Trabzonspor
Grundlagt: 1967
Liga: Süper Lig
Placering: #14
Hjemmebane
Papara Park
Trabzon Giresun Yolu, Akyaz, Trabzon
Kapacitet: 41513
Overflade: Græs
Trabzonspor Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Trabzonspor i år.
TrabzonsporKommende Kampe
Runde 1
Trabzonspor
Runde 2
Kasimpasa SK
Runde 3
Trabzonspor
Runde 4
Trabzonspor
Runde 5
Fenerbahçe
Runde 6
Trabzonspor
Runde 7
Fatih Karagümrük SK
Runde 8
Trabzonspor
Runde 9
Çaykur Rizespor
Runde 10
Trabzonspor
Runde 11
Galatasaray
Runde 12
Trabzonspor
Runde 13
Istanbul Başakşehir
Runde 14
Trabzonspor
Runde 15
Göztepe SK
Runde 16
Trabzonspor
Runde 17
Genclerbirligi SK
Runde 18
Kocaelispor
Runde 19
Trabzonspor
Runde 20
Antalyaspor
Runde 21
Samsunspor
Runde 22
Trabzonspor
Runde 23
Gaziantep FK
Runde 24
Trabzonspor
Runde 25
Kayserispor
Runde 26
Trabzonspor
Runde 27
Eyüpspor
Runde 28
Trabzonspor
Runde 29
Alanyaspor
Runde 30
Trabzonspor
Runde 31
Konyaspor
Runde 32
Trabzonspor
Runde 33
Besiktas
Runde 34
Trabzonspor
Trabzonspor Stillinger
Her kan du se Trabzonspors Süper Lig stilling. Trabzonspor ligger lige nu på 14 plads i Süper Lig stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Alanyaspor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Antalyaspor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Besiktas
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Eyüpspor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
Fenerbahçe
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Galatasaray
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Gaziantep FK
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Göztepe SK
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
Istanbul Başakşehir
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Kasimpasa SK
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
Kayserispor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Konyaspor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Samsunspor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 14 |
Trabzonspor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 15 |
Çaykur Rizespor
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Trabzonspor Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 47 spillere på Trabzonspors hold i 25/26, til både Süper Lig og andre turneringer som Trabzonspor er med i:
Uğurcan Çakır
Goalkeeper
Trøje #1
Onuralp Çevikkan
Goalkeeper
Trøje #25
Muhammet Tepe
Goalkeeper
Trøje #54
Ahmet Yıldırım
Goalkeeper
Trøje #88
Muhammetcan Aktaş
Goalkeeper
Trøje #90
Ali Öztürk
Goalkeeper
Trøje #96
Erol Çolak
Goalkeeper
Trøje #99
Borna Barišić
Defender
Trøje #3
Rayyan Baniya
Defender
Trøje #4
Hüseyin Türkmen
Defender
Trøje #4
Mustafa Eskihellaç
Defender
Trøje #7
Stefan Savić
Defender
Trøje #15
Evren Elmalı
Defender
Trøje #18
Arda Ãztürk
Defender
Trøje #21
Stefano Denswil
Defender
Trøje #24
Serdar Saatçı
Defender
Trøje #29
Arif Boşluk
Defender
Trøje #77
Pedro Malheiro
Defender
Trøje #79
Ali Yılmaz
Defender
Trøje #84
Taha İnce
Defender
Trøje #92
Batın Sarsmaz
Midfielder
Trøje #0
Yiğithan Çubukcu
Midfielder
Trøje #0
John Lundstram
Midfielder
Trøje #5
Batista Mendy
Midfielder
Trøje #6
Edin Višća
Midfielder
Trøje #7
Enis Bardhi
Midfielder
Trøje #8
Muhammed Saračević
Midfielder
Trøje #10
Ozan Tufan
Midfielder
Trøje #11
Göktan Gürpüz
Midfielder
Trøje #19
Oleksandr Zubkov
Midfielder
Trøje #22
Umut Güneş
Midfielder
Trøje #23
Tim Jabol-Folcarelli
Midfielder
Trøje #26
Onuralp ÃakıroÄlu
Midfielder
Trøje #30
Okay Yokuşlu
Midfielder
Trøje #35
Arsenii Batagov
Midfielder
Trøje #44
Salih Malkoçoğlu
Midfielder
Trøje #74
Boran Başkan
Midfielder
Trøje #80
Umut Beşli
Attacker
Trøje #0
Mahmoud Hassan
Attacker
Trøje #8
Anthony Nnaduzor Nwakaeme
Attacker
Trøje #9
Danylo Sikan
Attacker
Trøje #14
Simon Banza
Attacker
Trøje #17
Maximiliano González
Attacker
Trøje #25
Cihan Çanak
Attacker
Trøje #61
Denis Drăguş
Attacker
Trøje #70
Enis Destan
Attacker
Trøje #94
Mislav Oršić
Attacker
Trøje #99Trabzonspor Historie og Info
Trabzonspor er én af tyrkisk fodbolds mest markante institutioner. Klubben fra Sortehavskystens største by har siden 1967 vokset sig fra et regionalt projekt til en national magtfaktor, som med syv mesterskaber og en perlerække af cup-triumfer permanent har skrevet sig ind i landets sportshistorie. Hvor de tidlige år var præget af lokale rivaliseringer og organisatoriske udfordringer, blev 1970’erne og starten af 1980’erne synonymt med en guldalder, der for altid ændrede balancen i tyrkisk fodbold: For første gang formåede en klub uden for Istanbul at bryde de tre metropolgiganters dominans.
