Tyrkisk Flod - Løsningsforslag til krydsord

Sved på panden over krydsordet? Du har lige sat dig til rette med kaffen, men den tilsyneladende uskyldige ledetråd “Tyrkisk flod” sender dig direkte i boldbesiddelse i eget felt. Skal du skyde med Asi? Drible dig frem til Kızılırmak? Eller er det i virkeligheden den klassiske Eufrat, der gemmer sig i lodret 7?

På Tyrkisk Fodbold dækker vi normalt alt fra Süper Lig til 3. Lig - men geografi og ordspil er også en del af spillet, når du som fan møder krydsordene i avisen, på flyet til Istanbul eller i halftime-pausen. I denne guide vender vi hver en sten langs de tyrkiske flodbredder og giver dig et lynhurtigt overblik over de mest gængse (og de mest drilske) svar, så du kan komme sikkert i mål uden gule kort for stavefejl og manglende diakritik.

Uanset om krydsordet kræver tre eller ni bogstaver, om der står Dicle eller Tigris, eller om du skal huske den oldgræske Maeander, finder du løsningen her. Fold avisen ud, spids blyanten - nu sejler vi ned ad Anatoliens vandveje!

Hurtigt overblik: hvad menes der med 'tyrkisk flod'?

Når der i et dansk krydsord står “tyrkisk flod”, leder konstruktøren i 9 ud af 10 tilfælde efter navnet på en reel flod, der løber helt eller delvist i dagens Tyrkiet - fra korte bjergstrømme som Asi ved grænsen til Syrien til store vandårer som Eufrat og Tigris, der fortsætter mod Irak. Det er derfor smart først at tænke på de faktiske geografi­svar og spørge sig selv: Hvor mange bogstaver? Hvilke krydsbogstaver har jeg allerede? Og ligger løsningen måske i rand­områderne; floder som Aras og Kura løber nemlig primært i Kaukasus, men krydser ind over den tyrkiske grænse og tæller derfor stadig som “tyrkiske”.

Der findes dog krydsord, hvor “tyrkisk flod” er en mere drilsk ledetråd. Her kan svaret være et ældre, klassisk navn (Halys for Kızılırmak) eller et overført begreb, hvor ordet “flod” bruges billedligt. Tjek især om opgaven lægger op til:

• Antikke navne - f.eks. Maeander (i dag Büyük Menderes) eller Skamander (Karamenderes).
• Ordspil på bevægelse - ebbes og flodens rytme kan gemme svaret “tidevand”.
• Geologiske termer - “at sno sig som en flod” kan pege på ordet “meander”.
• Endelser på tyrkisk - små floder eller åer ender ofte på ­-su, ­-çay eller ­-ırmak; ser du en del af ordet i krydsene, kan resten tit gættes.

Med andre ord: Start med de gængse flodnavne, men hold øje med historiske betegnelser og kreative vinkler, hvis bogstaverne ikke passer i første hug.

Korte løsninger (3–4 bogstaver): Asi, Aras, Kura m.fl.

Når en krydsordsskribent kun har tre eller fire felter at gøre godt med, er tyrkisk flod næsten altid et signal om én af en håndfuld ultrakorte navne. Disse går igen, fordi de er lette at passe ind, geografisk korrekte - og fordi mange af dem har færre vokaler end et typisk dansk ord, hvilket gør dem til attraktive “stopklodser” i gitteret. Nedenfor finder du de hyppigste kandidater, opdelt efter længde og krydret med hurtige huskeregler.

• ASI - Tyrkiets sydligste flod (kendt som Orontes i antikken). Løber nordpå gennem Hatay og munder ud i Middelhavet ved Samandağ. Dukker ofte op, når ledetråden nævner “Syrien” eller “Antiokia”.
• ARS / ARAS (ofte uden s: ARAS) - Den længste af Kaukasusfloderne; udspringer i Ararat-området i det østligste Tyrkiet og fortsætter gennem Armenien til Kaspiske Hav. Krydsord med temaet “Kaukasus” eller “Ararat” peger tit her.
• KURA - Naboflod til Aras (dog hovedsageligt i Georgien og Aserbajdsjan). Bliver relevant, når stikordet nævner “Transkaukasien” eller “Tbilisi”.
• ZAP - Tyrkisk: Büyük Zap eller Zap Suyu. Sideflod til Tigris i Hakkari-provinsen. Ses især i kortere krydsord, hvor Z-et giver konstruktørerne kant.
• AKSU - Almindeligt navn på “hvidt vand” i Anatolien; der findes flere Aksu-floder (bl.a. ved Antalya og Isparta). Krydsord nævner typisk blot “Tyrkisk flod (4)” - her er Aksu et godt første gæt.

