Karabükspor

Kardemir Demir Çelik Karabükspor – i daglig tale blot Karabükspor – var gennem mange år et af de mest markante symboler på jern- og stålbyen Karabük i det nordlige Centralanatolien. Klubben blev stiftet i 1969, men dens rødder og sportslige kultur kan spores helt tilbage til 1930’erne, hvor pionerer knyttet til de statslige jernværker lod en spirende idrætstradition vokse frem i skyggen af fabrikkernes skorstene. Gennem fem årtier nåede Karabükspor op i den tyrkiske Süper Lig ad flere omgange, markerede sig i pokalturneringer, oplevede euforiske oprykningsfester og smertefulde nedrykninger – og kulminerede i 2014 med en europæisk debut i UEFA Europa League.

Her på Tyrkisk Fodbold kan du læse meget mere om Karabükspor. Vi bringer dig de seneste Karabükspor kampe, vi viser dig alle de aktuelle Karabükspor stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Karabükspor og klubbens historie samt en oversigt over alle Karabükspor spillere på holdet.

Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Karabükspor i sæsonen her på Tyrkisk Fodbold.

Karabükspor Stillinger

Se de aktuelle Karabükspor stillinger herunder, for alle turneringer som Karabükspor deltager i:

Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Karabükspor Kampe

Her kan du se alle de kampe som Karabükspor skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Karabükspor.

Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Karabükspor kampe og se alle resultaterne mens de sker.

Kommende Karabükspor Kampe

Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Færdigspillede Karabükspor kampe

Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Karabükspor Spillere

Her kan du se alle spillere på Karabükspors hold:

Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Karabükspor Historie og Info

Kardemir Demir Çelik Karabükspor – i daglig tale blot Karabükspor – var gennem mange år et af de mest markante symboler på jern- og stålbyen Karabük i det nordlige Centralanatolien. Klubben blev stiftet i 1969, men dens rødder og sportslige kultur kan spores helt tilbage til 1930’erne, hvor pionerer knyttet til de statslige jernværker lod en spirende idrætstradition vokse frem i skyggen af fabrikkernes skorstene. Gennem fem årtier nåede Karabükspor op i den tyrkiske Süper Lig ad flere omgange, markerede sig i pokalturneringer, oplevede euforiske oprykningsfester og smertefulde nedrykninger – og kulminerede i 2014 med en europæisk debut i UEFA Europa League.

Tæt forbundet med industrivirksomheden Kardemir og de stærke fagforeningsmiljøer omkring stålproduktionen blev klubben kendt som arbejderklassens hold. Kaldenavnet Mavi Ateş (»Den blå flamme«) henviser både til fabrikkens evigt brændende blå flammer og til de rød-blå klubfarver, som siden 1950’erne har prydet trøjerne. Fanmiljøet – især ultra-gruppen af samme navn – har haft ry for urokkelig loyalitet, selv i perioder hvor økonomisk kaos og sportslig deroute truede klubbens eksistens.

Efter et dramatisk økonomisk sammenbrud i 2017/18-sæsonen begyndte en hidtil uset nedrykningsspiral, som i løbet af få år sendte Karabükspor hele vejen ned gennem ligasystemet. I 2022 måtte klubben opløses, da man ikke længere kunne stille hold i de regionale amatørturneringer. På asken af den traditionsrige forening er siden opstået en føniksklub, Karabük İdman Yurdu, som bærer dele af arven videre. Nedenfor følger en detaljeret gennemgang af Karabükspors historie, kultur og milepæle.

Geografi, identitet og kendetegn

Byen Karabük og industrialiseringen

Karabük ligger i den nordlige del af Anatolien og voksede især i kraft af de statslige jern- og stålkomplekser, som blev grundlagt under den tidlige republik. Industrien tiltrak arbejdsstyrke fra hele landet, og fabriksområdets ild og røg blev et ikonisk bagtæppe for klubbens selvforståelse.

Klubnavn og kaldenavn

• Officielt navn: Kardemir Demir Çelik Karabükspor
• Forkortet: Kardemir Karabükspor eller blot Karabükspor
• Kaldenavn: Mavi Ateş (Den blå flamme)

Farver, logo og symbolik

Klubben har gennemgående båret rød og blå som grundfarver – en kombination, der har været fast siden 1950’erne og er blevet tydeligt videreført af phoenix-klubben. Farverne supplerer det industrielle image: blå for flammerne fra ovnene, rød for det flydende stål.

