Taras Stepanenko

Taras Mykolajovytsj Stepanenko (ukrainsk: Тарас Миколайович Степаненко), født 8. august 1989 i Zaporizjzja, er en ukrainsk defensiv midtbanespiller, der gennem mere end et årti har været en markant figur i ukrainsk klubfodbold og på det ukrainske landshold. Han slog igennem hos Metalurh Zaporizjzja som teenager og etablerede sig siden som nøglespiller hos Shakhtar Donetsk, hvor han i 2023 nåede sin officielle kamp nummer 400 for klubben. I 2024 forlængede han kontrakten med Shakhtar til sommeren 2025, men andre kilder angiver, at han i mellemtiden skulle have skiftet til den tyrkiske klub Eyüpspor. Begge oplysninger cirkulerer i åbne kilder, og der foreligger endnu ingen entydig afklaring.

Tidlige år og ungdomskarriere

Stepanenko er født og opvokset i Zaporizjzja, en by med stærke industrirødder og tradition for at udvikle fodboldtalenter. Som dreng blev han optaget på Metalurh Zaporizjzjas ungdomsakademi, hvor hans arbejdsradius, boldvinder-evner og taktiske disciplin hurtigt gjorde indtryk på trænerstaben. I sæsonen 2006-07 fik han 16 kampe og scorede ét mål for klubbens U-hold, hvorefter han allerede som 17-årig blev rykket op på førsteholdet.

Metalurh Zaporizjzja

Debut og gennembrud

Den 4. marts 2007 debuterede Stepanenko i den ukrainske Premier League, da Metalurh Zaporizjzja mødte Dynamo Kyiv og tabte 1-3. I løbet af forårssæsonen nåede han 12 ligakampe, et bemærkelsesværdigt antal for en spiller i hans alder.

Allerede den følgende sæson – 2007-08 – scorede han sit første ligamål, et sejrsmål i 1-0-opgøret mod Kryvbas den 21. juli 2007, blot tre uger før sin 18-års-fødselsdag. Med 23 kampe og faste starterpladser cementerede han sin status som kommende nøglespiller.

I 2008-09-sæsonen fik han 29 ligakampe og blev en uundværlig brik på Metalurhs midtbane, mens han i sæsonen efter noterede sig for 17 optrædener, inden et klubskifte meldte sig. Totalt nåede han 81 officielle førsteholdskampe og scorede ét mål for sin barndomsklub.

Shakhtar Donetsk

Skifte og første sæson (2010-11)

Den 11. maj 2010 underskrev Stepanenko en femårig aftale med Shakhtar Donetsk. Samtidig skiftede også holdkammeraten Serhij Kryvtsov til Donetsk-klubben. Debuten faldt i den ukrainske Supercup, hvor Shakhtar vandt 7-1 over Tavriya Simferopol, og trofæet blev dermed midtbanemandens første titel i professionel fodbold.

23. november 2010 scorede han sit første Shakhtar-mål – et langskud i 3-0-sejren mod Partizan Beograd i Champions League-gruppespillet. Sæsonen 2010-11 endte med et nationalt ”treble”: mesterskab, pokal og supercup – og personligt 20 kampe for Stepanenko i alle turneringer.

Stabilitet og nye titler (2011-13)

I 2011-12-sæsonen spillede han 12 kampe og indgik i truppen, der sikrede endnu et mesterskab samt pokaltriumf efter forlænget spilletid mod Metalurh Donetsk, hvor Stepanenko blev indskiftet i det 109. minut.

Sæsonen 2012-13 blev rig på højdepunkter. Han spillede hele Supercup-finalen mod Metalurh Donetsk (2-0) og noterede sig for flere oplæg i ligaen – blandt andet til Henrikh Mkhitaryan mod Volyn Lutsk (4-0) og til Oleksandr Kutsjer i en 3-1-sejr over Dynamo Kyiv. Et rødt kort mod Dnipro den 28. september 2012 standsede ham midlertidigt, men Shakhtar vandt opgøret, og holdet fortsatte kursen mod endnu et mesterskab.