Bag resultaterne gemmer sig en særlig kultur, hvor stoltheden over byens identitet væves sammen med en konsekvent satsning på talentudvikling fra egen region. Fra den legendariske målmand Şenol Güneş’ rekordlange clean-sheet-stimer til de moderne tiders genopblomstring under Abdullah Avcı vidner Trabzonspors historie om en klub, der igen og igen har måttet genopfinde sig selv – både sportsligt, økonomisk og infrastrukturelt. Overgangen fra det intime Hüseyin Avni Aker-stadion til det topmoderne Şenol Güneş Sportskompleks er blot ét af de synlige beviser på denne udvikling.
I det følgende udfoldes en dybdegående leksikon-artikel, der kronologisk og tematisk dækker alle væsentlige aspekter af Trabzonspor: fra den komplicerede fusion af byens gamle amatørklubber til nutidens multi-sport-organisation, fra taktik og talentarbejde til europæiske eventyr, rivalopgør, rekorder og klubbens bredere betydning for Sortehavs-regionen.
Klubbens rødder og grundlæggelse
De fire forløberklubber og den indædte byrivalisering (1920’erne-1960’erne)
Fodboldbasen i Trabzon blev tidligt formet af fire markante amatørklubber: İdmanocağı (1921), İdmangücü (1913), Necmiati (1923) og Trabzon Lisesi. I flere årtier krydsede disse hold klinger i den lokale amatørliga, hvor især duellen mellem İdmanocağı (rød-gule farver) og İdmangücü (grøn-hvide farver) delte byen op på samme følelsesladede niveau, som Fenerbahçe‐Galatasaray-rivaliteten deler Istanbul.
Dominerende titelserier – fem i træk til İdmanocağı (1929-33) og siden syv på stribe til İdmangücü (1934-40) – cementerede modsætningen. Rivaliseringen førte paradoksalt nok til talentflugt, idet profiler som Hasan Polat, Ali Polat, Selim Satıroğlu, Ahmet Karlıklı, Zekeriya Bali og Nazmi Bilge valgte Ankara eller Istanbul for at forfølge professionelle drømme.
Forbundets pres og de første fusionsforsøg (1962-1966)
Da det tyrkiske fodboldforbund i 1962-63 opfordrede byer til at samle kræfterne i én professionel repræsentant til Milli Lig (den nuværende Süper Lig), kørte processen hurtigt fast i Trabzon. Kun delvise fusioner så dagens lys: én konstruktion bar stadig İdmanocağıs farver (gul-rød), mens en anden – grundlagt i juni 1966 – valgte rød-hvid. Resultatet var fortsat splittelse og retssager, indtil forbundschefen Ulvi Yenal satte hælen i og udelukkede begge parter fra 1. Lig, hvis de ikke fandt sammen.
Fødslen af Trabzonspor og farvernes oprindelse (2. august 1967)
Efter intense møder enedes de stridende lejre 2. august 1967 om én samlet klub. Valget af klubfarver blev næsten lige så dramatisk: I femte og sidste forhandlingsrunde tvang Ulvi Yenal hver side til at vælge én farve, der ikke stammede fra deres egne gamle farvesæt. Resultatet blev mørk vinrød (bordo) fra İdmanocağı-gruppen og lyseblå fra İdmangücü-gruppen – den ikoniske bordo-mavi kombination. En vedholdende fortælling lyder, at Aston Villa sendte et sæt trøjer i netop disse nuancer til den nystiftede klub, men den definitive bekræftelse mangler; sikkert er det, at farverne i dag er uløseligt forbundet med Trabzon og Sortehavet.
