Mersin İdmanyurdu SK

Mersin İdmanyurdu Spor Kulübü – fra 2022 registreret som Mersin Talim Yurdu – repræsenterer en næsten hundrede år lang fodboldhistorie fra Middelhavskysten, hvor klubben både har været regionalt flagskib, landsdækkende storhold, europæisk deltager og til sidst økonomisk trængt traditionsbærer. Fortællingen rummer en bemærkelsesværdig række af oprykninger, nedrykninger og identitetsændringer, men også legendariske hjemmebanerekorder, lokalderbyer i Çukurova-området og mindeværdige kuppeventyr.

Siden grundlæggelsen i 1925 har klubben spillet 15 sæsoner i den øverste tyrkiske række, vundet fem 1. Lig-mesterskaber, løftet Başbakanlık Kupası og opnået en plads i UEFA’s Cupvindernes Turnering efter en dramatisk pokalfinale. Undervejs har de røde og mørkeblå, også kendt som ”Kırmızı Şeytanlar”, udviklet en stærk lokal forankring i Mersin og skabt rivaliseringer med navnlig Adana Demirspor, Adanaspor og Tarsus İdmanyurdu.

Klubbens rejse fra det første kampråb i 1920’ernes sommervarme gader til den formelle afvikling af aktiviteterne i 2022 afspejler både tyrkisk fodbolds strukturelle forandringer og de finansielle virkeligheder, som mange provinsklubber kæmper med. Nedenfor udfoldes Mersin İdmanyurdus historie, præstationer, kultur og organisatoriske udvikling i detaljer.

Historisk overblik

Tidlige år 1925-1949

Klubben blev stiftet den 16. august 1925 under navnet Mersin Gençlerbirliği. Initiativet kom fra Ziraat Bankası-funktionæren İbrahim Yekta og en kreds af ligesindede, herunder lærere, toldere, militærfolk og handelsmænd som Edip Buran, Fevzi Serdengeçti, Asım Güler og Muhip Batıbeki. Visionen var at styrke tyrkisk ungdoms fysiske og moralske formåen gennem sport og at fremme en national bevidsthed.

I 1926 ændredes navnet til Mersin İdman Yurdu, og farverne skiftede fra rød-hvid til den nuværende kombination af rød og mørkeblå (kırmızı-lacivert). Klubben tog straks føringen i den regionale fodboldscene og sikrede sig mesterskabet i Çukurova/Adana-ligaen i 1926, 1927, 1931 og 1933. Kulminationen på amatørepoken kom med en tredjeplads i Tyrkiets nationale mesterskabsturnering i 1944 – et markant resultat for et hold uden for de store byer.

Stadionåbningen og sponsorstøtte 1950-1963

Åbningen af Tevfik Sırrı Gür Stadyumu i 1952 markerede et løft af de fysiske rammer: et opgør mod Galatasaray endte 3-3 foran et begejstret lokalt publikum. I 1957 fik klubben økonomisk rygstød af Çukurova Group og bar i en periode navnet Çukurova İdmanyurdu. Her fortsatte dominansen, og i 1963 blev man tyrkisk amatørmester – en titel, der åbnede døren til den nydannede professionelle 2. Lig.

Professionalisering og første storhedstid 1963-1974

Overgangen til professionel status blev fulgt op af en lynkarriere: I sæsonen 1966-67 vandt holdet 2. Lig, og i juni 1966 tog man igen navnet Mersin İdman Yurdu. Samme år blev klubben vinder af Başbakanlık Kupası med en 2-0-sejr over İzmir Denizgücü.

Fra 1967-68 til 1973-74 spillede Mersin syv sammenhængende sæsoner i landets bedste række. Højdepunktet kom i 1969-70, hvor man som ubesejret på hjemmebane sluttede ligaen som nummer fire. Den internationale profil blev styrket 6. april 1968, da pakistanerne Maula Bakhsh og Abdul Jabbar som de første udlændinge skrev under.

Op- og nedture 1974-1983

Efter nedrykningen i 1973-74 vendte klubben hurtigt tilbage: mesterskaberne i 1. Lig i 1975-76, 1979-80 og 1981-82 cementerede Mersins ry som elevatorhold. Sæsonen 1982-83 blev legendarisk; hjemme lukkede man blot ét mål ind i 17 kampe – en stadig stående tyrkisk rekord. Samme sæson nåede holdet finalen i Türkiye Kupası, men tabte til Fenerbahçe. Fenerbahçes ligatitlen betød, at europæisk deltagelse tilfaldt Mersin, som dog røg ud af UEFA Cup Winners’ Cup efter 0-0 hjemme og 0-1 ude mod Spartak Varna.

