Karabükspor
Grundlagt: n/a
Liga: 3. Lig - Group 3
Placering: #16
Hjemmebane
Dr. Necmettin Şeyhoğlu Stadı
Fatih Caddesi, Yenişehir, Karabük
Kapacitet: 14000
Overflade: Græs
Karabükspor Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Karabükspor kampe i 3. Lig - Group 3 i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Karabükspor kampe, samt de Karabükspor kampe der allerede er spillet.
Karabükspor Kommende Kampe
Runde 6
Amasyaspor 1968
Runde 7
Karabükspor
Runde 8
1926 Bulancak
Runde 9
Karabükspor
Runde 10
Sebat Gençlikspor
Runde 11
Karabükspor
Runde 12
Artvin Hopaspor
Runde 13
Karabükspor
Runde 14
Pazarspor
Runde 15
Karabükspor
Runde 16
Karabükspor
Runde 17
Tokat Belediye Plevnespor
Runde 18
Karabükspor
Runde 19
Zonguldak Kömürspor
Runde 20
Yozgat Belediye Bozokspor
Runde 21
Karabükspor
Runde 22
Çayelispor
Runde 23
Karabükspor
Runde 24
Orduspor
Runde 25
Karabükspor
Runde 26
Karadeniz Ereğli BSK
Runde 27
Karabükspor
Runde 28
Fatsa Belediyespor
Runde 29
Karabükspor
Runde 30
Giresunspor
Karabükspor Færdigspillede Kampe
Runde 5
Karabükspor
Runde 4
Karabükspor
Runde 3
Düzcespor
Runde 2
Karabükspor
Runde 1
Yeni Orduspor
Karabükspor Stillinger
Her kan du se Karabükspors aktuelle stillinger i 3. Lig - Group 3 for sæsonen 25/26.
Karabükspor ligger lige nu på 16.-pladsen med 1 point efter 5 kampe.
Karabükspor har vundet 0 kampe, spillet 1 kampe uafgjort, og tabt 4 kampe. I stillingen har Karabükspor en målforskel på -13 (scoret 5, indkasseret 18)
Du kan se tabellen med Karabükspor stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Yeni Orduspor
|
5 | 4 | 1 | 0 | 16 | 5 | 11 | 13 |
|
| 2 |
Sebat Gençlikspor
|
5 | 4 | 1 | 0 | 12 | 4 | 8 | 13 |
|
| 3 |
Düzcespor
|
5 | 3 | 2 | 0 | 10 | 3 | 7 | 11 |
|
| 4 |
Tokat Belediye Plevnespor
|
5 | 3 | 1 | 1 | 8 | 4 | 4 | 10 |
|
| 5 |
1926 Bulancak
|
5 | 3 | 1 | 1 | 7 | 5 | 2 | 10 |
|
| 6 |
Fatsa Belediyespor
|
5 | 3 | 1 | 1 | 7 | 6 | 1 | 10 |
|
| 7 |
Yozgat Belediye Bozokspor
|
5 | 2 | 1 | 2 | 10 | 4 | 6 | 7 |
|
| 8 |
Karadeniz Ereğli BSK
|
5 | 1 | 4 | 0 | 5 | 4 | 1 | 7 |
|
| 9 |
Zonguldak Kömürspor
|
5 | 0 | 4 | 1 | 2 | 3 | -1 | 4 |
|
| 10 |
Giresunspor
|
5 | 1 | 1 | 3 | 7 | 9 | -2 | 4 |
|
| 11 |
Amasyaspor 1968
|
5 | 1 | 1 | 3 | 3 | 9 | -6 | 4 |
|
| 12 |
Çayelispor
|
5 | 1 | 1 | 3 | 4 | 12 | -8 | 4 |
|
| 13 |
Orduspor
|
5 | 0 | 3 | 2 | 4 | 7 | -3 | 3 |
|
| 14 |
Pazarspor
|
5 | 0 | 3 | 2 | 3 | 6 | -3 | 3 |
|
| 15 |
Artvin Hopaspor
|
5 | 0 | 2 | 3 | 4 | 8 | -4 | 2 |
|
| 16 |
Karabükspor
|
5 | 0 | 1 | 4 | 5 | 18 | -13 | 1 |
|
Karabükspor Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 45 spillere på Karabükspors hold i 25/26, til både 3. Lig - Group 3 og andre turneringer som Karabükspor er med i:
Berat Çelebi