Vejen gennem rækkerne (1967-1974)
Debut i 2. Liga – de famlende år
Trabzonspor trådte direkte ind i 2. Ligaens Hvide Gruppe i sæsonen 1967-68. Med en sjetteplads blandt 20 hold markerede klubben sig respektabelt i sin professionelle debut. De to efterfølgende sæsoner bød på to fjerdepladser, mens 1970-71 endte med en ottendeplads.
Nærved og næsten – to missede oprykninger i træk
I 1971-72 skiftede holdet til Røde Gruppe, hvor oprykningen glippede med blot to point. Året efter delte Trabzonspor førstepladsen med Kayserispor, men røg ud på dårligere mål difference.
Gennembruddet: Mesterskab i 2. Liga og oprykning
Sæsonen 1973-74 blev vendepunktet. Seks point foran Sakaryaspor vandt Trabzonspor Røde Gruppe, og selv om den efterfølgende finalekamp mod Zonguldakspor glippede efter straffespark, rykkede klubben endelig op i Türkiye 1. Futbol Ligi – nutidens Süper Lig.
Den gyldne æra (1974-1984)
Første år i toppen og cupfinale‐debut
I premièresæsonen 1974-75 blev det til en niendeplads og en dramatisk tabt pokalfinale til Beşiktaş (1-0 hjemme, 0-2 ude). Men noget var under opsejling.
Det første mesterskab og serien på seks titler
Allerede i 1975-76 stod Trabzonspor øverst med 43 point – tre foran Fenerbahçe – efter en sæson, hvor den afgørende 1-0 sejr over netop Fenerbahçe i Trabzon sendte holdet i front. Derfra fulgte fem yderligere mesterskaber (1976-77, 1978-79, 1979-80, 1980-81, 1983-84). Kun minimale marginer frarøvede klubben titlen i ’77-78, ’81-82 og ’82-83.
Defensiv disciplin og individuelle rekorder
- Necmi Perekli blev ligaens topscorer i 1976-77 med 18 mål.
- Målmand Şenol Güneş gik 1 110 officielle minutter uden at lukke mål ind (17. sept. 1978-18. feb. 1979) – stadig tyrkisk rekord og nr. 15 på verdensplan.
- I 1978-79 indkasserede holdet blot syv ligamål og blev Europas mest defensivt solide mesterhold.
Pokalerne vælter ind
Udover ligatriumferne sikrede Trabzonspor sig i perioden:
- 3 Tyrkiske Pokaler (1976-77, 1977-78, 1983-84)
- 6 Præsidentpokaler (Süper Kupa)
- 3 Premierministerpokaler
- Kıbrıs Barış Kupası (1974)
Trænerprofilerne
Fire af mesterskaberne kom under Ahmet Suat Özyazıcı, to under Özkan Sümer. Førstnævnte har siden virket som fodboldrådgiver i klubben, mens Sümer på et tidspunkt også havde præsidentposten.
Overgang og ombygning (1984-1995)
Resultater mellem tredje- og syvendepladbser
Efter guldet i 1983-84 indtrådte et årti uden topplaceringer, men med stabile top-7 slutstillinger. Sportslige udsving kulminerede i en krise under belgiske Georges Leekens (1992-93), hvor holdet gik seks runder uden sejr.
Nye nøglespillere
Tidens væsentligste tilgange var Ünal Karaman og Tolunay Kafkas, som fik centrale roller i de to sølvsæsoner 1994-95 og 1995-96.
Cup-stimen fortsætter
Pokalskabet blev udbygget med Tyrkiske Pokaler i 1992 og 1995 samt Præsidentpokalen i 1995 og Premierministerpokaler i 1985 og 1994.
1995-96: Den bitre næsten-triumf
Med klubblegenden Şenol Güneş på trænerbænken, Hami Mandıralı (218 mål i alt) som frontfigur og georgiske Shota Arveladze som ny bomber jagtede Trabzonspor guldet. 5. maj 1996 førte holdet 1-0 mod Fenerbahçe, men tabte 1-2 og dermed mesterskabet. Nederlaget blev et traume for hele byen; episoden udløste både fanklager, et tragisk selvmord og efterfølgende tumult omkring spillere og ledelse.