Lang periode i de lavere rækker 1983-2008

Nedrykningen i 1982-83 indledte en to-årti-lang tilværelse i den næstbedste række, afbrudt af enkelte sæsoner på tredje niveau. Strukturelle ændringer førte i 2001 til en automatisk placering i den nyetablerede 3. division (2. Lig, Kategori B), men holdet rykkede straks op igen. En ny nedtur i 2006 sendte Mersin tilbage til tredje niveau.

Renæssancen 2008-2016

Valget af Ali Kahramanlı som præsident i 2008 blev et vendepunkt. Allerede i 2008-09 sikrede klubben sig oprykning via playoff, og to år senere, i 2010-11, blev Mersin 1. Lig-mester for femte gang. Dermed var klubben tilbage i Süper Lig efter 28 års fravær. Træner Nurullah Sağlam høstede anerkendelse for at vende sæsonen, efter han overtog ved niende spillerunde.

Debutsæsonen 2011-12 endte med en solid 12.-plads, men økonomiske vanskeligheder førte til nedrykning allerede i 2012-13. Klubben rejste sig imidlertid og vandt playoff-finalen i 2013-14 med 2-0 over Samsunspor, hvilket gav endnu en oprykning. Sæsonen 2014-15 sluttede med en syvendeplads, hvorefter gælden igen voksede eksplosivt; 29. april 2016 blev nedrykningen til 1. Lig en realitet efter 0-2 mod Çaykur Rizespor.

Finansiel krise og amatørliga 2016-2022

Gældsbyrden udløste et dramatisk fald: På tre år rykkede Mersin fem rækker ned og landede i 2018 i Mersin Süper Amatör Ligi. Sæsonen 2018-19 blev afsluttet på femtepladsen, og 26. april 2019 meddelte ledelsen, at klubben stod foran lukning. Sidste kamp blev spillet 29. april 2019 i Mersin Stadyumu, hvor Erdemli Belediyespor vandt 3-0.

For at bevare ånden fusionerede man med İçelspor, som 13. juli 2019 registreredes som İçel İdmanyurdu – med samme farver og et logo, der mindede om Mersins. Selve den juridiske enhed Mersin İdmanyurdu forblev dog aktiv uden ligadeltagelse. Et forsøg på comeback i 2021 blev opgivet, og i 2022 ændredes navnet til Mersin Talim Yurdu, hvorefter aktiviteterne endegyldigt ophørte.

Identitet, navn og symbolik

Navneudvikling

• 1925: Mersin Gençlerbirliği
• 1926: Mersin İdman Yurdu
• 1957-1966: Çukurova İdmanyurdu (sponsoraftale)
• 1966-2019: Mersin İdman Yurdu (varieret stavning: ”İdmanyurdu”/”İdman Yurdu”)
• 2019-2022: (Integration i) İçel İdmanyurdu
• 2022-: Mersin Talim Yurdu (registreret navn, men uden sportslig aktivitet)

Farver og trøjer

Klubben indledte med rød-hvide farver, men skiftede i 1926 til den karakteristiske kombination af rød og mørkeblå, som er bibeholdt gennem alle senere inkarnationer. Trøjedesignet har traditionelt været domineret af brede lodrette striber eller ensfarvet rød bluse med blå shorts.

Klubemblem

Gennem årene er flere varianter anvendt:

1. Tre sammenhængende cirkler – midtercirklen rød, sidecirklerne mørkeblå – med initialerne ”MİY”.
2. Et skjoldformet mærke med rød baggrund, hvori ”MİY”, årstallet 1925 og navnet Mersin İdman Yurdu indgår.

Flaget har fem horisontale striber: tre røde og to mørkeblå.

Kaldenavne og sang

• Şeytanlar (Djævlene)
• Kırmızı Şeytanlar (De Røde Djævle)

Klubsangen lyder: ”Şampiyon yap bizi / Cehennemde yak bizi” – frit oversat ”Gør os til mestre / Brænd os i helvedes flammer”.

Stadioner og faciliteter

Tevfik Sırrı Gür Stadyumu

Fra 1952 til 2013 var dette hjemmebane med en kapacitet på 10.125 tilskuere. Åbningskampen mod Galatasaray i 1952 endte 3-3.

Mersin Stadyumu (Mersin Arena)

Efter byens værtsskab for Middelhavslegene 2013 flyttede klubben til et splinternyt anlæg med 25.534 siddepladser. Arenaen blev indviet 23. marts 2013 i en 1. Lig-kamp mod Gaziantep Büyükşehir Belediyespor.

Ligadeltagelser og placeringer

Samlet oversigt

Markante sæsoner

• 1966-67: Mesterskab i 2. Lig og vinder af Başbakanlık Kupası.
• 1969-70: 4. plads i Süper Lig, ubesejret på hjemmebane.
• 1982-83: Pokalfinalist og rekord – ét indkasseret hjemmemål.
• 2010-11: Mesterskab i 1. Lig efter 28 års fravær fra øverste række.
• 2013-14: Playoff-sejr og oprykning via 2-0 over Samsunspor.