Målmand
Trøje #0
M. Dönmez
Målmand
Trøje #0
Ahmet Burgaz
Målmand
Trøje #0
Ali Yalçın
Målmand
Trøje #1
Ogün Karakaya
Målmand
Trøje #23
İhsan Çalış
Målmand
Trøje #81
Melih Ataş
Målmand
Trøje #94
E. Doğan
Forsvarer
Trøje #0
B. Uğur
Forsvarer
Trøje #0
Göksu Mutlu
Forsvarer
Trøje #4
Kağan Köroğlu
Forsvarer
Trøje #15
Umut Kanber
Forsvarer
Trøje #17
Rasimcan Değirmenci
Forsvarer
Trøje #17
Ahmet Devret
Forsvarer
Trøje #20
Arda Belen
Forsvarer
Trøje #26
Taner Koç
Forsvarer
Trøje #29
Mahmut Kabul
Forsvarer
Trøje #61
Ahmet Masatçı
Midtbanespiller
Trøje #0
Yusuf Akbulut
Midtbanespiller
Trøje #0
Ahmet Karaman
Midtbanespiller
Trøje #0
Sefa Aksoy
Midtbanespiller
Trøje #5
Mustafa Yorulmaz
Midtbanespiller
Trøje #5
Ahmet Türkyılmaz
Midtbanespiller
Trøje #7
Mert Özyıldırım
Midtbanespiller
Trøje #8
Seyit Kahya
Midtbanespiller
Trøje #10
Mevlüt Kaynak
Midtbanespiller
Trøje #19
Ahmet Sezer
Midtbanespiller
Trøje #20
Alper Süren
Midtbanespiller
Trøje #21
Serkan Sıkılmaz
Midtbanespiller
Trøje #25
Muhammed Kocatürk
Midtbanespiller
Trøje #25
Ege Okka
Midtbanespiller
Trøje #28
Y. Alagöz
Midtbanespiller
Trøje #40
Fırat Güllü
Midtbanespiller
Trøje #72
Eray Uysal
Midtbanespiller
Trøje #88
Alpay Aldemir
Angriber
Trøje #7
Engin Bekdemir
Angriber
Trøje #9
Berkcan Cengiz
Angriber
Trøje #9
Eren Altıntaş
Angriber
Trøje #14
Mehmet Durgut
Angriber
Trøje #27
Tugay Keleş
Angriber
Trøje #45
Ali Kilic
Angriber
Trøje #53
Muhammed Temel
Angriber
Trøje #95
Kaan Erdoğan
Angriber
Trøje #99
H. Kayacan
n/a
Trøje #35
T. Köksal
n/a
Trøje #68Karabükspor Historie og Info
Kardemir Demir Çelik Karabükspor – i daglig tale blot Karabükspor – var gennem mange år et af de mest markante symboler på jern- og stålbyen Karabük i det nordlige Centralanatolien. Klubben blev stiftet i 1969, men dens rødder og sportslige kultur kan spores helt tilbage til 1930’erne, hvor pionerer knyttet til de statslige jernværker lod en spirende idrætstradition vokse frem i skyggen af fabrikkernes skorstene. Gennem fem årtier nåede Karabükspor op i den tyrkiske Süper Lig ad flere omgange, markerede sig i pokalturneringer, oplevede euforiske oprykningsfester og smertefulde nedrykninger – og kulminerede i 2014 med en europæisk debut i UEFA Europa League.
Tæt forbundet med industrivirksomheden Kardemir og de stærke fagforeningsmiljøer omkring stålproduktionen blev klubben kendt som arbejderklassens hold. Kaldenavnet Mavi Ateş (»Den blå flamme«) henviser både til fabrikkens evigt brændende blå flammer og til de rød-blå klubfarver, som siden 1950’erne har prydet trøjerne. Fanmiljøet – især ultra-gruppen af samme navn – har haft ry for urokkelig loyalitet, selv i perioder hvor økonomisk kaos og sportslig deroute truede klubbens eksistens.