Nedtur, genstart og nye cupsejre (2000-2009)
Bundrekord i 2001-02
En 14. plads blev den værste ligaplacering til dato, ledsaget af flest indkasserede mål i en sæson.
Samet Aybabas genopbygning
Tilgangen af Ibrahim Yattara, Michael Petković, Gökdeniz Karadeniz og Fatih Tekke lagde grunden til Tyrkisk Pokal-titler i 2002-03 og 2003-04 samt to sølvmedaljer (2003-04, 2004-05).
Protestmarchen mod dommer Cem Papila
Efter et kontroversielt nederlag til Fenerbahçe i 2004 demonstrerede 40 000 tilhængere i Trabzons gader; Papila stoppede siden sin dommerkarriere.
Nuri Albayraks stjernestrategi
Profiler som Marcelinho og Kiki Musampa fandt aldrig rytmen, og resultaterne udeblev.
Sadri Şener-æraen og 25 nyindkøb
Med Ersun Yanal som coach nåede Trabzonspor en tredjeplads i 2008-09 efter at have presset titelkampen til det sidste.
Det turbulente årti 2010-2019
Korte træneransættelser og cupguld
Hugo Broos’ korte ophold blev afløst af en ny periode under Şenol Güneş. Her vandt man både Tyrkiets Supercup og Tyrkisk Pokal i 2009-10. Ligaguldet i 2010-11 glippede kun på bedre målscore til Fenerbahçe trods 82 point.
Match-fixing-sagen 2011
Fenerbahçes efterfølgende UEFA-karantæne fik Trabzonspor til at indgive krav om mesterskabet hos både CAS og FIFA – processen pågår fortsat.
Præsidentskifter og europæiske gruppespil
- İbrahim Hacıosmanoğlu (valg 2013) hentede Florent Malouda og José Bosingwa; holdet gik ubesejret gennem Europa-Liga-gruppen (14 point) men røg ud mod Juventus.
- Årene 2014-16 bød på hele tre trænere (Vahid Halilhodžić, Ersun Yanal, Shota Arveladze) og næsten 20 nye spillere – Oscar Cardozo var største navn.
- Finansielle vanskeligheder i 2016 kulminerede med en historisk 0-7 afklapsning mod Antalyaspor.
Det nye stadion og foråret 2017
Flytningen til Şenol Güneş Sportskompleks gav umiddelbart et løft: 4-0 mod Gaziantepspor i åbningskampen og en klatretur fra 13. til 5. plads.
Moderne genfødsel og titel nr. 7 (2018-2022)
Ahmet Ağaoğlu og gældsanering
I 2018 overtog Ağaoğlu formandsposten og påbegyndte restrukturering af klublån. Ünal Karaman gik fra ikonisk spiller til cheftræner og førte trods transferforbud holdet til en fjerdeplads i 2018-19.
Coronapausen, UEFA-karantæne og pokaltriumf
Under Hüseyin Çimşir lå Trabzonspor nummer ét, da ligaen blev suspenderet i marts 2020. Efter genstart mistede holdet pusten, mens en Financial Fair Play-sag kostede Europas deltagelse. Alligevel vandt man Tyrkisk Pokal 2019-20 (finalesejr over Alanyaspor) for niende gang.
Abdullah Avcıs mestre
Med Avcı ved roret rykkede holdet fra nedrykningszone til fjerdeplads i 2020-21 og tog samtidig Supercup nr. 9. Året efter – den 30. april 2022 – sikrede Trabzonspor sig sit første mesterskab siden 1984 efter 2-2 hjemme mod Antalyaspor med tre spillerunder igen, og dermed også den længe ventede syvende stjerne til emblemet.
Klubbens sportlige identitet
Altid lokalt forankret talentarbejde
Allerede i begyndelsen af 1970’erne valgte ledelsen at satse på egne (gen)hjemkaldte spillere: Şenol Güneş, Ali Kemal Denizci, Kadir Özcan m.fl. Denne filosofi – kombineret med disciplineret forsvarsspil – skabte fundamentet for guldalderen. I de seks mesterskabssæsoner var Trabzonspor gennemgående ligaens mindst scorende defensivt og ofte også mest scorende offensivt (1976-77).
Defensiven som varemærke
Sæsonen 1978-79 skiller sig ud: blot syv indkasserede mål på 30 kampe er stadig blandt Europas bedste defensivpræstationer. Og i 79-80 blev holdet med 25 scorede mål den ”mest negative” mester målt på offensiv produktion – et bevis på pragmatisk resultatorienteret fodbold.
