Ali Karimi

Ali Karimi, født Mohammad Ali Karimi den 8. november 1978 i Karaj, regnes for en af de mest indflydelsesrige og publikums­populære fodboldspillere i Irans nyere historie. Som kreativ midtbanedirigent med en drible­styrke, der gennem årene indbragte ham øgenavne som „Tryllekunstneren“ og „Asiens Maradona“, gennemlevede han en 18 år lang professionel karriere, der førte ham fra de iranske og mellemøstlige ligaer til Bundesliga-fodbold hos Bayern München og Schalke 04. På landsholdet nåede han 127 optrædener og 38 mål, vandt guld ved Asien-legene 1998 og blev topscorer ved Asian Cup 2004, hvor han samme år modtog den prestigefyldte titel som AFC Asian Footballer of the Year. Efter karrierens afslutning har han både prøvet kræfter som træner og markeret sig som en markant samfunds­stemme uden for banen.

Opvækst og tidlige år

Karimi blev født som fjerde barn i en familie med rødder i Lahijan-området i det nordlige Iran. Faderen, Valiallah Karimi, havde selv spillet fodbold på regionalt niveau, og passionen for spillet smittede af på sønnerne. Efter at have afsluttet skolegangen på gymnasialt niveau valgte Ali – ligesom storebroderen Farshid – at satse helhjertet på fodbold. Han begyndte i ungdomsrækkerne hos Naft Teheran, rykkede derefter til Saipa og senere til Fath Teheran, hvor han som 18-årig i 1996 fik debut på klubbens seniorhold i den iranske 2. division.

Klubkarriere

Fath Teheran og gennembruddet

I to sæsoner bar Karimi Fath-trøjen og markerede sig som en teknisk stærk offensivspiller. Holdet var tæt på oprykning til den daværende bedste række, Liga Azadegan, men måtte til sidst blive i 2. division. I vinteren 1997/98 deltog han med Fath i den populære indendørsturnering „Ramadan Futsal Cup“ i den store Azadi-hal i Teheran; turneringen kulminerede med en finale, hvor han scorede tre mål mod rivalerne fra Esteghlal. Præstationen vakte på én gang interesse fra både Esteghlal og Persepolis, og Karimi valgte i sommeren 1998 Persepolis.

Første ophold i Persepolis (1998-2001)

Allerede i debutsæsonen 1998/99 blev han national mester og cupvinder side om side med profiler som Ali Daei og Afshin Pirouzfar. Karimi spillede hovedsageligt som venstre kant eller central offensiv midtbane, og hans mål mod bl.a. Saipa foranledigede en tidlig landsholdsudtagelse. I 1999/2000 gentog Persepolis ligatriumfen, mens klubben i 2000 og 2001 to gange sluttede som nummer tre i Asian Club Championship. Parallelt måtte Karimi håndtere en etårig karantæne, fordi han under en U-22-landskamp i februar 1999 havde skubbet til dommeren; karantænen satte ham uden for klub- og landsholdsfodbold frem til februar 2000.

Al-Ahli Dubai (2001-2005)

Trods europæiske tilnærmelser fra bl.a. Perugia og Atlético Madrid valgte Karimi at forblive i Asien og skrev i juli 2001 under på en toårig aftale med Al-Ahli i De Forenede Arabiske Emirater. Opholdet blev usædvanligt succesrigt for en midtbanespiller: I 2003/04-sæsonen blev han ligaens topscorer med 14 mål, kåret til ligaens bedste spiller og igen – sæsonen før – udpeget som bedste udenlandske spiller. Klubben hentede to pokaltitler, og Karimis internationale renommé voksede.

Bayern München (2005-2007)

Efter en opsigtsvækkende landskamp mod Tyskland i oktober 2004 optrappede Bayern München interessen, og 3. maj 2005 blev han præsenteret som klubbens første ny­tilgang til sæsonen 2005/06. Han stod hurtigt i startopstillingen, scorede i sin første Champions League-kamp mod Rapid Wien og var i efteråret to gange på Kickers „Rundens Hold“. En ankelskade i marts 2006 satte en stopper for resten af den første sæson, men inden da havde han nået 25 kampe, hvilket automatisk udløste en etårs forlængelse. Bayern vandt både Bundesligaen og DFB-Pokal den sæson. I 2006/07 var spilletiden mere begrænset, men han rundede i alt 42 konkurrencekampe, fire mål og fire assists som Bayerns tredje iraner gennem tiden.