Efter et dramatisk økonomisk sammenbrud i 2017/18-sæsonen begyndte en hidtil uset nedrykningsspiral, som i løbet af få år sendte Karabükspor hele vejen ned gennem ligasystemet. I 2022 måtte klubben opløses, da man ikke længere kunne stille hold i de regionale amatørturneringer. På asken af den traditionsrige forening er siden opstået en føniksklub, Karabük İdman Yurdu, som bærer dele af arven videre. Nedenfor følger en detaljeret gennemgang af Karabükspors historie, kultur og milepæle.
Geografi, identitet og kendetegn
Byen Karabük og industrialiseringen
Karabük ligger i den nordlige del af Anatolien og voksede især i kraft af de statslige jern- og stålkomplekser, som blev grundlagt under den tidlige republik. Industrien tiltrak arbejdsstyrke fra hele landet, og fabriksområdets ild og røg blev et ikonisk bagtæppe for klubbens selvforståelse.
Klubnavn og kaldenavn
- Officielt navn: Kardemir Demir Çelik Karabükspor
- Forkortet: Kardemir Karabükspor eller blot Karabükspor
- Kaldenavn: Mavi Ateş (Den blå flamme)
Farver, logo og symbolik
Klubben har gennemgående båret rød og blå som grundfarver – en kombination, der har været fast siden 1950’erne og er blevet tydeligt videreført af phoenix-klubben. Farverne supplerer det industrielle image: blå for flammerne fra ovnene, rød for det flydende stål.
Arbejderklub og fagforeningsstøtte
Karabükspor nød stor opbakning fra både Kardemir-koncernen og jernarbejdernes fagforbund Çelik-İş. Identiteten som »blue collar«-klub gennemsyrede alt fra fankultur til rekruttering af frivillige til kampdage.
Historisk baggrund
Før fusionen (1938-1969)
Allerede i 1938 tog Azmi Tılabar, leder af Tyrkiets jern- og stålindustri, initiativ til at samle fabriksarbejdere og unge i DÇ Gençlik Kulübü (DÇ Youth Club). De første klubfarver var grå-blå, og en engelsk ingeniør ved navn Mr. Lain trænede fodboldholdet. I tidens løb udvidede man til cykling, tennis og brydning, mens navne som Mersinli Ahmet og Yaşar Doğu stod for brydetræningen.
I 1950’erne smeltede Karabük Gençlikspor sammen med DÇ Gençlik, og farverne ændredes endeligt til rød-blå – de nuværende klubfarver.
Fusionen i 1969
Den moderne klub Kardemir Karabükspor blev officielt dannet i 1969 gennem en sammenslutning af Karabük Gençlikspor og Demir Çelik Spor. Den samlede organisation fik straks plads i de nationale serier og etablerede hovedsageligt fodboldafdelingen som flagskibet.
Årti for årti: Sportslig udvikling
1970’erne og 1980’erne – Etablering i de næstbedste rækker
Efter fusionen vekslede Karabükspor frem til starten af 1990’erne mellem den anden og tredje nationale række. Perioden var præget af regionsopgør, opbygning af talentmasse og et stadigt stærkere tilhørsforhold til arbejderbefolkningen.
1990’erne – Debut i Süper Lig og dobbelte nedrykninger
- I 1993/94 spillede klubben for første gang i den øverste liga, men nedrykkede straks efter et dramatisk 1-2-nederlag til Zeytinburnuspor i overtiden.
- Efter en ny oprykning i 1997 præsterede holdet en 8.-plads i 1997/98, men rykkede igen ud i 1999 som ligaens bundprop.
2000’erne – Systemændringer og vej tilbage til toppen
Den store omstrukturering af tyrkisk fodbold i 2001/02 kostede Karabükspor en systembetinget degradering til den tredje bedste række, selv om man året før var sluttet midt i 2. Lig. Op gennem 2000’erne jagtede klubben ihærdigt oprykning:
- Flere playoff-forsøg kulminerede i 2007/08, hvor cheftræner Mustafa Çapanoğlu førte holdet til TFF 1. Lig efter en målrig 7-0-sejr over Erzurumspor på sidste spilledag.