Uforlignelig hjemmebanestyrke 1975-82
Mellem 10. spillerunde 1975-76 og 8. runde 1981-82 forblev Trabzonspor ubesejret i 90 på hinanden følgende hjemmekampe. Statistikken lyder på 70 sejre, 20 uafgjorte, 152-18 i målscore og 73 clean sheets – suveræn tyrkisk rekord.
Europæiske eventyr
Debut og ikoniske sejre
Som mester 1976 var Trabzonspor første gang med i Europacuppen for mesterhold. Efter at have elimineret ÍB Akraness scorede Necmi Perekli klubbens allerførste europæiske mål. Anden runde bød på det daværende engelske storhold Liverpool: 1-0 hjemme (klubbens første kamp mod britisk modstand) men samlet exit efter 0-3 på Anfield. Bemærkelsesværdigt blev Liverpool ikke slået af andre hold den sæson.
Højdepunkter og rekorder
- Største sejr: 6-0 mod Vllaznia Shkodër (2007).
- Største nederlag: 2-7 mod FC Barcelona (1990-91).
- Bedste turneringsresultat: 3. runde i UEFA-Cuppen.
- Andre prominente skalpe: sejre mod Lyon, Aston Villa, Inter og Barcelona på hjemmebane gennem årene.
Rivalopgør
Fenerbahçe – den glødende duel
Startede med tyrkisk pokalkamp i 1974, men blev for alvor eksplosiv efter mesterskabsduellerne 1995-96 og 2010-11 samt match-fixing‐stridighederne. Indbyrdes møder er blandt tyrkisk fodbolds mest intense, både på banen og i tribunekulissen.
Galatasaray og Beşiktaş
Disse opgør bærer præg af Trabzonspors rolle som hovedstadens udfordrer. Første topseriemøde mod Galatasaray kom allerede i 1974-75-sæsonen.
Black Sea Derby: Samsunspor
Lokalgeografisk rivalisering, hvor prestige og regional identitet står på spil, selv om Samsunspor ikke har opnået samme nationale meritter som Trabzonspor.
Klubbens infrastruktur
Hüseyin Avni Aker Stadion (1951-2016)
| Fakta | Tal |
|---|---|
| Åbnet | 1951 (kapacitet 2 400) |
| Sit største | 21 260 pladser (efter om- og tilbygninger 2008-10) |
| Underlag | Naturligt græs |
| Vigtige renoveringer | 1981 (ombygning), 1994 (tag og lys), 2008-10 (kapacitetsløft) |
Stadionet lagde græs til både 1. Black Sea Games, U-20-VM-kampe i 2013 samt utallige store Trabzon-øjeblikke.
Şenol Güneş Sportskompleks (fra december 2016)
| Parameter | Oplysning |
|---|---|
| Kapacitet | 40 782 tilskuere |
| Placering | Akyazı, bygget på opfyldt havareal |
| Byggestart | 24. november 2013 |
| Åbning | 18. december 2016 |
| Anlægspris | ≈ 350 mio. TRY |
Komplekset fungerer som symbol på klubbens moderne ambitioner og bærer navnet efter klubbens legendariske keeper og træner.
Mehmet Ali Yılmaz Træningsanlæg
Etableret 1985 (byggeri påbegyndt 1983) med fem baner, cafeterier, rekreationsområder og organisk landbrug over 50 000 m². Omfattende renovering i 2010; i dag arbejdsgiver for 84 personer. Sitet er opkaldt efter klubbens ærespræsident og tidligere sportsminister.
Organisation og andre hold
En multisportklub
Ud over herrefodbold driver Trabzonspor:
- Et kvindefodboldhold (mester i 2008-09)
- Et herrebasketboldhold
- Diverse andre idrætsgrene i mindre skala
1461 Trabzon
Grundlagt 2008 som Trabzon Karadenizspor; fungerer som udviklings- og samarbejdsklub, hvor Trabzonspor har førsteret til spillere og ofte placerer unge talenter på leje.
Youth & U21
U21-holdet har fostret store navne som Hami Mandıralı (558 førsteholdskampe), Gökdeniz Karadeniz (50 A-landskampe) og Fatih Tekke (31 ligamål 2004-05).
