri Asan, spillerne Muzaffer Badalıoğlu, Mete Adanır og chaufføren Asım Özkan omkom på stedet, mens Zoran Tomić døde efter seks måneder i koma. Flere andre fik varige mén, og Samsunspor måtte trække sig fra resten af sæsonen. TFF bevarede dog klubbens plads i ligaen og udnævnte dem til “Onur Şampiyonu” – sæsonens æresmestre. Til minde om ofrene tilføjede klubben sort til de rødhvide farver.

Genrejsning og stabilitet (1990-2006)

Efter et årti med op- og nedrykninger rykkede Samsunspor i 1992-93 igen op og startede en 13-årig stime i den bedste række. Allerede i 1993-94 blev man nummer fem, nåede pokalsemifinalen og vandt Balkan-Cuppen – turneringens sidste udgave. Klubben kvalificerede sig to gange til UEFA Intertoto Cup: i 1997 (gruppespil mod bl.a. Hamburg) og 1998 (semifinale mod Werder Bremen). Serkan Aykut blev ligaens topscorer i 1999-2000 med 30 mål – sidste gang en Samsun-spiller har vundet den titel. Perioden sluttede med nedrykningen i 2005-06.

Tiden i 1. Lig og jagten på comeback (2006-2018)

Mellem 2006 og 2018 blev Samsunspor et fast indslag i den næstbedste række, dog afbrudt af et enkeltårs ophold i Süper Lig 2011-12. Holdet nåede flere play-off-finaler, men tabte bl.a. til Mersin İY (2014) og Antalyaspor (2015). Trods kortvarig eufori efter oprykningen i 2011 fulgte økonomiske problemer, hyppige trænerskift og dalende resultater. I 2017-18 endte krisen i kaos: formandsskifte, manglende lønudbetalinger, spillerflugt, lukket transfer-vindue og – for første gang i historien – nedrykning til 2. Lig.

Kayyım, selskabsdannelse og moderne investeringer (2018-2023)

Efter nedrykningen blev klubben midlertidigt sat under administration (kayyım). Ved en ekstraordinær generalforsamling vendte den tidligere formand İsmail Uyanık tilbage og fik mandat til at omdanne fodboldafdelingen til et aktieselskab. 8. august 2018 blev “Samsunspor Futbol Kulübü A.Ş.” stiftet med en startkapital på 500 000 ₺ og ejerskabet fordelt 67 % til Yıldırım Holding og 33 % til Uyanık. Seks måneder senere overtog erhvervsmanden Yüksel Yıldırım hele majoriteten, og via koncernselskabet Yılport blev klubnavnet officielt “Yılport Samsunspor” i en femårsperiode.

Med en rydning af gælden på over 32 mio. ₺ og investeringer i både førstehold og akademi (bl.a. samarbejde med belgiske Genk) rykkede Samsunspor i 2019-20 op fra 2. Lig som suveræn vinder – en beslutning, som TFF dog formaliserede administrativt pga. COVID-19-pausen. To år senere, i 2022-23, blev man 1. Lig-mester for syvende gang og vendte efter 11 års fravær tilbage til Süper Lig. Det samlede forbrug fra selskabsdannelsen til oprykningen blev opgjort til cirka €65 mio.

Nutid og fremtidsudsigter (2023-)

I den første sæson tilbage på højeste niveau sikrede klubben sig en 13. plads. FIFA idømte imidlertid et to-vinduers transferforbud i januar 2024. Efter appel til den schweiziske føderale domstol blev karantænen midlertidigt ophævet, men genindført fra sommeren 2024. Trods begrænsningerne fortsatte holdet med at stabilisere sig, og i 2024-25 sæsonen må klubben klare sig uden nye indkøb. På trods af disse udfordringer lykkedes det at slutte som nummer tre i 2024-25, hvilket gav adgang til Europa League-play-off-runden i 2025-26 – en historisk førstegang for Samsunspor.

Meritter og rekorder

Oversigt over trofæer

Ligadeltagelse gennem tiderne

Europæiske resultater

• Balkan-Cuppen 1993-94: Mester efter finalesejr over PAS Giannina (3-0 ude, 2-0 hjemme).
• Intertoto Cup 1997: Gruppespil; 2. plads i pulje med bl.a. Hamburger SV.
• Intertoto Cup 1998: Semifinale; sejre over Lyngby og Crystal Palace, exit mod Werder Bremen.
• Europa League 2025-26: Klubben kvalificeret til play-off-runden (første gang nogensinde).

Farver, logo og trøjehistorik

Klubbens symbolik

Samsunspors traditionelle farver er rød og hvid – symboler på passion og energi. Efter ulykken i 1989 blev sort tilføjet som mindefarve. Logoet er et rødrammet skjold med årstallet 1965 og et motiv af Atatürks monument på hest, som står centralt i Samsun og markerer begyndelsen på den tyrkiske uafhængighedskrig.

Udviklingen af kampdragter

Amatørtidens sort-hvide dragter var uensartede. Fra 1965 begyndte en egentlig designlinje: først heldrøde og helhvide sæt, dernæst stribede (1966-67), helhvide med røde detaljer (1968-69) og den første specialdesignede trøje – hvid med to røde vandrette bånd (1971-72). Det første halvdelte (parçalı) design kom i 1973-74.