Rivalisering med Andrij Jarmolenko

I oktober 2015 stod Stepanenko i centrum for en dramatisk episode, da Dynamo Kyivs stjernespiller Andrij Jarmolenko foretog en tackling, der var tæt på at brække Shakhtar-profilens ben. Spillerne byttede trøjer efter kampen som tegn på forsoning, men Jarmolenko smed kort efter Stepanenkos trøje på jorden foran Dynamo-fansene. Da Shakhtar i april 2016 vandt 3-0 i ligaens største derby, kyssede Stepanenko sit Shakhtar-emblem foran Dynamo-tribunen, hvilket udløste masseslagsmål. Tre røde kort – til Jarmolenko, Oleksandr Kutsjer og Stepanenko (to gule) – blev konsekvensen.

Jubilæum og kontraktforlængelse

26. september 2023 rundede Stepanenko 400 førsteholdskampe for Shakhtar Donetsk i en pokalkamp mod Veres Rivne. Den 20. januar 2024 fornyede han sin kontrakt frem til sommeren 2025. Trods denne forlængelse nævner enkelte nyere kilder et skifte til Eyüpspor i Tyrkiet, men der foreligger ikke fuldstændig samstemmende information om et endeligt klubskifte.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Som ungdomsspiller bar Stepanenko anførerbindet for Ukraines U-21-landshold. Han fik fire kampe for U-19, 22 kampe og et mål for U-21 og blev regnet som en af årgangens mest taktisk modne spillere.

A-landsholdet

17. november 2010 fik han debut på A-landsholdet, da Ukraine spillede 2-2 mod Schweiz i en venskabskamp; han afløste Taras Mychaljuk i det 65. minut. De første to starter kom i februar 2011 mod henholdsvis Rumænien og Sverige, begge kampe endte uafgjort.

Senere samme år spillede han mod Italien (0-2), og i august 2012 blev han indskiftet i 0-0-opgøret mod Tjekkiet. Den 26. marts 2013 mod Moldova fik han sit første røde kort for en høj sparketeknik mod Vitalij Bordijan.

Ved EM 2016 var Stepanenko en del af den ukrainske trup og optrådte i alle tre gruppekampe. Turneringen endte i skuffelse, da Ukraine sluttede uden point.

Spillestil og personlige holdninger

På banen er Stepanenko kendt som klassisk defensiv midtbane. Han afskærmer forsvaret, er stærk i nærkampe og distribuerer bolden enkelt videre. Hans fysiske robusthed og taktiske disciplin har gjort ham til en naturlig lederfigur – egenskaber, der også har udmøntet sig i flere anførerroller ved Shakhtar.

Uden for banen har han markeret sig med klare holdninger til livsstil og tro. Han har offentligt taget afstand fra den udbredte tatovør-kultur blandt fodboldspillere og begrunder det med sin kristne overbevisning. Desuden er han passioneret læser, især af biografier om store historiske personligheder.

Statistik (udvalgte nøgletal)

• Metalurh Zaporizjzja: 81 officielle kampe, 1 mål (2007-10).
• Shakhtar Donetsk: mindst 400 officielle kampe pr. september 2023; første mål 23. november 2010 mod Partizan Beograd.
• Landshold: Debut 17. november 2010; deltager ved EM 2016.

Bemærk, at officielle tal kan variere, afhængigt af hvilke turneringer der medregnes, samt af mangelfulde registreringer fra ældre sæsoner.

Meritter

Shakhtar Donetsk

• Ukrainsk Premier League: 11 titler (2010-11, 2011-12, 2012-13, 2013-14, 2016-17, 2017-18, 2018-19, 2019-20, 2021-22, 2022-23, 2023-24)
• Ukrainsk Pokalturnering: 8 titler (2010-11, 2011-12, 2012-13, 2015-16, 2016-17, 2017-18, 2018-19, 2023-24)
• Ukrainsk Supercup: 7 titler (2010, 2012, 2013, 2014, 2015, 2017, 2021)

Afsluttende bemærkninger

Taras Stepanenko har med sin langvarige tilknytning til Shakhtar Donetsk, sin dedikation til det defensive midtbane-arbejde og sin erklærede tro sat et markant aftryk i ukrainsk fodboldhistorie. Hvad enten han fortsat repræsenterer storklubben fra Donetsk eller har taget næste skridt til tyrkisk fodbold, forbliver hans karriere et eksempel på stabilitet, loyalitet og professionel seriøsitet.