Meritter og statistikker
Samlede titler (pr. 14. maj 2025)
| Konkurrence | Titler | År |
|---|---|---|
| Süper Lig | 7 | 1975-76, 1976-77, 1978-79, 1979-80, 1980-81, 1983-84, 2021-22 |
| Tyrkisk Pokal | 9 | 1976-77, 1977-78, 1983-84, 1991-92, 1994-95, 2002-03, 2003-04, 2009-10, 2019-20 |
| Süper Kupa/Præsidentpokalen | 10 | 1976, 1977, 1978, 1979, 1980, 1983, 1995, 2010, 2020, 2022 |
| Premierministerpokalen | 5 | 1976, 1978, 1985, 1994, 1996 |
| 1. Lig (2. niveau) | 1 | 1973-74 |
| Kıbrıs Barış Kupası | 1 | 1974 |
Ligapositioner – udvalgte sæsoner
- Første topseriesæson (1974-75): 9.
- Bundrekord (2001-02): 14.
- Længste interval mellem mesterskaber: 38 år (1984-2022).
Europæiske milepæle
| År | Turnering | Modstander | Resultat |
|---|---|---|---|
| 1976-77 | Europacup 1 | Liverpool | 1-0 / 0-3 |
| 2011-12 | UEFA Champions League | Gruppespil (via Fenerbahçes udelukkelse) | Deltagelse |
| 2013-14 | Europa League | Gruppespil (14 point) | Uden nederlag |
Ledelse og trænerhistorik
Udvalgte trænere med trofæer
- Ahmet Suat Özyazıcı – 4 ligagulde, flere cups (1970’erne-80’erne).
- Özkan Sümer – 2 ligagulde.
- Şenol Güneş – Tyrkisk Pokal (2010), Supercup (2010), flere sølvmedaljer og CL-gruppespil.
- Abdullah Avcı – Süper Lig (2021-22), Süper Kupa (2022).
Præsidenter i nyere tid
- Nuri Albayrak (2005-2007)
- Sadri Şener (2008-2013)
- İbrahim Hacıosmanoğlu (2013-2015)
- Muharrem Usta (2015-2017)
- Ahmet Ağaoğlu (2018- )
Klubbens nutidige spillertrup (13. juli 2025)
FIFAs nationalitetsregler er lagt til grund for flagangivelser; flere spillere kan besidde dobbelt statsborgerskab. Den komplette spillerliste opdateres løbende på klubbens officielle platforme.
Ikoniske rekorder og fakta
- Flest klubmål: Hami Mandıralı (218).
- Længste clean-sheet: Şenol Güneş (1 110 minutter).
- Flest officielle førsteholdskampe: Hami Mandıralı (558).
- Sæson med færrest indkasserede mål: 7 (1978-79).
- Største ligasejr i nyere tid: 4-0 (indvielse af nyt stadion, 2017).
- Største liganederlag: 0-7 mod Antalyaspor (2016).
Fremtidsperspektiver
Efter at have brudt den 38-årige mesterskabstørke står Trabzonspor igen som en seriøs udfordrer til den nationale trone. Klubben har i de seneste år balanceret mellem økonomisk konsolidering og sportslig ambition, og den strategiske kombination af lokal talentdyrkelse, velvalgte udenlandske profiler og et stabilt træner-setup under Abdullah Avcı giver grobund for optimisme. Udfordringen består i at fastholde kontinuiteten og styrke konkurrencedygtigheden i europæiske turneringer, samtidig med at finansiel fair play overholdes.
Hvad enten fremtiden byder på endnu en guldalder eller blot periodiske topplaceringer, råder Trabzonspor over en passioneret fanbase, en moderne hjemmebane og en historie, der allerede har sat dybe spor i tyrkisk fodbold. Kombinationen af regional stolthed, kulturel forankring og sportslig ambition gør klubben til et unikt fænomen – ikke bare i Tyrkiet, men også i en bredere europæisk fodboldkontekst.
Konklusion
Fra den dramatiske fusion i 1967 til den eksplosive fejringsaften i april 2022 tegner Trabzonspors rejse et billede af en klub, der gentagne gange har trodset oddsene. Syv ligatitler, ni pokaler, ti supercups og en defensiv rekord, der stadig vækker rædsel blandt modstandere, vidner om en organisation med ukuelig vilje til succes. Hvor Istanbul-giganterne længe styrede tyrkisk fodbold alene, tilføjede Trabzonspor en ny dimension af regional rivalisering og beviste, at kvalitet, kultur og sammenhold kan sprænge geografiske hierarkier. Klubbens fremtid skrives nu på fundamentet af både traditionelt lokalt talent og moderne faciliteter – alt sammen i de ikoniske bordo-mavi farver, der i dag er anerkendt langt uden for Sortehavets bredder.