Tyrkisk Forfatter i krydsord løsningsforslag

Har du nogensinde siddet med søndagsavisen, kaffen i hånden, og et krydsord hvor feltet “tyrkisk forfatter” bare vil ikke gå op? Så er du landet det helt rigtige sted! Hos Tyrkisk Fodbold dækker vi normalt alt fra Süper Lig til 3. Lig, men i serien Kend Tyrkiet åbner vi også døren til den kultur, sproget udspringer af - og det er her, krydsordet kommer i spil.

I artiklen her guider vi dig gennem de mest almindelige - og overraskende - løsninger, fra korte trebogstavs-svar til navne på tolv bogstaver uden mellemrum. Undervejs får du små tip til diakritik, stavemåder og de taktikker, der gør dig til krydsordets topscorer. Kort sagt: Efter et par minutters læsning er “tyrkisk forfatter” ikke længere et rødt kort - men et rent slam-dunk i lodret.

Klar til at drible gennem bogstaverne? Så lad os rulle artiklen i gang!

Hvad menes med “tyrkisk forfatter” i krydsord?

Står der blot “tyrkisk forfatter” i et dansk krydsord, er det oftest en nøgle til et personnavn - typisk en kendt litterær skikkelse fra Tyrkiet. Ledetråden afslører som regel ikke, om der skal bruges for- eller efternavn, og danske krydsordskonstruktører ser stort på tyrkiske diakritiske tegn. Derfor kan både Pamuk, Orhan, Hikmet og Safak være lige korrekte, alt efter hvor mange felter der er til rådighed.

Formen kan variere, og det er værd at notere sig tre klassiske varianter, som hver har deres egne “bogstav-fælder”:

• Fornavn alene: passer tit til 3-5 felter (Elif, Oya, Umit).
• Efternavn alene: hyppigt i 4-8 felter (Pamuk, Kemal, Hikmet).
• Fuldt navn uden mellemrum: anvendes især i længere skandi-kryds, hvor felterne er 9+ (Yasarkemal, Orhanpamuk). Her tælles hvert bogstav, mens mellemrum og diakritik ryger ud.

En mere drilsk mulighed er den overførte betydning. “Forfatter” kan i avis- og sportsprosa betyde “ophavsmand” - altså én der har “forfattet” et mål, en idé eller et citat. I et kryds med fodboldtema kan ledetråden derfor snyde og pege på fx Yilmaz (Burak Yılmaz som målscorer) eller på en politisk skribent som Dundar (Can Dündar). Kig derfor altid på omgivelserne: er resten af diagrammet fyldt med sports- eller kulturord?

Konteksten er nøglen. Tjek først feltlængden, dernæst hvilke bogstaver du allerede har fra krydsende ord. Matcher længden fem bogstaver og har du et P--U-, er Pamuk oplagt; men er temaet “klassisk modernisme”, er fem bogstaver med H-K-E snarere Hikmet. Kombinér altså ledetråd, feltantal og krydsbogstaver, og husk at de tyrkiske specialtegn kan være fjernet, så Şafak både kan stå som Safak eller Shafak. På den måde lander du hurtigere på den rette tyrkiske forfatter - uanset om han eller hun fylder tre eller elleve felter.

Tyrkisk forfatter – 3-4 bogstaver

De korteste svar i kategorien “tyrkisk forfatter” dukker ofte op i krydsord, hvor pladsmanglen gør tre- eller firebogstavs­navne attraktive. I denne længde er det næsten altid for- eller efternavne, og diakritik er fjernet, så Ş bliver til S, Ü til U osv. Har du fx E‒L‒I‒F på fire ruder, er chancen stor for den prisbelønnede Elif Şafak; mens tre ruder med A‒L‒I peger på klassikeren Sabahattin Ali. Husk også at dobbelttjekke, om redaktionen gemmer på en kultur- eller litteraturtema-nøgle - det øger sandsynligheden for forfattere frem for andre berømte Ali’er eller Elif’er.