Qatar SC og Al-Sailiya (2007-2008)

I juli 2007 skiftede Karimi til Qatar SC på en lukrativ toårig kontrakt og opnåede en fjerde­plads i ligaen, inden han et år senere kortvarigt tilhørte Al-Sailiya. Han gennemførte dog kun træningskampe for den nye klub, fordi han i september 2008 valgte at vende hjem til Persepolis.

Andet ophold i Persepolis (2008-2009)

Hjemkomsten blev markant: I derbyet mod Esteghlal udlignede Karimi i de døende minutter, og få dage senere leverede han et hattrick mod Aboumoslem. I sin korte kontraktperiode spillede han 21 ligakampe, scorede fem gange og leverede seks assists, inden forhandlingerne om forlængelse brød sammen.

Steel Azin (2009-2011)

Som fri spiller skrev Karimi i juli 2009 under på en etårig aftale med oprykkerne Steel Azin, og han kvitterede med 14 ligamål i den første sæson – mest for en midtbanespiller. Samtidig modtog han ni gule og tre røde kort og blev dermed ligaens både hårdeste og mest afgørende spiller. I sæson to opstod interne uoverensstemmelser, først en midlertidig fyring under ramadanen for påstået manglende faste, siden en endelig afsked i vinteren 2011 efter kritik af klubbens ledelse.

Schalke 04 (2011)

I januar 2011 hentede Felix Magath – hans tidligere Bayern-træner – ham til Schalke 04 på en femmåneders kontrakt. Karimi nåede to førsteholdskampe: indskiftning mod Inter i Champions League og Bundesliga-debut mod Kaiserslautern. Schalke sikrede DFB-Pokal-trofæet, om end uden at benytte Karimi i turneringen.

Tredje periode i Persepolis (2011-2013)

I juni 2011 kaldte Persepolis igen, og denne gang blev Karimi udpeget som anfører. Han afsluttede 2011/12-ligaen med 12 mål og otte assists, hvilket gjorde ham til ligaens mest scorende midtbanespiller. Den efterfølgende sæson blev præget af skader og en offentlig konflikt med træner Manuel José; han spillede blot 12 ligakampe, men nåede at optræde i pokalfinalen 2013, hvor Persepolis tabte til Sepahan.

Tractor Sazi og karrierestop (2013-2014)

Manglende forlængelse i Persepolis førte i sommeren 2013 til en étårig kontrakt med Tractor Sazi fra Tabriz. Her scorede han fem ligamål, leverede tre oplæg og vandt Hazfi Cup 2014 – en perfekt afslutning på karrieren. Den 20. juli 2014 bekendtgjorde han sin endelige retræte.

Landsholdskarriere

Karimi debuterede for Iran 13. oktober 1998, blot 19 år gammel, og markerede sig straks ved at vinde guld­medalje ved Asien-legene i Bangkok to måneder senere. Gennem årene deltog han ved Asian Cup 2000, 2004 og 2007 samt ved VM 2006 i Tyskland. I kvalifikationen til VM 2002 scorede han fire mål i 19-0-sejren over Guam, og i Asian Cup 2004 blev han delt topscorer med fem fuldtræffere, inklusive et hattrick mod Sydkorea i kvartfinalen. Ved VM 2006 kæmpede han med en genstridig ankelskade og blev udskiftet i de to første kampe, hvorefter Iran røg ud efter gruppespillet.

I 2008 kom han i karambolage med det iranske forbund, da han offentligt kritiserede organisationen, hvilket udløste en midlertidig landsholds­udelukkelse, senere ophævet. Samme år afslog han først en genindkaldelse fra lands­træner Ali Daei, men vendte tilbage under Afshin Ghotbi og scorede i 1-0-sejren over Emiraterne i juni 2009. I kvalifikations­kampen mod Sydkorea kort efter bar han – sammen med flere holdkammerater – et grønt armbånd som symbolsk støtte til hjemlige protester, hvorefter internationale medier rapporterede om mulige sanktioner. Det iranske forbund afviste dog, at der var iværksat disciplinære tiltag.

Under Carlos Queiroz blev Karimi genudtaget og nåede otte kvalifikationskampe til VM 2014, inden han i november 2012 – som anfører mod Tadsjikistan – spillede sin sidste landskamp, hvor han noterede tre assists før en skade tvang ham ud.

Spillestil og renommé

Karimi var især kendt for sin ekstraordinære boldbehandling og sine lynhurtige, uforudsigelige driblinger. World Soccer beskrev i 2003 hans bevægelser som „hypnotiserende“, og det tyske fodboldmagasin Kicker døbte ham i 2004 „Asiens Maradona“. Som offensiv midtbanespiller eller fri rolle bag angriberne kombinerede han hurtige retnings­skift, skudstyrke med begge ben og en evne til at afgøre kampe på egen hånd. Kritikere pegede nu og da på en mindre udtalt defensiv arbejdsindsats, men selv i Bundesligaen forbedrede han dette aspekt.