- Med Yücel İldiz som træner blev Karabükspor suveræn mester i 2009/10 og sikrede retur til Süper Lig efter 11 år.
2010-2015 – Stabilisering, cup-brag og europæisk eventyr
- I 2010/11 leverede oprykkerholdet under kælenavnet »Kuzey’in Barça’sı« (Barça fra Nord) offensiv fodbold og endte som nummer ni, klubbens dengang bedste placering.
- Stjernespilleren Emmanuel Emenike blev i 2011 solgt til Fenerbahçe for 9 mio. euro – den største transferindtægt i klubhistorien.
- I 2011/12 kæmpede Karabükspor sig fri af nedrykningsfare og nåede semifinalen i den tyrkiske pokalturnering – klubbens hidtil største pokalresultat.
- Sæsonen 2013/14, under Tolunay Kafkas, gav en historisk 7.-plads. Gennem UEFA-sanktioner mod andre klubber kvalificerede Karabükspor sig til Europa League, slog Rosenborg ud i tredje kvalifikationsrunde, men tabte på straffespark til AS Saint-Étienne i playoff-runden.
- Efter skuffelser og skader i 2014/15 rykkede holdet ud af Süper Lig. Yılmaz Vural overtog i slutfasen uden at kunne vende udviklingen.
2015-2016 – Lyncomeback
Trods uro i bestyrelsen sikrede man under Yücel İldiz i foråret 2016 en andenplads i TFF 1. Lig og dermed direkte oprykning tilbage til Süper Lig.
2017-2018 – Finansielt kollaps og begyndelsen på frit fald
Klubbens økonomi brød sammen i 2017/18-sæsonen. Tre trænerskift – Erkan Sözeri, Tony Popovic og Levent Açıkgöz – samt en hæsblæsende bestyrelsesafgang resulterede i blot 12 point, tre sejre og tre uafgjorte. Nedrykningen blev startskuddet til et uhørt frit fald, hvor amatørryggraden måtte spille alle kampe.
2018-2022 – Fire nedrykninger på fem år og opløsning
- 2018/19: Sidsteplads i TFF First League; 0 sejre, 3 uafgjorte, ‑102 i målscore og 3 point i straf – sæsonen endte på 0 point.
- 2019/20: TFF Second League; sæsonen annulleret pga. COVID-19, ingen nedrykninger.
- 2020/21: Ny sidsteplads med kun én sejr; igen 3 strafpoint, samlet 3 point – nedrykning til TFF Third League.
- 2021/22: Endnu en bundplacering og rejse ned i amatørfodbolden.
- Oktober 2022: Klubben kunne ikke stille hold to runder i træk, automatisk nedrykning til sjette niveau og efterfølgende opløsning.
Ligadeltagelse gennem tiden
| Niveau | Turnering | Sæsoner |
|---|---|---|
| 1 | Süper Lig | 1993/94, 1997-99, 2010-15, 2016-18 |
| 2 | TFF First League | 1972-73, 1974-83, 1984-93, 1994-97, 1999-01, 2008-10, 2015-16, 2018-19 |
| 3 | TFF Second League | 1969-72, 1973-74, 1983-84, 2001-08, 2019-21 |
| 4 | TFF Third League | 2021-22 |
| 5 | Regional Amatør Liga | 2022 |
| 6 | Lokale amatørturneringer | 2022 (klub opløst) |
Europæisk statistisk overblik
| Konkurrence | Kampe | V | U | T | Mål |
|---|---|---|---|---|---|
| UEFA Europa League 2014 | 4 | 1 | 2 | 1 | 2-2 |
Holdet spillede uafgjort samlet mod Rosenborg (0-0 hjemme, 1-1 ude) og gik videre på udebanemål, men tabte senere til Saint-Étienne efter samlet 1-1 og 3-4 i straffesparkskonkurrence.