Stadioner og faciliteter

Fra Fener-sumpen til 19 Mayıs Stadyumu

De tidligste kampe blev spillet på Dârülmuallimîns skolegrund. I 1930’erne rejste man et primitivt Fener-stadion i et sumpområde, men først med Şehir Stadyumu i 1958 fik Samsun moderne faciliteter. Her sikrede holdet sin første 1. Lig-titel i 1969. I 1975 flyttede man til 19 Mayıs Stadyumu, som var hjemmebane indtil 2017, hvor det nuværende UEFA-godkendte Samsun 19 Mayıs Stadyumu åbnede med 33 919 pladser.

Nuri Asan-træningskomplekset

Siden 1990 har klubbens base været Nuri Asan Tesisleri i Doğupark-området – et anlæg på 60 dunam med to baner, administrationsbygninger og akademiafsnit. Dertil kommer ungdomsanlægget ved det gamle 19 Mayıs Stadyumu og Ali Alanyurt-banerne. De tidligere Çinik-haller huser nu U-21-holdet.

Trænere og ledelse

Centrale trænere gennem tiden

• Kamuran Soykıray – Rykkede holdet op i 1969 og 1976.
• Fethi Demircan – Del af guldalderen, skabte grundlag for top-3 placeringer.
• Milorad Mitrović – Fortsatte succesen i 1986-88.
• Nuri Asan – Klublegende som både spiller, træner og navngiver af træningsanlægget.
• Ertuğrul Sağlam – Førte holdet til 2. Lig-mesterskab i 2020 og tæt på oprykning i 2021.

Ejerskab og selskabsstruktur

Siden 2018 er fodboldafdelingen et aktieselskab. Hovedaktionær og bestyrelsesformand er erhvervsmanden Yüksel Yıldırım. Efter initialt ejerskab på 67 % overtog han i 2019 også İsmail Uyanıks 33 %-post.

Spillere og talentudvikling

Tyrkiske A-landsholdsspillere fra klubben

• Temel Keskindemir – første spiller fra Sortehavsregionen i landsholdet (1971).
• Tanju Çolak, Fatih Uraz, Ertuğrul Sağlam, Serkan Aykut m.fl.
• Seneste: Kenan Yelek (debut 31. marts 2004 mod Kroatien).

Internationale landsholdsspillere (udpluk)

“All-Time Best XI” (fanafstemning 2008)

• Mål: Fatih Uraz
• Forsvar: Emin Kar – Ercan Koloğlu – Muzaffer Badalıoğlu
• Midtbane: Nuri Asan – Temel Keskindemir – Ertuğrul Sağlam – Celil Sağır – Daniel Timofte
• Angreb: Tanju Çolak – Serkan Aykut

Rivaliseringer og fanmiljø

Karadeniz-derbyet mod Trabzonspor

Når Samsunspor møder Trabzonspor, står hele Sortehavet stille. Rivaliseringen er både geografisk og kulturel, og kampene er kendetegnet ved høj intensitet, udsolgte tribuner og et stærkt regionalt præg.

Şirinler og supporterkulturen

Ultras-gruppen Şirinler (Smølferne) opstod i 1986. De er kendt for “lys-marchen”, hvor tusinder af fans med røde blus bevæger sig fra Çiftlik-boulevarden til stadion på kampdage. Gruppens underfraktioner – “Liseli” og “Üniversiteli” – har skabt et netværk, der også tæller venskaber med fanfraktioner fra Ankaragücü og Bursaspor. I 2011 fik de en berygtet 42-dages stadionkarantæne for kraftige sange, men vendte stærkt tilbage.

Økonomi og sponsorater

Finansielt har klubbens rejse været turbulent: store udgifter i 1980’erne, skattesmæk til Menteşoğlu-gruppen i 1989, konkurslignende tilstande i 2017 og omfattende investeringer på €65 mio. fra 2018 til 2023. Hovedindtægter kommer i dag fra Yılport-sponsoratet, tv-penge fra Süper Lig og spillersalg. Den midlertidige transferblokade i 2024-25 har øget behovet for akademi-talenter og løntrimning.

Statistik og nøgletal

• Flest uger som Süper Lig-førende for en provinsklub: 23.
• Position i all-time Süper Lig-pointtabel: nr. 11.
• Rekord: længste ubesejrede serie i 1. Lig – 26 kampe (1984-85).
• Topscorere i Süper Lig: Tanju Çolak (33 mål, 1985-86), Tanju Çolak (25 mål, 1986-87), Serkan Aykut (30 mål, 1999-2000).
• Flest oprykninger til / nedrykninger fra Süper Lig: 7.

Øvrige sportsgrene

Samsunspor har igennem årene drevet men’s basket og kvindevolley. Basketafdelingen rykkede i 2023 op i Basketbol Süper Ligi, men indstillede professionel drift efter nedrykningen i 2024. Klubben har desuden haft minderige perioder i bueskydning, boksning, judo og bordtennis på amatørniveau.

Afs rounded perspektiv

Samsunspor er mere end sine resultater; klubben er et spejl af byens identitet, dens modstandsdygtighed og dens ufravigelige kærlighed til fodbolden. Historien rummer alt fra skelsættende triumfer til den dybeste sorg, men fællesnævneren er, at Samsunspor altid rejser sig. Med et moderne stadion, et revitaliseret akademi og en langsigtet strategi under selskabsparaplyen er fundamentet lagt til, at de røde, hvide – og sorte – farver igen kan markere sig både nationalt og, for første gang, kontinental. Fremtiden afhænger af evnen til at kombinere økonomisk bæredygtighed med lokal talentudvikling, men hvis Samsunspors fortid er nogen rettesnor, vil klubben også klare den udfordring.