Et par 50/50-detaljer kan hjælpe dig til det rette valg: ASI er den eneste tyrkiske flod, der løber mod nord; ARAS kombinerer to vokaler i midten (-RA-), mens KURA ender på A, så den kan hægte sig på endestavelsen i ord som trA (fra lodrette felter). Brug også bogstavværdierne: Z i ZAP og K i KURA er sjældne i dansk - ser du disse konsonanter i kryds, er sandsynligheden høj.

Husk til sidst, at danske krydsord som hovedregel skærer alle diakritiske tegn væk; derfor staves Aksu aldrig “Aksü”, og Aras aldrig “Araş”. Til gengæld kan floderne sporadisk stå i bestemt form (”AKSUEN”) eller med et afsluttende SU (“vand”) fjernet, hvis pladsmanglen kræver det. Tjek altid krydserne - og gem denne lille liste ved hånden, så er de korte floder bange anelser frem for springflod i din næste krydsordsduel.

Fem bogstaver: de hyppige kandidater

Fem bogstaver er guld, når man løser danske krydsord: feltet er lille nok til, at mange kryds forbliver tomme længe, men stort nok til, at flere navne kan kæmpe om pladsen. I tyrkisk geografi er der en håndfuld superklassikere, som redaktører bliver ved med at hive frem, fordi de netop er på fem bogstaver og samtidig repræsenterer nogle af landets mest kendte vandløb. Kender du dem - og deres stavevarianter uden tyrkiske tegn - sidder du allerede med en solid hånd: “Gediz” mod vest, “Firat” (Eufrat) og “Dicle” (Tigris) i sydøst, “Murat” som Eufrats kildeflod, samt middelhavskendingen “Goksu”/“Göksu”, Sortehavsklassikeren “Coruh”/“Çoruh” og grænsefloden “Meric”/“Meriç”.

• GEDIZ - udmunder ved Izmir-bugten; dukker ofte op, når krydsordet har tema om Ægæer-kysten eller antikken (Hermos).
• FIRAT - tyrkisk navn for Eufrat; ses tit i historiske/arkæologiske vinkler (Mesopotamien). Pas på varianten “EUFRAT” (6 bogstaver).
• DICLE - tyrkisk for Tigris; krydser Diyarbakır og figurerer i ottomanske referencer. (Diakritik sjældent nødvendig).
• MURAT - Øst­anatolsk kildeflod til Eufrat; navnet forveksles let med de mange osmanniske sultaner af samme navn.
• GOKSU / GÖKSU - to floder deler navnet; den mest citerede munder ud ved Silifke (Middelhavet). Krydsord dropper ofte “ö”.
• CORUH / ÇORUH - stormsikker Sortehavsstrøm, kendt for rafting ved Artvin; “Ç” bliver næsten altid til “C”.
• MERIC / MERIÇ - danner grænse mellem Tyrkiet og Grækenland (Evros); bruges hyppigt i politiske og EU-relaterede temaer.

De fembogstavede flodnavne er også en øvelse i at læse krydsets retning: har du allerede et Ç eller Ö, er chancen stor for Göksu eller Çoruh i en avis, der elsker tyrkiske diakritiske tegn; men i magasiner med ren ASCII bør du straks prøve GOKSU eller CORUH. Kig efter historiske stikord (Mesopotamien → Firat/Dicle) eller bynavne i ledetråden (Izmir → Gediz, Edirne → Meric). Får du først ét af disse fembogstavsankre på plads, falder resten af brikkerne som regel hurtigt på plads.

Seks–syv bogstaver: stærke bud fra vest til øst

Når et krydsord efterspørger en tyrkisk flod på seks eller syv bogstaver, er der som regel tale om ét af de geografiske hovednavne herunder. 6-7-bogstavsgruppen favner både de mytiske “bibelfloder”, vigtige bifloder til Sortehavet og middelhavsfloder, som mange danskere møder på ferie. Kendetegnene er, at de er forholdsvis korte i stavning, men lange i betydning - og derfor perfekte til krydsord, når svaret hverken kan være de ultrakorte (Asi, Aras …) eller de meget lange (Menderes, Kızılırmak …).