Nedenfor finder du de hyppigste bud på 3-4 bogstaver, som hver især dækker en markant skikkelse i tyrkisk litteratur:

• ELIF - Elif Şafak, nutidig stjerne med romaner som “Bastarden fra Istanbul”.
• OYA - Oya Baydar, sociolog og romanforfatter med politisk kant.
• UMIT - Ahmet Ümit (skrives UMIT uden diakritik), populær krimiforfatter.
• AKIN - Sunay Akın, lyriker og kulturformidler.
• VELI - Orhan Veli Kanık, central figur i modernistisk tyrkisk poesi.
• ATAY - Oğuz Atay, kendt for den postmoderne roman “Tutunamayanlar”.
• OZLU - Tezer Özlü, eksistentialistisk forfatter med kultstatus.
• ALI - Sabahattin Ali, forfatteren bag klassikeren “Madonna i pels”.

Tyrkisk forfatter – 5 bogstaver

Fem bogstaver er en klassisk længde i danske krydsord, og krydsordsmagere elsker tyrkiske forfattere, fordi mange af de store navne netop har efternavne på fem bogstaver. Står du med en ledetråd som blot siger “tyrkisk forfatter (5)”, er chancen derfor stor for, at svaret gemmer sig blandt et lille, men velkendt repertoire af navne.

• Pamuk - Nobelprisvinderen Orhan Pamuk, moderne romanforfatter og ofte det første gæt.
• Kemal - Yaşar Kemal, kendt for eposset “Memed, den tynde”, populær i skandinaviske oversættelser.
• Orhan - Kan henvise til både Orhan Pamuk (fornavn) og poeten Orhan Veli; krydsene afgør om det er for- eller efternavn, der efterspørges.
• Nazim - Revolutionspoeten Nâzım Hikmet, hvis efternavn ofte dukker op i seksbogstavs-varianten Hikmet.
• Nedim - 1700-tals lyriker, hyppigt brugt i klassiske kulturkryds.
• Tekin - Samtidsforfatteren Latife Tekin, især kendt for “Sæbeslottet”.
• Karay - Satirikeren Refik Halid Karay; mindre udbredt, men perfekt når K- og Y-krydsene ligger fast.

Bemærk, at diakritikken som regel bortfalder i danske krydsord, så “Yaşar” bliver Yasar, og “Nâzım” reduceres til Nazim. Det ændrer ikke bogstavantallet, men gør det nemmere at matche de fem felter uden specialtegn. Omvendt kan Hikmet (6) eller Safak (5) dukke op, hvis redaktøren vælger efternavn frem for fornavn, så hold øje med krydsene.

Usikker på, hvilken kandidat der er rigtig? Kig først på genre- eller tidsangivelser i teksten omkring ledeordet: “Nobelpris” peger næsten altid på Pamuk, mens ord som “epos”, “tynd” eller “memed” sender dig mod Kemal. Er der tale om poesi og politik, er Nazim et godt bud, og er krydset placeret i kultursektionen en søndag, smugkig da efter old-school navnet Nedim. Brug bogstaverne fra de øvrige felter som sidste dommer - fem bogstaver lukker hurtigt feltet ned til én klar tyrkisk skønlitterær profil.

Tyrkisk forfatter – 6 bogstaver

Har krydsordet angivet 6 felter, er chancen stor for, at løsningen er et efternavn fra den moderne tyrkiske litteraturkanon. Netop efternavne rammer oftest seks bogstaver, når de skrives uden diakritik, og derfor har redaktører en forkærlighed for denne længde - den er nem at passe ind, men giver stadig et strejf af “eksotisk” krydderi på tværs af gitteret.

1. Hikmet - Nobel­nomineret digter Nâzım Hikmet, det måske mest citerede navn i danske kulturkryds.
2. Shafak - International stjerne Elif Şafak; aviser uden “Ş” vælger tit varianten med Sh for at bevare længden 6.
3. Baydar - Romanforfatter og sociolog Oya Baydar, ofte brugt i weekendkryds med fokus på samfundslitteratur.
4. Karasu - Modernistisk forfatter Bilge Karasu; vækker genklang i kryptiske kryds på grund af de sjældne bogstaver K og U.
5. Celebi - Rejseskribent Evliya Çelebi; diakritikken (Ç→C) gør navnet perfekt sekskantet.
6. Dundar - Journalist og forfatter Can Dündar; dukker op i avispuslerier, hvor politik er tema.
7. Halide - Pioner Halide Edip; kendt feministikon fra det tidlige 1900-tal.
8. Magden - Kontroversiel nutidspen Perihan Magden; elsket af cryptic-settere for bogstavfølgen GD.
9. Soysal - Samfundskritisk forfatter Sevgi Soysal; ofte anvendt i kvindetemaer.
10. Uzuner - Rejselitteraturens dronning Buket Uzuner; pynter både lodret og vandret med to U’er.