Pokaldeltagelser og europæisk eventyr

Türkiye Kupası

Mersin İdmanyurdu har deltaget i pokalturneringen siden 1962 og nåede finalen i 1982-83:

• Finalist: 1982-83
• Bedste forudgående resultater: kvartfinale 1980-81; sjette runde 1981-82.

Başbakanlık Kupası

Vinder 1967 efter sejr over İzmir Denizgücü.

UEFA Cup Winners’ Cup 1983-84

Indtrådte i kvalifikationen og mødte bulgarske Spartak Varna:

Andre turneringer

• 1969 Friendship Cup: tredjeplads efter sejre over Pakistan og Iran samt nederlag til Spartak Moskva og Irak.

Meritter

Nationale ligaer

Regionale ligaer

• Adana Football League: 1926, 1927, 1931, 1933
• Çukurova Futbol Ligi: 1927, 1931, 1932, 1932-33

Amatørtitler

Tyrkisk amatørmester 1963.

Rivaliseringer og lokal kultur

Çukurova-derbyerne

Kampene mod Adana Demirspor og Adanaspor betegnes som Çukurova Derbisi. Det er opgør med både sportslig og regional stolthed på spil, da byerne Mersin og Adana ligger knap 70 km fra hinanden.

Naboopgør med Tarsus İdmanyurdu

Tarsus ligger blot en halv times kørsel fra Mersin, og møderne har historisk trukket store lokale tilskuertal.

Akdeniz Derbisi

Kampe mod Antalyaspor kaldes af og til Middelhavsderbyet, hvor kystbyernes identitet sættes i spil.

Organisation og ledelse

Præsidenter

Klubben har været ledet af flere fremtrædende forretningsfolk og politikere. Blandt de seneste var Mahmut Karak (fra 25. februar 2017) og før ham Ali Kahramanlı (2008-2017), der stod bag oprykningen i 2010-11.

Trænere

Gennem historien har mange navne haft ansvaret; bemærkelsesværdig er Nurullah Sağlam, som i 2010-11 tog over efter niende spillerunde og førte holdet til mesterskab. I marts 2017 blev Levent Eriş cheftræner.

Spillermateriale

Første udenlandske profiler

6. april 1968 skrev de pakistanske landsholdsspillere Maula Bakhsh og Abdul Jabbar kontrakt – et tidligt eksempel på international rekruttering i tyrkisk fodbold.

Truppen pr. 1. september 2016

Efter den seneste Super Lig-periode bestod truppen af både tyrkiske og udenlandske spillere, hvoraf nogle havde dobbelt statsborgerskab. Holdet markerede overgangsfasen inden nedrykningen i 2016-17.

Statistikker og rekorder

Alle tiders ligaresultater (før 2011-12)

Inden to-points-for-sejr-reglen blev ændret i 1987, havde Mersin en sammenlagt pointkvotient, der placerede klubben i midterfeltet af den tyrkiske historiske stillingstabel for de øverste to divisioner.

Hjemmebanerekord

Én indkasseret scoring i 17 hjemmekampe i 1982-83 er fortsat blandt de bedste defensive præstationer i tyrkisk topfodbold.

Økonomi og administration

Gældskrise

Fra 2015 og frem voksede gælden til et niveau, hvor klubben ikke kunne honorere lønninger eller licenskrav. Dette medførte overførselssanktioner, pointfradrag og tvangsnedrykninger, kulminerende i 2019-erklæringen om lukning.

Fusion og licensoverdragelse

En aftale med İçelspor i 2019 sikrede, at licens og ungdomsarbejde fortsatte under navnet İçel İdmanyurdu, mens Mersin-selskabet bevarede sin juridiske eksistens for at håndtere gæld og mulige fremtidige scenarier.

Seneste status

Efter navneskiftet til Mersin Talim Yurdu i 2022 er der ingen registrerede hold i tyrkiske ligaer. Klubben fungerer i praksis ikke længere sportsligt, men dens historie lever videre gennem lokale initiativer, supportergrupper og ikke mindst İçel İdmanyurdu, som bærer farverne og logo-elementerne videre.

Konklusion

Mersin İdmanyurdu har gennem næsten et århundrede været synonym med passioneret fodbold i Middelhavsregionen. Fra pionerrolle i 1920’erne til rekordhold i 1980’erne og comebacket i 2010’erne har klubben sat sig varige aftryk på tyrkisk fodboldkultur. De økonomiske vanskeligheder, der til sidst kvalte den professionelle drift, ændrer ikke på de historiske bedrifter, de intense lokalopgør eller den rolle, klubben har spillet som samlingspunkt for Mersins borgere. Minderne om de Røde Djævle – ubesejrede hjemme, cupfightere i Europa og bannerfører for provinsfodbolden – forbliver en central del af byens identitet og tyrkisk fodbolds rige fortælling.