• Dalaman - 7 bogstaver. Vestlig middelhavsflod ved feriebyerne Fethiye og Göcek; dukker ofte op, når opgaven handler om “flod ved tyrkisk lufthavn”.
• Sakarya - 7 bogstaver. Nordvestlig strøm mod Sortehavet; husk koblingen til fodboldklubben Sakaryaspor.
• Porsuk - 6 bogstaver. Biflod til Sakarya, løber gennem universitetsbyen Eskişehir - krydsord elsker det sjældne p + k-mønster.
• Ceyhan - 6 bogstaver. Middelhavsflod øst for Adana; værd at kende sammen med søsterfloden Seyhan.
• Seyhan - 6 bogstaver. Passer ofte ind, hvis et kryds giver S-Y-H---; forbindes med fodboldbyen Adana Demirspor.
• Kelkit - 6 bogstaver. Lang biflod til Yeşilırmak i Sortehavsområdet; kan redde dig, når du mangler -KT- i midten.
• Devrez - 6 bogstaver. Mindre kendt Sakarya-biflod; god at have i baghånden, især i sværere historiske temaer.
• Eufrat - 6 bogstaver. Tyrkisk Fırat; bibelsk klang gør den til hyppig gæst, særligt i krydsord med “Mellemøsten” som tema.
• Tigris - 6 bogstaver. Tyrkisk Dicle; står tit side om side med Eufrat-ledetråde.
• Maritsa - 7 bogstaver (tyrkisk Meriç). Danner grænse til Grækenland; kan optræde både som MARITSA og MERIC alt efter antallet af felter.

Når du skal vælge mellem flere kandidater med samme længde, så kig på krydsende bogstaver og geografisk tema: antydes “Adana”, er det sandsynligvis Seyhan eller Ceyhan; antydes “bibelsk”, peger pilen mod Eufrat eller Tigris. Er der fokus på Sortehavet eller utilgængelige bjergområder, bør Kelkit eller Devrez være i overvejelsen. Husk også, at danske krydsord ofte fravælger diakritiske tegn - derfor skrives EUFRAT i stedet for Fırat, og MARITSA foretrækkes frem for Meriç hvis felterne kræver syv bogstaver.

Otte bogstaver og derover: de lange navne

Når ledetråden i krydsordet antyder “tyrkisk flod” og ruten kræver otte bogstaver eller flere, er der som regel tale om landets helt store vandsystemer. De mest populære løsninger er floder, der enten løber ud i det Ægæiske Hav, Middelhavet eller Sortehavet - eller som har fået forstavelser som büyük- (“stor”) eller kara- (“sort”) klistret på. Her finder du navnene, som oftest optræder i danske skemakryds:

• Menderes (Büyük Menderes) - 9 bogstaver; berømt for de klassiske “meandre”.
• Manavgat - 8 bogstaver; populær feriedestination i Antalya-provinsen.
• Bakircay/Bakırçay - 8 bogstaver (diakritik valg­frit); nord for Izmir.
• Kizilirmak/Kızılırmak - 10 bogstaver; Tyrkiets længste flod.
• Yesilirmak/Yeşilırmak - 10 bogstaver; “Den grønne flod” i Sortehavs-regionen.
• Karamenderes - 12 bogstaver; det antikke Skamander ved Troja.

Praktiske krydsord-tips:

1. De fleste danske krydsord dropper mellemrum og bindestreger (Büyük Menderes → MENDERES).
2. Diakritiske tegn (ç, ı, ğ, ş, ö, ü) skrives normalt som deres “flade” modstykker (Bakircay, Kizilirmak), medmindre krydsords­magasinet eksplicit tillader specialtegn.
3. Stikord som “Ægæisk flod” eller “flod ved Antalya” er gode pejlemærker: Antalya = Manavgat, Ægæisk = Menderes/Bakircay.
4. Husk, at -menderes og -irmak betyder hhv. “meanderende flod” og blot “flod” - et brugbart mønster, når du mangler de sidste bogstaver.

Stavning i krydsord: dansk vs. tyrkisk navn, og hvad med æ/ø/å/ç/ğ/ş?

De fleste danske krydsordsløsere vil instinktivt gribe til de danske eller internationalt kendte former - Eufrat, Tigris og Orontes - men moderne krydsordsredaktører elsker at variere med de korte, tyrkiske navne: Fırat, Dicle og Asi. Tommelfingerreglen er derfor: Kig på længden! Har du seks felter, er Eufrat ofte oplagt; har du fem, skal du lynhurtigt teste Firat. Er der brugt tema- eller landekoder (»flod i Tyrkiet«/»på tyrkisk«), er tyrkiske endelser som -su, -çay og -ırmak et ekstra hint.

1. Eufrat ⇄ Fırat  -  seks bogstaver vs. fem; tyrkisk krydsordslayout vælger næsten altid Fırat.
2. Tigris ⇄ Dicle  -  krydsord med antikke temaer hælder til Tigris; ellers den kompakte Dicle.
3. Orontes ⇄ Asi  -  tre bogstaver er guld værd i svære hjørner; Asi er derfor meget hyppig.
4. Maritsa / Evros ⇄ Meriç  -  grænsefloden har hele tre gængse navne; se på tværbogstaverne og regionen (græsk ↔ tyrkisk) for at vælge rigtigt.