Bemærk, at nogle efternavne også findes i én bogstav kortere udgave, hvis krydsordsmageren vælger at kaste diakritikken helt over bord: Safak (5) i stedet for Shafak (6) eller Çelebi (med “Ç”) som ryger ned på 5, når Celebi skrives med almindeligt C. Tæl derfor felterne før du låser dig fast.

Et nyttigt kneb er at kigge på konsonantfordelingen i de andre ord: Har du N--M-T, lugter det af Hikmet; ligger der allerede et Ş eller H, er Shafak oplagt. Og optræder to U’er, er Uzuner næsten uundgåelig. Brug de karakteristiske bogstavpar til hurtigt at filtrere mulighederne.

Endelig er der den historiske vinkel: Leder bladet efter en klassiker, falder valget typisk på Hikmet eller Celebi; står der “nutidig bestseller”, peger pilen mod Shafak eller Baydar. Ved at kombinere ledetrådens tone, emne og tidsmarkør med de seks ruder i gitteret finder du lynhurtigt den rette tyrkiske forfatter.

Tyrkisk forfatter – 7-8 bogstaver

Står du med en ledetråd på 7-8 bogstaver, peger krydsordet oftest på lidt «tungere» efternavne fra den moderne tyrkiske litteraturkanon. Her gælder det om at huske, at diakritik (ç, ğ, ı, ö, ü, ş) næsten altid fjernes i danske kryds - og at navne derfor tæller anderledes end på originalt tyrkisk. Orhan Pamuk bliver sjældent brugt i denne længde, men Aslı Erdogan (7) og Elif Batuman (7) er faste gengangere, mens Zülfü Livaneli (8) og Ahmet Hamdi Tanpinar (8) typisk dukker op i kultur- eller weekendkryds, hvor redaktionen vover sig ud over Nobel-vinderne.

1. Erdogan - 7 bogstaver (Aslı Erdoğan, kendt for “Middagsnattens Stilhed”).
2. Batuman - 7 bogstaver (Elif Batuman, New Yorker-skribent og forfatter til “Idioten”).
3. Livaneli - 8 bogstaver (Zülfü Livaneli, både forfatter og musiker; fjern diakritik på “İ”).
4. Tanpinar - 8 bogstaver (Ahmet Hamdi Tanpınar, modernistisk klassiker - ğ og ı udelades).
5. Bekir? - 5 bogstaver alene, men optræder somme tider som Hasanbekir (9) eller Onatbekir (9). Tjek altid krydsene, hvis du ser endelser som ­-KIR eller ­-BEK.
6. Safakoglu - 9 bogstaver, men nogle nichekryds deler det i “Safak” (5) + “oglu” (4). Vær opmærksom på, om redaktøren tæller “oğlu” som “oglu”.

Hovedreglen er: afstem først bogstavantallet (7 eller 8), fjern særtegnene, og se på dine kryds for at identificere vokal-/konsonantmønstret - især dobbelte vokaler som “AA” i BATUMAN eller “IE” i LIVANELI. Er du i tvivl, så begynd med de mest citerede navne (Erdogan, Batuman) og test dem mod krydsfelterne; passer de ikke, går du videre til de lidt mindre brugte Tanpinar- eller nicheformerne som Safakoglu.