Arbejderklub og fagforeningsstøtte

Karabükspor nød stor opbakning fra både Kardemir-koncernen og jernarbejdernes fagforbund Çelik-İş. Identiteten som »blue collar«-klub gennemsyrede alt fra fankultur til rekruttering af frivillige til kampdage.

Historisk baggrund

Før fusionen (1938-1969)

Allerede i 1938 tog Azmi Tılabar, leder af Tyrkiets jern- og stålindustri, initiativ til at samle fabriksarbejdere og unge i DÇ Gençlik Kulübü (DÇ Youth Club). De første klubfarver var grå-blå, og en engelsk ingeniør ved navn Mr. Lain trænede fodboldholdet. I tidens løb udvidede man til cykling, tennis og brydning, mens navne som Mersinli Ahmet og Yaşar Doğu stod for brydetræningen.

I 1950’erne smeltede Karabük Gençlikspor sammen med DÇ Gençlik, og farverne ændredes endeligt til rød-blå – de nuværende klubfarver.

Fusionen i 1969

Den moderne klub Kardemir Karabükspor blev officielt dannet i 1969 gennem en sammenslutning af Karabük Gençlikspor og Demir Çelik Spor. Den samlede organisation fik straks plads i de nationale serier og etablerede hovedsageligt fodboldafdelingen som flagskibet.

Årti for årti: Sportslig udvikling

1970’erne og 1980’erne – Etablering i de næstbedste rækker

Efter fusionen vekslede Karabükspor frem til starten af 1990’erne mellem den anden og tredje nationale række. Perioden var præget af regionsopgør, opbygning af talentmasse og et stadigt stærkere tilhørsforhold til arbejderbefolkningen.

1990’erne – Debut i Süper Lig og dobbelte nedrykninger

• I 1993/94 spillede klubben for første gang i den øverste liga, men nedrykkede straks efter et dramatisk 1-2-nederlag til Zeytinburnuspor i overtiden.
• Efter en ny oprykning i 1997 præsterede holdet en 8.-plads i 1997/98, men rykkede igen ud i 1999 som ligaens bundprop.

2000’erne – Systemændringer og vej tilbage til toppen

Den store omstrukturering af tyrkisk fodbold i 2001/02 kostede Karabükspor en systembetinget degradering til den tredje bedste række, selv om man året før var sluttet midt i 2. Lig. Op gennem 2000’erne jagtede klubben ihærdigt oprykning:

1. Flere playoff-forsøg kulminerede i 2007/08, hvor cheftræner Mustafa Çapanoğlu førte holdet til TFF 1. Lig efter en målrig 7-0-sejr over Erzurumspor på sidste spilledag.
2. Med Yücel İldiz som træner blev Karabükspor suveræn mester i 2009/10 og sikrede retur til Süper Lig efter 11 år.

2010-2015 – Stabilisering, cup-brag og europæisk eventyr

• I 2010/11 leverede oprykkerholdet under kælenavnet »Kuzey’in Barça’sı« (Barça fra Nord) offensiv fodbold og endte som nummer ni, klubbens dengang bedste placering.
• Stjernespilleren Emmanuel Emenike blev i 2011 solgt til Fenerbahçe for 9 mio. euro – den største transferindtægt i klubhistorien.
• I 2011/12 kæmpede Karabükspor sig fri af nedrykningsfare og nåede semifinalen i den tyrkiske pokalturnering – klubbens hidtil største pokalresultat.
• Sæsonen 2013/14, under Tolunay Kafkas, gav en historisk 7.-plads. Gennem UEFA-sanktioner mod andre klubber kvalificerede Karabükspor sig til Europa League, slog Rosenborg ud i tredje kvalifikationsrunde, men tabte på straffespark til AS Saint-Étienne i playoff-runden.
• Efter skuffelser og skader i 2014/15 rykkede holdet ud af Süper Lig. Yılmaz Vural overtog i slutfasen uden at kunne vende udviklingen.

2015-2016 – Lyncomeback

Trods uro i bestyrelsen sikrede man under Yücel İldiz i foråret 2016 en andenplads i TFF 1. Lig og dermed direkte oprykning tilbage til Süper Lig.

2017-2018 – Finansielt kollaps og begyndelsen på frit fald

Klubbens økonomi brød sammen i 2017/18-sæsonen. Tre trænerskift – Erkan Sözeri, Tony Popovic og Levent Açıkgöz – samt en hæsblæsende bestyrelsesafgang resulterede i blot 12 point, tre sejre og tre uafgjorte. Nedrykningen blev startskuddet til et uhørt frit fald, hvor amatørryggraden måtte spille alle kampe.