Stadion: Necmettin-Şeyhoğlu Stadion
Arenaen, der ofte omtales med honorific Dr. Necmettin-Şeyhoğlu-navnet, rummer cirka 15.000 tilskuere. Den er placeret centralt i byen og har dannet ramme om både Süper Lig-brag og Europa League-aftener. Phoenix-klubben Karabük İdman Yurdu benytter i dag samme stadion.
Tilskuere og fanmiljø
Ultragruppen Mavi Ateş
Fanfraktionen blev dannet med inspiration fra fabrikkernes aldrig sluknende blå flammer. Deres motto, Dumanlı kentin puslu çocukları (»De tågede børn fra den røgfyldte by«), understreger forbindelsen til industrien.
Fagforeningsbånd
Çelik-İş, jern- og stålarbejdernes forbund, har historisk støttet klubben økonomisk og lagt logistiske kræfter i kampdage, tifos og transport.
Organisation, ledelse og trænere
Udvalgte præsidenter
- Hikmet Feridun Tankut – stod bag oprykningen i 2010 og blev genvalgt i 2015.
Markante cheftrænere
| Periode | Træner | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 2007-2008 | Mustafa Çapanoğlu | Oprykning fra 2. Liga |
| 2009-2011 | Yücel İldiz | Mester i 1. Lig 2010, oprykning |
| 2011-2012 | Bülent Korkmaz | Semifinale i tyrkisk pokal |
| 2012 | Michael Skibbe | Kort ansættelse |
| 2012-2013 | Mesut Bakkal | Sensationelle sejre over topklubber |
| 2013-2015 | Tolunay Kafkas | Europa League-deltagelse |
| 2015-2016 | Yücel İldiz | Lyncomeback til Süper Lig |
| 2017 | Tony Popovic | Australsk træner, to måneder i klubben |
| 2018 | Ünal Karaman | Slutspurten i nedrykningssæsonen |
Kendte spillere
Afrika
- Emmanuel Emenike (Nigeria) – 34 mål i oprykningssæsonen 2009/10 sammen med Yasin Avcı.
- Abdou Traoré (Burkina Faso)
- Dany Nounkeu (Cameroun)
- Lomana LuaLua (DR Congo)
- André Poko (Gabon)
- Mustapha Yatabaré & Samba Sow (Mali)
Europa
- Morten Gamst Pedersen (Norge)
- Sanel Jahić & Ermin Zec (Bosnien-Hercegovina)
- Vladimir Rodić (Montenegro)
- Yevhen Seleznyov (Ukraine)
- En række tyrkiske profiler som Hüseyin Çakıroğlu, Bilal Kısa, Osman Çelik og Musa Çağıran.
Sydamerika
- Luis Ibáñez (Argentina)
Økonomi og sponsorater
Kardemir, byens stålværk, var hovedsponsor og navnepartner. Finanskrisen i virksomheden kombineret med stigende lønudgifter til udenlandske profiler blev udslagsgivende for kollapset i 2017/18. Manglende transferindtægter efter Emenike-handlen var brugt op, og klubben måtte herefter satse på amatørspillere.
Efterspil: Karabük İdman Yurdu
I 2023 valgte det lokale amatørhold Adatepe Dökecekspor, som netop var rykket op i Regional Amatør League, at ændre navn til Karabük İdman Yurdu. Farver, logo og kampsæt blev justeret med røde striber for at videreføre Karabükspors visuelle identitet. Den nye klub spiller på Dr. Necmettin-Şeyhoğlu Stadion og tiltrækker mange af de samme fans, som følger arven fra Mavi Ateş.
Sammenfatning
Karabükspors fortælling er en komprimeret udgave af tyrkisk klubfodbolds op- og nedture: fra fabriksarbejdernes stolte identitet i 1930’erne, over heroiske oprykninger og europæiske bravader, til den brutale virkelighed hvor økonomisk ustyring vælter selv traditionsrige klubber. Selvom navnet Kardemir Karabükspor er forsvundet fra de professionelle rækker, lever ånden videre i byen, på stadion og i den blå flamme, som fortsat brænder i supporternes hjerter.