Tyrkisk forfatter – 9+ bogstaver og fulde navne

Når krydsordskonstruktøren går efter længere løsninger, dukker de mest kendte tyrkiske forfattere ofte op som ét sammenhængende ord uden mellemrum - præcis som vi kender det fra “Yasarkemal” eller “Orhanpamuk”. Her tælles hvert bogstav tørt og kontant, og alle diakritiske tegn (ç, ğ, ı, ş, ö, ü) fjernes, så stavningen bliver helt “rent” latinsk. Det betyder, at Halide Edip Adıvar let kan optræde som “Halideedip” på 10 bogstaver, mens “Saitfaik” kan svinge mellem otte og ni bogstaver afhængigt af, om opsætteren fjerner det dobbelte vokal-i eller bruger en bindestregsvariant. Reglen er derfor: tjek bladets øvrige opsætning - skriver de “Göreme” som “Goreme”, så er du næsten sikker på, at de også komprimerer forfatternavne efter samme princip.

Nedenfor finder du de mest almindelige 9+ løsninger, inklusiv længde og typiske alternative stavemåder, som hurtigt kan afgøre den sidste tvivl, når krydsene driller:

1. Yasarkemal - 10 bogstaver. Nobelpriskandidat, kendt for “Memed, My Hawk”. Ingen mellemrum eller diakritik.
2. Orhanpamuk - 10 bogstaver. Nobelprismodtager; ses sjældent med “ç” eller “ı” i krydsord.
3. Aslierdogan - 11 bogstaver. Modig nutidig stemme; husk at “ğ” helt forsvinder.
4. Halideedip - 10 bogstaver. Pionér inden for tyrkisk kvindelitteratur; efternavnet “Adıvar” skæres typisk væk.
5. Ahmetumit - 9 bogstaver. Populær krimiforfatter; i danske kryds kan også stå som “Ahmetumit” uden særskilt “Ü”.
6. Peyamisafa - 10 bogstaver. Klassisk prosa; bemærk at “ş” i “Peyami Safa” reduceres til “s”.
7. Saitfaik - 8 eller 9 bogstaver. Stor novelleforfatter; længden afhænger af om opsætteren vælger “Saitfaik” (8) eller “Saitfaikabasıyanık” (15!) i mere nicheprægede kryds.

Diakritik og stavemåder: sådan tæller du rigtigt

De fleste danske krydsord - også de mere kulturorienterede - skærer alle tyrkiske specialtegn væk. Resultatet er, at navne, der på tyrkisk staves med bogstaver som Ç, Ş, Ğ, İ, Ö, Ü, i opgaven optræder i en forenklet, “danskificeret” form. Kender du de almindelige om­skriv­ninger, undgår du at fejltælle og overser ikke oplagte løsninger som Şafak → SAFAK eller Çelebi → CELEBI.

Denne “af-diacritisering” kan ændre bogstavantallet markant: Nâzım bliver til NAZIM (5 bogstaver i stedet for 6), mens Tanpınar går fra 8 til 7 bogstaver, fordi det prikkeløse ı blot skrives som i. Derfor kan en ledetråd med ”tyrkisk forfatter (5)” dække både NAZIM (Hikmet) og PAMUK (Orhan Pamuk) afhængigt af krydsene.

Når du tæller felter, tjek altid først, om bladet tidligere har brugt diakritik eller ej. Ét hurtigt blik i andre navne (f.eks. ”Göteborg” vs. ”Goteborg”) afslører typografien. Arbejd derefter med begge former: har du S-FAK på fem bogstaver, prøv SAFAK; har du C-LEBI på seks, så tænk CELEBI. På den måde lader du aldrig et specialtegn spænde ben for den rigtige løsning.

Krydsordsstrategi: brug kryds, kontekst og tema

Start altid med at placere krydsordet i sin kontekst. Er det trykt på kultursiderne i Politiken, er sandsynligheden for et “seriøst” litterært navn stor, mens weekendtillæggets sportssider kan lokke med en mere populær reference (fx journalist og forfatter Can Dündar). Ligger krydsordet i et magasintema om Tyrkiet eller rejseliv, favner ledetråden ofte bredt: alt fra nobelprisvinder Orhan Pamuk til rejseskribenten Evliya Çelebi. Med andre ord: spændergenren fortæller dig, om du skal tænke høj kulturlitteratur, nyere populærromaner - eller helt ude i fodboldens metaforer, hvor “forfatter til målet” kan drille.