2018-2022 – Fire nedrykninger på fem år og opløsning

• 2018/19: Sidsteplads i TFF First League; 0 sejre, 3 uafgjorte, ‑102 i målscore og 3 point i straf – sæsonen endte på 0 point.
• 2019/20: TFF Second League; sæsonen annulleret pga. COVID-19, ingen nedrykninger.
• 2020/21: Ny sidsteplads med kun én sejr; igen 3 strafpoint, samlet 3 point – nedrykning til TFF Third League.
• 2021/22: Endnu en bundplacering og rejse ned i amatørfodbolden.
• Oktober 2022: Klubben kunne ikke stille hold to runder i træk, automatisk nedrykning til sjette niveau og efterfølgende opløsning.

Ligadeltagelse gennem tiden

Europæisk statistisk overblik

Holdet spillede uafgjort samlet mod Rosenborg (0-0 hjemme, 1-1 ude) og gik videre på udebanemål, men tabte senere til Saint-Étienne efter samlet 1-1 og 3-4 i straffesparkskonkurrence.

Stadion: Necmettin-Şeyhoğlu Stadion

Arenaen, der ofte omtales med honorific Dr. Necmettin-Şeyhoğlu-navnet, rummer cirka 15.000 tilskuere. Den er placeret centralt i byen og har dannet ramme om både Süper Lig-brag og Europa League-aftener. Phoenix-klubben Karabük İdman Yurdu benytter i dag samme stadion.

Tilskuere og fanmiljø

Ultragruppen Mavi Ateş

Fanfraktionen blev dannet med inspiration fra fabrikkernes aldrig sluknende blå flammer. Deres motto, Dumanlı kentin puslu çocukları (»De tågede børn fra den røgfyldte by«), understreger forbindelsen til industrien.

Fagforeningsbånd

Çelik-İş, jern- og stålarbejdernes forbund, har historisk støttet klubben økonomisk og lagt logistiske kræfter i kampdage, tifos og transport.

Organisation, ledelse og trænere

Udvalgte præsidenter

• Hikmet Feridun Tankut – stod bag oprykningen i 2010 og blev genvalgt i 2015.

Markante cheftrænere

Kendte spillere

Afrika

• Emmanuel Emenike (Nigeria) – 34 mål i oprykningssæsonen 2009/10 sammen med Yasin Avcı.
• Abdou Traoré (Burkina Faso)
• Dany Nounkeu (Cameroun)
• Lomana LuaLua (DR Congo)
• André Poko (Gabon)
• Mustapha Yatabaré & Samba Sow (Mali)

Europa

• Morten Gamst Pedersen (Norge)
• Sanel Jahić & Ermin Zec (Bosnien-Hercegovina)
• Vladimir Rodić (Montenegro)
• Yevhen Seleznyov (Ukraine)
• En række tyrkiske profiler som Hüseyin Çakıroğlu, Bilal Kısa, Osman Çelik og Musa Çağıran.

Sydamerika

• Luis Ibáñez (Argentina)

Økonomi og sponsorater

Kardemir, byens stålværk, var hovedsponsor og navnepartner. Finanskrisen i virksomheden kombineret med stigende lønudgifter til udenlandske profiler blev udslagsgivende for kollapset i 2017/18. Manglende transferindtægter efter Emenike-handlen var brugt op, og klubben måtte herefter satse på amatørspillere.

Efterspil: Karabük İdman Yurdu

I 2023 valgte det lokale amatørhold Adatepe Dökecekspor, som netop var rykket op i Regional Amatør League, at ændre navn til Karabük İdman Yurdu. Farver, logo og kampsæt blev justeret med røde striber for at videreføre Karabükspors visuelle identitet. Den nye klub spiller på Dr. Necmettin-Şeyhoğlu Stadion og tiltrækker mange af de samme fans, som følger arven fra Mavi Ateş.

Sammenfatning

Karabükspors fortælling er en komprimeret udgave af tyrkisk klubfodbolds op- og nedture: fra fabriksarbejdernes stolte identitet i 1930’erne, over heroiske oprykninger og europæiske bravader, til den brutale virkelighed hvor økonomisk ustyring vælter selv traditionsrige klubber. Selvom navnet Kardemir Karabükspor er forsvundet fra de professionelle rækker, lever ånden videre i byen, på stadion og i den blå flamme, som fortsat brænder i supporternes hjerter.