Hans popularitet i hjemlandet blev understreget, da han i et tv-afstemnings­program i 2015 blev kåret til den mest populære iranske fodboldspiller i perioden 1991-2015. I 2018 stemte brugere på AFC’s hjemmeside ham ind som historiens bedste midtbane­spiller i Asian Cup.

Trænergerning

Efter kursusforløb opnåede Karimi i 2018 AFC’s A-licens. Allerede i oktober 2014 tiltrådte han kortvarigt som assistent for Carlos Queiroz på det iranske A-landshold, men forlod stillingen umiddelbart før Asian Cup 2015. I 2017 overtog han cheftrænerposten i Naft Tehran, dog kun i få runder, da uenigheder med ejeren fik ham til at trække sig.

Fra januar 2018 stod han i spidsen for oprykkerne Sepidrood Rasht, som lå under nedrykningsstregen. Holdet sikrede overlevelse, men organisatoriske stridigheder førte til hans afgang. I den efterfølgende sæson vendte han kortvarigt tilbage både som ejer og træner, før han i 2019 helt forlod klubben.

Civilt engagement og offentlige standpunkter

Karimi har i årevis engageret sig i sociale og politiske spørgsmål. Han har doneret udstyr og økonomisk støtte til børnehjem, ældrecentre, jordskælvs­ramte og sundheds­institutioner – blandt andet medicinsk udstyr under COVID-19-pandemien og tablets til skolebørn fra fattige familier. I 2012 udnævnte den iranske social­myndighed ham til ambassadør for forældreløse børn.

Politisk har han ydet åbenlyse kommentarer til begivenheder i hjemlandet, fra grønne armbånd i 2009 til kritik af brændstof­prisstigninger og kvinders stadionforbud. Under protesterne efter Mahsa Aminis død i 2022 tog han kraftigt parti for demonstranterne via sine sociale medier, hvorefter iranske myndigheder sigtede ham in absentia for „opfordring til uroligheder“ og beslaglagde hans hus i Lavasan. Han forlod siden Iran, først til De Forenede Arabiske Emirater og derefter Tyskland, hvor han i december 2022 mødtes med den tyske præsident Frank-Walter Steinmeier, som udtrykte støtte til de iranske protester.

Personlige forhold

I 1999 giftede Karimi sig med Sahar Davari. Parret har to sønner, Havash og Hirsa, samt en datter, Hima. Uden for fodbolden nævnes hans passion for velgørenhed, mens hans offentlige udmeldinger løbende har placeret ham centralt i den iranske samfundsdebat.

Meritter og udmærkelser

Klubtitler

• Persepolis – Iransk ligamester 1998/99 og 1999/2000; Hazfi Cup vinder 1998/99; to gange tredjeplads i Asian Club Championship.
• Al-Ahli Dubai – Vinder af UAE President’s Cup 2001/02 og 2003/04; liga­topscorer og sæsonens spiller 2003/04.
• Bayern München – Bundesliga-mester og DFB-Pokalsieger 2005/06.
• Schalke 04 – Vinder af DFB-Pokal 2010/11.
• Tractor Sazi – Vinder af Hazfi Cup 2013/14.

Landshold

• Guldmedalje ved Asien-legene 1998.
• Tredjeplads ved Asian Cup 2004.
• To gange vinder af West Asian Football Federation Championship (2000 og 2004).
• Vinder af AFC/OFC Cup Challenge 2003.

Individuelle hædersbevisninger (udvalg)

• AFC Asian Footballer of the Year 2004; nr. 2 i 2012.
• Topscorer ved Asian Cup 2004 (5 mål).
• Månedens asiatiske spiller juni 2000, oktober 2001 og oktober 2003.
• UAE Pro League – bedste udenlandske spiller 2002/03; bedste spiller 2003/04; ligaens topscorer 2003/04.
• Stemmes ind som bedste midtbane i Asian Cup-historien i AFC-afstemning 2018.
• Kåret til Irans mest populære spiller 1991-2015 i tv-programmet Navad.

Eftermæle

Med en karriere, der forenede lokalheltestatus i Iran med triumfer i Tyskland og Gentagne udmærkelser på kontinentalt niveau, har Ali Karimi indskrevet sig som et varigt ikon i asiatisk fodbold. Hans tekniske kvaliteter, karismatiske spillestil og ofte uforudsigelige driblinger har inspireret generationer af spillere, mens hans tydelige samfundsengagement har gjort ham til en stemme, der rækker langt ud over grønsværen.