Næste skridt er at afkode, om konstruktøren leder efter fornavn, efternavn eller et fuldt navn uden mellemrum. Står der “Tyrkisk forfatter (5)”, rammer det oftest et efternavn som Pamuk eller Kemal. Omvendt kan “Tyrkisk romanforfatter (4)” via kontekst signalere fornavne som Elif eller Oya. Tjek også om resten af krydset allerede fastlåser bogstaver i starten (fornavn) eller slutningen (efternavn). Er slutbogstavet “K”, er Pamuk oplagt; starter løsningen med “H”, kan Hikmet eller Halide være bedre bud.

Når nogle felter er løst, kig systematisk på endelserne - især -AR, -ER, -AN, -IN, som går igen hos tyrkiske navne. En hurtig mentale tjekliste kan se sådan ud:

• -AR/-ER: Kemal, Karay, Tanpinar, Sancar
• -AN: Batuman, Livaneli, Karasu
• -IN/-EN: Safak/Shafak, Tekin, Ben (sjældent)

Matcher dine krydsede bogstaver én af disse endelser, indsnævrer du feltet dramatisk og kan ofte udelukke en håndfuld navne på stedet.

Til sidst: brug tidsmarkører. Krydsordskonstruktører elsker små tidsord som “moderne”, “nobelprisvinder”, “klassisk” eller årstal. Ser du “nobelpristager (2006)”, er svaret næsten sikkert Pamuk. “Klassisk tyrkisk digter” peger mod Nâzım Hikmet eller Ahmet Hamdi Tanpınar, mens ord som “nutidig feminist” trækker mod Aslı Erdoğan eller Elif Şafak. Sæt kryds i tid, sektion og allerede kendte bogstaver - og du reducerer ti mulige forfattere til to-tre realistiske kandidater på under et minut.

Overført betydning og fodboldvinklen

Husk, at ordet “forfatter” i et dansk krydsord ikke altid betyder “romanforfatter”. Ledetråden kan lige så godt dække enhver ophavsmand - altså den, der har skrevet eller skabt noget. Derfor kan navne på tyrkiske manuskriptforfattere, sangskrivere, klummeskribenter eller dokumentarister dukke op, selv om de ikke står på boghylden ved siden af Orhan Pamuk. Et klassisk eksempel er Can Dündar, der er kendt som både journalist og dokumentarfilmskaber, men som ofte blot står som DUNDAR i krydsord. På samme måde kan kulturprofiler som Zülfü Livaneli (sangskriver og forfatter) eller Murathan Mungan (dramatiker/lyriker) snige sig ind som facit, hvis antallet af bogstaver passer.

• DUNDAR (6) - journalist & dokumentarist
• LIVANELI (8) - sangskriver & romanforfatter
• MUNGAN (6) - dramatiker & lyriker
• SAY (3) - Fazıl Say, komponist
• AKSOY (5) - Tayfun Aksoy, manuskriptforfatter

Sportsprosa kan komplicere billedet yderligere. I aviser og sports­magasiner bruges vendingen “forfatter til målet” om selve målscoreren. Skulle krydsordskonstruktøren lege med denne dobbelte betydning, kan svaret derfor være en tyrkisk angriber i stedet for en litterær skikkelse. Her er det som regel efternavnet på spilleren, der skal ind: korte navne som YILMAZ (Burak), TOSUN (Cenk) eller AKYOL passer ofte perfekt ind i skemaer på 4-6 bogstaver.

• YILMAZ (6) - hyppigt brugt om Burak Yılmaz
• TOSUN (5) - Cenk Tosun
• ÜNAL / UNAL (4) - Enes Ünal, diakritik kan fjernes
• ARDA (4) - Arda Turan
• ÇALHA / CALHA (5) - forkortet Calhanoglu-variant

Kernen i strategien er altid at lade krydsene bestemme. Får du bogstavkombinationer, der ikke passer på de kendte romanforfattere, så tænk i “ophavsmand”-vendingen og overvej kultur- eller sportsnavne i stedet. Tjek antallet af felter, se bort fra eventuel diakritik (Ç→C, Ş→S osv.), og vurder om ledetråden står i en kultur- eller sportssøjle. Ofte løses gåden først, når man indser, at “forfatter” denne gang betyder målscorer - eller omvendt, at “målscorer” pludselig er en prisbelønnet tyrkisk skribent.