Når redaktøren går »all-in« på tyrkisk, dukker behovet for translitteration op. De vigtigste bogstavskift ses i tabellen herunder; læg især mærke til, at ç, ğ, ı, ö, ü skaber uventede konsonant-/vokalpar i dansk krydsordssammenhæng.

I praksis betyder det, at du i aviser og ugeblade oftest ser Goksu, Coruh, Kizilirmak og Yesilirmak uden diakritiske tegn - simpelthen fordi krydsordssoftwaren (og trykkeriet) ikke altid håndterer dem. Hvis du derfor mangler et tyrkisk flodnavn på fx 7 bogstaver uden specialtegn, så tænk straks på disse »afdiakritiserede« former. Og husk: Jo kortere floden er i bogstaver, jo oftere bliver den brugt som praktisk stopklods i kryds og tværs - præcis som en defensiv midtbanespiller i Süper Lig!

Gamle og alternative navne: Halys, Meander/Skamander m.v.

Selv erfarne Tyrkiet-kendere kan blive fanget af de antik­ke flodnavne, som krydsordskonstruktører elsker. Hvor den moderne tyrkiske avis vil skrive Kızılırmak eller Menderes, kan der i krydsord i stedet stå Halys eller Maeander. De klassiske græske/latinske betegnelser fylder ofte præcis det rette antal felter, og de oser af kulturhistorie - hvilket gør dem til hyppige joker-svar, når ledetråden nævner “oldtidsflod” eller “flod i Lilleasien”.

• Halys - 5 bogstaver. Oldgræsk navn for Kızılırmak, Tyrkiets længste indre flod. Dukker tit op, når der efterspørges en “centralanatolsk flod (antik)” eller blot “flod i Tyrkiet, 5 bogstaver”.
• Maeander eller Meander - 7/8 bogstaver. Antikt navn for Büyük Menderes; gav os ordet “at meandre”. Krydsord vælger typisk den korte Meander (7), især hvis lede­tråden spiller på “bugtende”.
• Skamander / Skamandros - 8/9 bogstaver. Iliadens flod ved Troja, identisk med dagens Karamenderes. Ses i kulturelle tema-kryds og kan være markeret som “Trojas flod”.
• Hermos - 5 bogstaver. Ældgammelt navn for Gediz i det vestlige Tyrkiet. God kandidat, når mønstret _ E R _ _ passer.
• Sangarios - 9 bogstaver. Klassisk betegnelse for Sakarya. Fremkommer især i historiske eller militære sammenhænge (fx “Perserkrigenes flod”).

Når du vurderer, om løsningen skal være et gammelt navn, så læg mærke til ord som “antik”, “oldtid”, “klassisk” eller “græsk” i ledetråden. Er bogstavantallet 5, bør Halys og Hermos være første skud; 7-8 felter med hentydning til slyngninger peger næsten altid på Meander. Ledetråde, der nævner Troja eller Iliaden, gør Skamander til oplagt bud, mens længere historiske/vandrelaterede spørgsmål om Lilleasiens nordvestlige front kan lokke Sangarios frem. Brug også dine kryds - finder du et -YS til sidst eller en midterste -AN-, er du et sidste bugt fra målstregen!

Taktik og ordspil: endelser som -su/-çay/-ırmak, temaer og fodbold-mnemonikker

Kig først efter de typiske tyrkiske endelser: -su (= vand), -çay (= bæk/å), -ırmak (= flod) og -nehri (= floden X). Ser du fx “_ _ K I R M A K” passer Kizilirmak (Kızılırmak) næsten sig selv, og ”_ _ Ç A Y” peger på noget som Bakircay eller Aksu Çay. Når diakritikken mangler i danske krydsord, er det værd at regne med, at Göksu skrives GOKSU og Çoruh til CORUH. Brug også krydsene aktivt: Et “J” eller “Y” langt inde i ordet er tit Ceyhan/Seyhan, mens et “Z” i begyndelsen giver Gediz eller Zap. Med temaopgaver kan ordspil snige sig ind - “meandre” spiller på floden Menderes, mens “halys” antyder et klassisk navn for Kızılırmak.

En hurtig måde at huske de rigtige navne er at koble dem på fodboldklubber og deres byer. Kan du geolokalisere klubben, er floden ofte tæt på og en hyppig krydsordsløsning - især i opgaver med sports- eller regionstemaer. Se nogle af de nemmeste huskeregler herunder.